| Home | Butterflies | Dragonflies | Birds (media) | Flora and Fauna | Observations | Species | Mexican birds |
| Checklists | My 5 Chickens | Daily | Other Photos | TBP | About | Links | Spontaneous |
Daily
2025-05-20
Et strejf af regn de seneste dage, men fortsat mest sol og vind. Nordligt. Som ikke giver forhåbning om spændedende tilflyvninger sydfra. Sidste år havde jeg på dette tidspunkt allerede haft Rødvinget Hedelibel, men det var også efter en længere periode med østenvind.
Men ellers flyver flere arter nu. Blå Mosaik og Stor Kejser har andre set. Og Billqvist havde de første Toplettede Falkelibeller hjemme i sin have i går. Nordvestenvind, og man kunne drømme om, at denne så ville kunne dukke op på Bornholm. Alt afhænger dog der af Harald, tror jeg. Men sidst jeg talte med ham, kendte han slet ikke til arten, så at falde over den bare sådan, bliver nok svært. Særligt fordi den ynder at holde til ude over vandet, når den er aktiv.
Jeg har været rundt til de sædvanlige vandhuller på Amager og Kalvebod Fælled uden det helt store. Et par Blå Libel-hanner var dukket op ved Strandeng-midt, men ellers var det mest interessante det nedslående syn, der mødte mig, oppe ved den landskabelige kanal, hvor kommunens folk har slået alt græsset, så vandnymferne ikke har nogen steder at raste. Hvorfor skal vi blive ved med at acceptere, at det er inkompetente mennesker, som får lov at bestyre vores fælles natur?
Som plaster på såret tog jeg til det sydsjællandske i lørdags for at samle lidt årsarter sammen. Tidligere end de andre år, men det er jo også nødvendigt, for at få et mere komplet billede af, hvordan arterne opfører sig. Det ideelle udbytte ville have været hele 7 årsarter, og dertil skulle jeg rundt til Holmegaards Mose, Herlufsholm, Tamosen og Hedeland Naturstier.
Jeg startede ud i Holmegaars mose, hvor jeg håbede på både Spydvandnymfe og Stor Kærguldsmed. Den første bliver set sporadisk og den sidste har et af sine få østlige levesteder her. Desværre fandt jeg ingen af de to. Man kunne have troet at den kraftige nordenvind var årsag til dette, men da jeg fandt mange andre arter godt i læ langs den vestlige periferi, så tror jeg mere på, at de generelt er svære at finde dernede. Og måske særligt efter den lange tørke vi har haft, som måske gør, at de holder sig mere skjult. Men under alle omstændigheder, så er der nok aldrig mange individer, og måske spydvandnymfen ligefrem er ved at forsvinde, da der kun er meget få observationer meldt ud.
Til gengæld fandt jeg en god mængde unge Spidsplettede Libeller. De smukke orange dyr. Der var også mange Grønne Smaragdlibeller og flere af de almindelige vandnymfer. Her udover kun Fireplettede Libeller og Håret Mosaikguldsmed.
Hvis jeg fortsat var lige så optaget af sommerfuglene som tidligere, ville jeg nok kunne have fået mere ud af dem. Særligt de små, da der var mange jeg bare lod flyve. Det tager simpelt hen for lang tid at skulle komme tæt på og bestemme dem. Dog fik jeg en ny måler-art, som oven i købet åbenbart er halvsjælden. En Birke-bladmåler. To sort-hvide individer inde blandt unge birke i den vestlige ende. Og der er naturligvis alt muligt andet kryb og kravl, man kan dykke ned i. Men tiden er sjældent ens bedste ven på disse langture, så jeg måtte displinere mig. Og alligevel kom jeg først afsted fra mosen klokken halv to.
