From the Heart

2005   2006   2007   2008   2018   2019   2020   2021   2022   2023   2024   2025   2026  
2021-07-14 
At være i dig selv
mens verden passerer forbi
med lukkede øjne
2021-07-14 
Vejen til havet
Havet min frænde hvori jeg døber mig
og mærker min sjæl finde ro
i det altomsluttende vand

Vejen til havet
Hvor jeg nøgen og fri
forstår hvad det vil sige
at føle sig som menneske

Vejen til havet
Der foranderligt bølger sig
fra skiden tang i rolige skvulp
til friske salte sprøjt på maven

Vejen til havet
Er belagt med skrå kampesten
som kun jeg formår at glædes ved
at kende kunsten at betræde

Vejen til havet
Smuk som den er
og lyset som hæver sig op
over det flade vidtrækkende landskab

Vejen til havet
Kærlighed er den mest
forståelsen af den simple
gerning, min urkraft

Vejen til havet
I sæsonen min nerve
hvor planterne og den dampende jord
sitrer mit legeme

Vejen til havet
Vente i stilhed
på bunden af
altings hjerte
2021-07-27 
Who were you if not in your Heart a Butterfly at the Height of your worldly Glory.
2021-08-11 
De fremmede duer lander tålmodigt på min plæne. De virrer i deres spraglede puds med halen, og de grønne farver lønner dem. De kender deres flugt, og himlen bærer dem videre mod deres rigtige sted.
2021-08-19 
Start calling yourself just a human being, if you truly want the world to unite.
2021-09-30 
Ræk hånden frem til mennesker som ser dig. Tag livet med og giv det en vinkel, så det er hjertets sandhed du viser frem. Hver især så stor på vejen gennem alt det vi alle skal lære af. Og hvor smukt kan det siges, at hvis jeg ser dig og giver dig den plads du har brug for, så har jeg lært det af livet som jeg er kommet for. At have styrke til at glæde mig på andres vegne. Helt frigøre mig fra mine ambitioner, og bare flyde med det som kommer. Men. Nej ikke noget men. Bare det. Bare grib tanken om at ville gøre godt, uden at forsvare mig selv. Jeg har styrken. Og jeg kan tage angreb som sårer, og jeg svarer kun med sandhed, godhed og udholdenhed. Men jeg kan godt bede. Og jeg beder om styrke, og jeg beder om finde min indre ro, og lade mig selv komme til udtryk og orde. Ikke så meget for at opnå, men for at føle at jeg følger min vej. Du ved hvad min vej er, det stoler jeg på, og jeg stoler også på at du altid vil mig det bedste, og derfor tager jeg livet med sindsro. Ord der inspirerer og dulmer.
2021-10-05 
Dage hvor det er svært at drømme, hvor solen går tidligt ned og borgerne flittigt arbejder sig frem til endnu en weekend med god samvittighed, mens jeg fortsat befinder mig i mit selvvalgte vakuumslot af glas uden udgange, og tænker at det måske ikke er så godt, mens jeg lukker øjnene og står op til en ny dag, hvor handlingens mand, på rutineret vis, springer på cyklen, og undskylder sit retræte til fuglenes verden, med behovet for fysisk vedligeholdelse af krop og sjæl, og det mens dagene tikker afsted, og ikke kommer tilbage, og det gør ondt i mange dele, for derved har man dog skabt et vist formål, at overleve sundt og raskt til den dag man skal dø, og fuglene med, som de gør alle vegne, en spurvehøg her og en lille mus der, og en havørn som ikke blev levnet en chance af menneskene som tror at de kan redde verden ved al deres handling og røren og laden, og det uden at de nogensinde kommer til at forstå at de handler vores verden til døde, mens forstandige og ydmyge mennesker må stå tilbage og erkende at skabelsen er mere kompleks end som så, at kun ved kærligheden har vores klode en chance, men disse tanker får man da en lejligheds fristund fra, når man triller ud blandt træerne, og lader dem storladent favne en i al deres uendelige skønhed, for det er jo ganske vist at ingen skabning står rankere og smukkere end en fuldmoden vintereg som rækker sine tredive meter op i universet og viser os alle hvorledes vi bør stræbe her i livet, og kaste vores livsglæde ud til alle sider og lade drysse sagligt mod jorden og vores medmennesker, som er der hvor jeg er nu, og hvor jeg svæver over virkeligheden mens jeg prøver at finde en vej som er ment for mig, og kan det tænkes at du er den, at det er her i denne nærværende gerning, at det som er mig og det som endelig kan ende ud med et tilfreds suk