From the Heart

2005   2006   2007   2008   2018   2019   2020   2021   2022   2023   2024   2025   2026  
2022-02-23 
Vis du byder mig tavsheden og dine smukke smilende øjne, så har du vundet mit halve liv og det meste af mit hjerte.
2022-05-29 
The silent waters surrounding me with deceptional peace, promising that after death comes that which wise men find sacred. Your eternal salvation from the illusions born into your brain as you became a child man. Once.

A long time ago, but still present in this moment, feeling the knifes that my lack of prudence and sound experiences now allow to cut through all of my naïve hopefulness.

True love, and you know you should let go faster than it takes to glimpse at her beautiful eyes a last time. Would she ever care or notice, it doesn't matter. But you would know that she is where you want her to be, on a happy path chosen by her, without your strings attached.

Could destiny not be avoided I shall not complain, not any longer. Just hope that along the road some day it will become clear to me why that, which felt so obvious from the moment I saw her smiling face the first time, should not be more than a flashing moment of illusionary happiness in the trajectory of my confusing life.
2022-11-07 
Testmedarbejder til Rigsarkivet
Hej, jeg vil gerne have dette job, fordi jeg vil være god til det. Sådan er det bare, og I behøver ikke at spørge ind til alt muligt ligegyldigt. I skal bare forstå og acceptere, at det jeg siger, er sandt.

Det lyder som et spændende job fordi jeg elsker at arbejde med data, og at kunne gøre det på en selvstændig måde, uden at skulle afvente andres accept og input, og uden at skulle vente på at andre får tid til at gøre deres for at kunne komme videre. Og så elsker jeg også den skønne inerti som ligger i gentagelsens virke. Som en af de få personer i dronningeriget Danmark trives jeg voldsomt med at kunne få lov til at udføre det samme dag ud og dag ind. Det giver mig både ro og en stor tilfredsstillelse, forstået således, at det er gennem gentagelsen, at man får mulighed for at komme til at mestre sit virke til perfektion. Og det tilstræber jeg i alt hvad jeg foretager mig.

I får i mig en person som på et eller andet plan har en snert af autisme indbygget under kraniekuplen. Ikke officielt, men bare som en tangent jeg har lært at erkende, og som jeg bevæger mig tryggest på langs ad. Som I kan se i mit CV, har jeg ikke erfaring med offentlig forvaltning men min evne til at sætte mig ind i kringlede forløb, fra overblik og ned i detaljen, er et faktum. For eksempel imponerer jeg gang på gang mig selv, når det lykkes mig at gennemskue, hvordan jeg tænkte for 15 år siden, da jeg udarbejdede funktionalitet til mine hjemmesider, som i dag kræver rettelser eller videreudvikling.

Jeg holder ud til opgaven er løst. Og det er så realistisk som det kan blive. Hvis noget er min rettesnor i livet, så er det ærlighed (og moral). For mig er det utænkeligt at skulle begynde at konstruere virkeligheden for at få den snoet, så jeg kan positionere mig bedre i forhold til andre. Hvis der er andre som er bedre til at udfylde opgaven, så: Værsgo! Jeg trækker mig, og finder noget andet. Og håber selvfølgelig samtidig på, at der ved et overordnet forsyn, også bliver muligt for mig at komme til at leve et meningsfyldt og interessant liv med en indtægt til at dække dagen og vejen. Og i det kølvand kan jeg forsikre dig om, at jeg på trods af nu virkelig at stå og mangle en indtægt, ikke kunne drømme om at søge et arbejde som jeg ikke dels synes virker interessant og dels ikke mener, jeg vil kunne bestride. Alt andet er spild af alles tid. De færreste forstår denne tankegang, er det dog min erfaring. Måske også dig som sidder, og læser disse ord.