Herlufsholm Kostskole og Susåen der er blevet et de facto sted for mig for at få flodguldsmeden. Den er to-tre årig, og der har ikke været de helt store meldinger i år, hvorfor jeg formoder, at det ikke er et af de store år i år. Sandsynligvis bekræftet ved det faktum, at jeg kun fandt to hunner og en han. Alle næsten voskne, og der var ingen tegn på larvehuder nogen steder. Dog var det også tydeligt, at skræppebladene, hvor de normalt sidder, ikke var nær så store, som de plejer at være, når jeg besøger stedet. Så enten var det alligevel for tidligt, eller også har vind og tørt vejr måske haft mere at sige på hele den naturlige gevækst, selv her langs åen.
Blåbåndet Pragtvandnymfe og Rød Vandnymfe var der også nogle få af. Men kun få. Og desværre derfor nok ikke nok til at jeg kunne få be- eller afkræftet, hvordan hannerne ser ud, når de flyver frit og længe. Jeg tænker på de to hanner, jeg havde sidste år på Amager, og som jeg mistænker for at have været Blåvingede, da vingerne så helt mørke ud. Jeg fik kun et glimt af en enkelt flyvende han denne gang, og der så det godt nok ud som om, at man godt kunne se de lyse partier i vingen, hvilket tegner godt for at jeg måske senere vil kunne bagud-identificere de to Amager-dyr. Fortsættelse følger.
Tamosen er altid dejlig, men desværre var det ved at blive overskyet, da jeg nåede frem, og jeg dummede mig lidt ved igen at vælge at parkere oppe ved landevejen, i stedet for at køre helt ned til åen, hvilket åbenbart er tilladt. Også denne dag holdt der to biler dernede. Dette siger jeg mest, fordi jeg har fået ondt i knæene, og ikke rigtig orker de lange gåture nu. Og der er vel en kilometers penge fra landevejen ned til åen. Og med det tungere kamera osv. tærer hvert skridt på kroppen.
Men jeg nåede frem og tilbage. Dog fandt jeg kun to Fjervandnymfer, to hunner. De sad meget stille i Brændenælde-partiet langs vejen. Også her kun nogle få Pragtvandnymfer og ingen Spidsplettede. Det var køligt og ved at blive sen eftermiddag, men mon ikke det mest var den tidlige besøgsdato, som gjorde det største udslag. Der blev dog meldt flere fra Jylland samme dag, hvor solen måske var mere fremme.
Til gengæld var der langt flere af de smukke fe-agtige Majfluer. Omkring 100 hang i luften over bakken og dansede deres sjove hoppende dans. Døgnflue-liv i de smukkeste omgivelser. De få kanoer som passerede forbi denne eftermiddag kunne ikke spolere dette indtryk. Der sad også 3 Sivsangere i området og et par Nattergale og flere Gøge fløj rundt. Men solen var væk, og jeg måtte også væk, hjemad, hvis jeg skulle nå det sidste stop på turen.
Hedeland. Her kan man finde Måne-vandnymfe. Men desværre så kom der en utidig kæmpebyge ind over området, da jeg kørte nordpå. Fint i forhold til natur og afgrøder. Og for bilvasken. Men ikke for vandnymfer i de sene eftermiddagstimer. Alt var vådt, da jeg nåede frem. Og det var køligt. Og selv om solen så småt begyndte at genvinde herredømmet, så var det alt for sent på dagen nu, til at bevoksningen ville nå at tørre, og til at dyrene ville komme frem igen. Så jeg gik en ujævn runde, på smertende knæ, og noterede de fugle som var til stede, hvoraf to Nattergale vel var højdepunktet.
De sidste par dage har jeg ligget brak. I går dog med Torben på Torvet for at bytte bluse, og han, besøge boghandleren. Vi holdt hans fødselsdag i fredags, Store Bededag, på Bakken, hvilket var en god tur, selv om de gangbesværede, Torben og mor, men ikke mig den dag, havde problemer med det noget bakkede! terræn på Bakken.