over at have fundet det som kan forbinde mig til verden, og til mig selv, og til det sjove i livet uden at skulle have et øje for bekymringen hængende over skulderen i konstante jag, er dette øjeblik, nu hvor selvrespekten langsomt finder rundt om hjørnet og maver sig tættere på med skæve blikke og håb i et lille øjesmil, mens cyklen er nået hjem og står på benet efter en frisk tur uden de sjældne fjerdragter som altid lurer lige under overfladen, og i hvert fald i hver ny dags fantasi, når turen starter ud, mod pynten i disse tider hvor efteråret samles i et punkt som alle fuglene gerne vil passere, mens der står en fast bornholmer og konstaterer, at det går småt til nu om stunder, at tidligere år, og særligt sidst gav megen glæde til de fartende som glædes ved det som man sjældent ser, og dertil er det altså ikke kommet noget nær i dette år hvorfor vi i undertegnet form har måttet nøjes med at glædes over en beskedent udseende and a la mandarin som nok har aner fra et bur, men alligevel har opført sig på rette vis igennem årene bag os, og derved er blevet ophøjet til en tælbarhed af de rigtige, men godt det samme, da den største glæde ved at begive sig ud i fritidsaktiviteternes fornøjelighed opnås når man har ydet sin indsats, og dertil høre mine gerninger ikke for tiden, idet de frie hænder intet har at tage sig til, og det tvinger en rundt til andre aktiviteter hvortil den svømmende er aldeles velkommen og fortrinlig til at holden den fysiske balance i takt med nødvendigheden, og det som erstatning for den frie form i det frie hav, hvor glæden ved det nøgne udtryk ikke kunne vinde over sæsonernes uundgåelige skiften og kuldens langsomme krybben ind i svømmende knogler og led, men som glædes kan over instansernes indsats i tider til tider, hvor der så nu svømmes lange baner i den nye hal hvor bearbejdningen kan blive belønnet med rigtig varme i lukkede rum ved afslutningen, og dette i det hele vinder over savnet ved at være nær alle de skønne bryster og glatbarberede skød som altid hører til i de frie svømmeres verden, i det grønne vand på vores breddegrader, og der hvor måger og ænder og sorte skarver aldrig skænker den våde kulde en tanke, for det er deres verden, og over det forundres jeg gerne gang på gang, at vi hver især balancerer på en skrøbelighed som kræver at vi overgiver os og lever i overensstemmelse med vores sande jeg, dyrene på deres måde og menneskedyret på dets måde, og altid med forhåbning om, at universet hele formål med os, må være af det gode, for ellers gjorde vi os vel ikke den anstrengelse at leve den ene dage efter den næste med morgenhåb i sindet og troen på at den nye dag bliver bedre end den forrige, og at der ikke er andet at stræbe efter end at finde en vej gennem livet som skaber glæden, for den energi som glæden består af, er nærende for mere af det samme, og i det helt simple perspektiv, når det enkelte menneske står alene i stilheden, så er der naturligvis ingen tvivl om, at det er det gode man vil, man vil føle sig godt tilpas på alle måder, og menneskets opgave er netop at finde ud af det sker lettest, når man lader andre leve hver deres liv i fred på deres måde, og du på din.
2021-10-27 
You saw me on the road, planting seeds of love in every country on the planet. That's all I could do.
2021-11-01 
Det drejer sig ikke om at finde de ord som behager, men om at finde dem som er en naturlig forlængelse af de tanker og ønsker, som er født direkte i dit hjerte.
2021-11-02 
Should I worry, and consider myself an intellectual failure, because I continuously find the cartoons in The New Yorker without any humour whatsoever?
2021-12-15 
Dersom at alle de mennesker som jeg har mødt igennem livet, er kommet til mig med et formål, så må de have været prædestineret, og bestemt for mig, ud fra det personlige spor som jeg har lagt ud på min bane gennem livet. Gennem universet i alle dets afskygninger. Som et spejl er de dukket op i timelige mængder, og med tilpas klarhed foran mine sanser til at tvinge min opmærksomhed i deres retning. Og min livsduelighed er i hvert af disser møder blevet testet, og mine valg i tanke og handling har formet hvem jeg er, og hvem jeg er på vej til at blive.