Igennem årene har jeg nemlig ofte oplevet den generelle holdning, at jeg da bare skal søge det og det job..."Du behøver jo ikke at fortælle dem, at du har tænkt dig at stoppe om et års tid...". I min tid i Mexico var jeg gentagne gange hjemme i Danmark for at spare nye penge sammen, fordi jeg ikke tjente nok derovre. Og i de situationer oplevede jeg denne mentalitet, hver gang jeg var hjemme. Og jeg forstår den ganske simpelt ikke. Hvordan kan man se sig selv i øjnene, eller samfundet for den sags skyld, velvidende at man baserer sit liv, og andres, på en bevidst løgn!?
Derfor har jeg i alle disse år hvor min fuglepassion har taget føringen, bevidst valgt at gå efter de usikre vikariater. Rent sind at trutte i.

Når man som jobsøger i et kort øjebliks svaghed accepter at lytte til den jobsøgningsrelevante faglighedskonsulent med UG og opadsnoet slange i medløbende systemforherligelse, så vil man høre, at man for guds skyld skal gøre alt, hvad man kan for at vise ansætteren, at man dels lægger sig fladt ned i benovelse over den fantastiske organisation som vedkommende tilfældigvis selv er havnet i, og dels at man for guds, og alle de andre højere magters, skyld skal gøre alt hvad man kan for at skære ud i pap, hvad det er, man har at tilbyde ham.

Forvent for guds (ham igen) skyld ikke, at han skal kunne læse mellem linjerne, og slet ikke at han skal læse sig igennem 2-3 indledende, men logiske, afsnit for at nå frem til det punkt, hvor han kan mærke, om det begynder at kilde eller ej. Det er jo kun meningen, at man skal arbejde sammen i mange år fremover, ideelt set, så at tro at det kan komme på tale at forvente, at vedkommende har reel tid og lyst til at sætte sig ned og læse, hvad du møjsommeligt har brugt flere timer på at formulere, er hovedrystende naivt [læs: ironi].

Det er bare ikke mig. Jeg forstår simpelt hen ikke den måde at tænke på. Og jeg er bange for, at det er det, som gør det svært for mig at komme over grænsen til det forjættede land, hvor rigtige mennesker får lov til at arbejde for anstændige penge.

Til opløftning fra de frustrationer som det medfører ikke at være god til at leve op til denne alment accepterede adfærd, er det godt at have sine fugle og sommerfugle og de dejlige guldsmede at falde tilbage på. Rent mentalt. Komme derud hvor der altid er rene linjer, og væsnernes gøren og laden har konkrete og naturlige formål. Ingen menneskelig udspekulerethed at skulle forholde sig til.

Jeg søger job, fordi jeg ikke har noget. Først og fremmest. Jeg har brug for pengene. Så simpelt er det. Det er min hovedmotivation, når jeg søger arbejde, og vil altid være det, fordi jeg i form af min livslange passion for ovennævnte medskabninger, altid kan få tiden til at gå. Jeg er så privilegeret i livet, at jeg altid har noget fantastisk at stå op til. Så nej, beklager, men jeg søger ikke dette job, fordi jeg ser din organisation som en guds (den samme som før formoder jeg) gave til menneskene, eller ser den som værende en uundværlighed i bestræbelserne på at gøre verden til et bedre sted (alle andre formål er vel irrelevante). Og heller ikke fordi jeg tror, at det er nødvendigt at have et betalt arbejde for at kunne "bidrage ansvarligt til et bedre samfund". MEN. Selv om jeg føler det sådan, betyder det ikke, at jeg ikke vil kunne gøre en stor positiv forskel i din organisation. Og det betyder ikke, at jeg ikke anerkender den som sympatisk og værd at støtte og arbejde for. Og det betyder heller ikke, at jeg ikke vil kunne trives der.

Og når det er sådan, så betyder det, at det rent faktisk er muligt at være en loyal og værdifuld medarbejder uden at have behov for at skulle underlægges evigt-hykleriske management-floskler.

Tænk om man kunne få lov til at være så ærlig, når man søger et job.