To Søstre-klamphukkeraffæren gik ud på, at vi havde bestilt bor på den restaurant, men da vi nåede frem, var den lukket. En fejl i bestillingssystemet, måske, og vi gik igen. Ned til Bonderosen, hvor vi reddede den med en anden buffet-ordning, hvilket er det letteste for madproblematikere som mig. Det gik. Alle blev mætte. Torben var glad, og sugede alle indtrykkene til sig. Han ville gerne bruge penge, og vinde noget. Men vi andre begrænsede ham, da han ellers let ville have kunne klattet en ordenligt sjat væk på alt muligt ubrugeligt ragelse. Direkte indkøbt fra Temu og Ligesindede Partnere. Det var også skoleelevernes sidste skoledag, og særligt indvandrerne synes at have fået smag for dette sted at folde sig ud, da de var alle vegne. Bjergløvsangeren var der også. Men bare meldt, for det var selvfølgelig helt uden nummer at skulle bevæge sig derop igen, på denne Bakkeskovtur.
I dag, tirsdag, skinner solen varmt. Jarnvig har lovet op til 23-24 grader, hvilket jo er forrygende og lover godt for guldsmedenes fremkomst. Dog kommer vinden fortsat fra nord og vest, så der er ikke så meget at håbe på end nye lokale arter, der vil i gang med den nye sæson.
Et strejf af regn de seneste dage, men fortsat mest sol og vind. Nordligt. Som ikke giver forhåbning om spændedende tilflyvninger sydfra. Sidste år havde jeg på dette tidspunkt allerede haft Rødvinget Hedelibel, men det var også efter en længere periode med østenvind.
Men ellers flyver flere arter nu. Blå Mosaik og Stor Kejser har andre set. Og Billqvist havde de første Toplettede Falkelibeller hjemme i sin have i går. Nordvestenvind, og man kunne drømme om, at denne så ville kunne dukke op på Bornholm. Alt afhænger dog der af Harald, tror jeg. Men sidst jeg talte med ham, kendte han slet ikke til arten, så at falde over den bare sådan, bliver nok svært. Særligt fordi den ynder at holde til ude over vandet, når den er aktiv.
Jeg har været rundt til de sædvanlige vandhuller på Amager og Kalvebod Fælled uden det helt store. Et par Blå Libel-hanner var dukket op ved Strandeng-midt, men ellers var det mest interessante det nedslående syn, der mødte mig, oppe ved den landskabelige kanal, hvor kommunens folk har slået alt græsset, så vandnymferne ikke har nogen steder at raste. Hvorfor skal vi blive ved med at acceptere, at det er inkompetente mennesker, som får lov at bestyre vores fælles natur?
Som plaster på såret tog jeg til det sydsjællandske i lørdags for at samle lidt årsarter sammen. Tidligere end de andre år, men det er jo også nødvendigt, for at få et mere komplet billede af, hvordan arterne opfører sig. Det ideelle udbytte ville have været hele 7 årsarter, og dertil skulle jeg rundt til Holmegaards Mose, Herlufsholm, Tamosen og Hedeland Naturstier.
Jeg startede ud i Holmegaars mose, hvor jeg håbede på både Spydvandnymfe og Stor Kærguldsmed. Den første bliver set sporadisk og den sidste har et af sine få østlige levesteder her. Desværre fandt jeg ingen af de to. Man kunne have troet at den kraftige nordenvind var årsag til dette, men da jeg fandt mange andre arter godt i læ langs den vestlige periferi, så tror jeg mere på, at de generelt er svære at finde dernede. Og måske særligt efter den lange tørke vi har haft, som måske gør, at de holder sig mere skjult. Men under alle omstændigheder, så er der nok aldrig mange individer, og måske spydvandnymfen ligefrem er ved at forsvinde, da der kun er meget få observationer meldt ud.
Til gengæld fandt jeg en god mængde unge Spidsplettede Libeller. De smukke orange dyr. Der var også mange Grønne Smaragdlibeller og flere af de almindelige vandnymfer. Her udover kun Fireplettede Libeller og Håret Mosaikguldsmed.