For vores cykliske energier kommer fra hvert vores kranieindlejrede skabelsesorgan, menneskedyrets knudepunkt forbundet til Altet via den usynlige livsnerve. Og vi er frit stillet at bruge denne kraft, som vi har evner til at formå. Intet bliver dømt, derved at i det uendelige hvori al energi er evigt sammenhængende og transformerende, da eksisterer der kun de moralske begrænsninger den enkelte selv definerer. Intet dømt, men alt besvaret. Fri at skyld og synd, og ingen bør bebrejde andre for, hvad de fører ud i livet, da det er den absolutte ret, og uundgåelighed, at hver især handler på sine egne evners formåen. Det cykliske princip er dog der, hvor vores indsats i livet får konsekvens. For intet i livet forbliver ubevaret. Vores umiddelbarhed i tanke og handling får i skabelsens øjeblik liv og fysisk substans, og bevæger sig i rejse ad naturlovsgivende veje, som uvilkårligt vender tilbage til udgangspunktet - et elektromagnetisk faktum om du vil.

Og deri ligger menneskedyrets besvær, at vi har ladet os narre til at tro at vores sansers virkelighed, er den verden vi bør agere i og forholde os til. Forholde os til hvad de andre og vejret og mågerne og stjernerne gør for vores øjne. Og at vi dersom at vores følelser bliver negativt formet af disse ydre forhold, forbeholder os retten til, og nærmest pligten til, via beklagelse, bebrejdelse og lidelse at handle os til en bedre udgave af verden - til en udgave hvor retfærdigheden sker fyldest. Retfærdigheden. Det moderne menneskes emotionelle sutteklud. Disse mennesker der i deres fortvivlede sind, så langt fra forståelsen for de større sammenhænge i livet, giver sig i følelsernes vold, og finder lindring i at påtvinge de der er på tværs enten straf eller syn på verden. Men de har ikke forstået, at retfærdigheden altid sker fyldest!

Det er et livsprincip, som de allerede fik galt i halsen i de tidlige historiske tider. "Øje for øje" kaldte de det. Men det var et livsprincip, en naturlov, og ikke et levebud til menneskene. Og derfor kom der senere hen en anden mester som vendte kinden til, og tog sin straf uden at kny - ikke som en fribillet for senere generationer til at frikende sig selv, men som et godt eksempel på hvor langt det enkelte menneske bør gå i sin bestræbelse på at ære livet og den skabende kraft bagved.

Du er i dette liv givet muligheden for at skabe, og alt hvad du lykkes med at kreere ind i virkeligheden er således godkendt, accepteret og fuldt retfærdigt. Af den simple grund at det har manifesteret sig. Men dette gælder naturligvis ikke bare for dig, men for samtlige skabende individer som går, svømmer eller flyver omkring i denne fysiske virkelighed. Så hvis du er en af dem som ynder at tale om at "retfærdigheden bør ske fyldest " når menneskelige handlinger rammer dig i følekulen, så forstå og accepter at du har begivet dig ned ad den vej som ...