Hvis jeg fortsat var lige så optaget af sommerfuglene som tidligere, ville jeg nok kunne have fået mere ud af dem. Særligt de små, da der var mange jeg bare lod flyve. Det tager simpelt hen for lang tid at skulle komme tæt på og bestemme dem. Dog fik jeg en ny måler-art, som oven i købet åbenbart er halvsjælden. En Birke-bladmåler. To sort-hvide individer inde blandt unge birke i den vestlige ende. Og der er naturligvis alt muligt andet kryb og kravl, man kan dykke ned i. Men tiden er sjældent ens bedste ven på disse langture, så jeg måtte displinere mig. Og alligevel kom jeg først afsted fra mosen klokken halv to.
Herlufsholm Kostskole og Susåen der er blevet et de facto sted for mig for at få flodguldsmeden. Den er to-tre årig, og der har ikke været de helt store meldinger i år, hvorfor jeg formoder, at det ikke er et af de store år i år. Sandsynligvis bekræftet ved det faktum, at jeg kun fandt to hunner og en han. Alle næsten voskne, og der var ingen tegn på larvehuder nogen steder. Dog var det også tydeligt, at skræppebladene, hvor de normalt sidder, ikke var nær så store, som de plejer at være, når jeg besøger stedet. Så enten var det alligevel for tidligt, eller også har vind og tørt vejr måske haft mere at sige på hele den naturlige gevækst, selv her langs åen.
Blåbåndet Pragtvandnymfe og Rød Vandnymfe var der også nogle få af. Men kun få. Og desværre derfor nok ikke nok til at jeg kunne få be- eller afkræftet, hvordan hannerne ser ud, når de flyver frit og længe. Jeg tænker på de to hanner, jeg havde sidste år på Amager, og som jeg mistænker for at have været Blåvingede, da vingerne så helt mørke ud. Jeg fik kun et glimt af en enkelt flyvende han denne gang, og der så det godt nok ud som om, at man godt kunne se de lyse partier i vingen, hvilket tegner godt for at jeg måske senere vil kunne bagud-identificere de to Amager-dyr. Fortsættelse følger.
Tamosen er altid dejlig, men desværre var det ved at blive overskyet, da jeg nåede frem, og jeg dummede mig lidt ved igen at vælge at parkere oppe ved landevejen, i stedet for at køre helt ned til åen, hvilket åbenbart er tilladt. Også denne dag holdt der to biler dernede. Dette siger jeg mest, fordi jeg har fået ondt i knæene, og ikke rigtig orker de lange gåture nu. Og der er vel en kilometers penge fra landevejen ned til åen. Og med det tungere kamera osv. tærer hvert skridt på kroppen.
Men jeg nåede frem og tilbage. Dog fandt jeg kun to Fjervandnymfer, to hunner. De sad meget stille i Brændenælde-partiet langs vejen. Også her kun nogle få Pragtvandnymfer og ingen Spidsplettede. Det var køligt og ved at blive sen eftermiddag, men mon ikke det mest var den tidlige besøgsdato, som gjorde det største udslag. Der blev dog meldt flere fra Jylland samme dag, hvor solen måske var mere fremme.
Til gengæld var der langt flere af de smukke fe-agtige Majfluer. Omkring 100 hang i luften over bakken og dansede deres sjove hoppende dans. Døgnflue-liv i de smukkeste omgivelser. De få kanoer som passerede forbi denne eftermiddag kunne ikke spolere dette indtryk. Der sad også 3 Sivsangere i området og et par Nattergale og flere Gøge fløj rundt. Men solen var væk, og jeg måtte også væk, hjemad, hvis jeg skulle nå det sidste stop på turen.
Hedeland. Her kan man finde Måne-vandnymfe. Men desværre så kom der en utidig kæmpebyge ind over området, da jeg kørte nordpå. Fint i forhold til natur og afgrøder. Og for bilvasken. Men ikke for vandnymfer i de sene eftermiddagstimer. Alt var vådt, da jeg nåede frem. Og det var køligt. Og selv om solen så småt begyndte at genvinde herredømmet, så var det alt for sent på dagen nu, til at bevoksningen ville nå at tørre, og til at dyrene ville komme frem igen. Så jeg gik en ujævn runde, på smertende knæ, og noterede de fugle som var til stede, hvoraf to Nattergale vel var højdepunktet.
De sidste par dage har jeg ligget brak. I går dog med Torben på Torvet for at bytte bluse, og han, besøge boghandleren. Vi holdt hans fødselsdag i fredags, Store Bededag, på Bakken, hvilket var en god tur, selv om de gangbesværede, Torben og mor, men ikke mig den dag, havde problemer med det noget bakkede! terræn på Bakken.
To Søstre-klamphukkeraffæren gik ud på, at vi havde bestilt bor på den restaurant, men da vi nåede frem, var den lukket. En fejl i bestillingssystemet, måske, og vi gik igen. Ned til Bonderosen, hvor vi reddede den med en anden buffet-ordning, hvilket er det letteste for madproblematikere som mig. Det gik. Alle blev mætte. Torben var glad, og sugede alle indtrykkene til sig. Han ville gerne bruge penge, og vinde noget. Men vi andre begrænsede ham, da han ellers let ville have kunne klattet en ordenligt sjat væk på alt muligt ubrugeligt ragelse. Direkte indkøbt fra Temu og Ligesindede Partnere. Det var også skoleelevernes sidste skoledag, og særligt indvandrerne synes at have fået smag for dette sted at folde sig ud, da de var alle vegne. Bjergløvsangeren var der også. Men bare meldt, for det var selvfølgelig helt uden nummer at skulle bevæge sig derop igen, på denne Bakkeskovtur.
I dag, tirsdag, skinner solen varmt. Jarnvig har lovet op til 23-24 grader, hvilket jo er forrygende og lover godt for guldsmedenes fremkomst. Dog kommer vinden fortsat fra nord og vest, så der er ikke så meget at håbe på end nye lokale arter, der vil i gang med den nye sæson.
2025-05-13
Hvis sol og tørke lige er din sag, så kom til Danmark nu. Vi har begge dele i overflod. Og det loves at fortsætte, hvilket er godt nok for mig, og de guldsmede jeg gerne vil se mange flere af.
Men det er maj måned, og selv om det er skønt at guldsmedene er begyndt at flyve tidligere i år, så er det også nu, at man skal have øjet på fuglene, og derfor hoppede jeg på cyklen uden så megen betænkningstid, og kørte til Dyrehaven i fredags, den niende.
Stefan Andersen [en kapabel svensker] havde spottet en Bjergløvsanger i Ulvedalene på en af sine runder, og da det ville være en ny dk-art, var der ikke så meget at betænke sig på. Den rustne ged kloppede afsted med knirkende krank og i modvind. Naturligvis. For i Danmark er der altid modvind, når man har skal nå noget.
Hvis artens navn virkelig betyder noget, så giver det mening, at den havde fundet sig til rette i Ulvedalene. Mit ene, og høje, gear kunne på ingen måde klare at komme op i højden, der hvor fuglen sad, så jeg måtte pænt af og trække. De store modne skovlysningers paradis. Den var meget aktiv, flyvende fra træ til træ og konstant syngende. En tanke dukkede op, da jeg hørte den, at jeg måske ikke havde været tilstrækkeligt opmærksom på nogle af de Skovsangere, jeg har registreret ud af det halve øre i år, mens jeg har kigget efter guldsmede. Og jeg ved, at der har været nogle. Tænk om jeg har overhørt en Bjergløvsanger på Amager!
Hovedformålet med at køre derop var naturligvis at få registreret fuglen. Men billeder og lyd er jo blevet en del af min natur, så det ville være rart at komme hjem med begge. Som jeg dog tidligere har nævnt, så har min store linse så godt som sikkert opgivet ævredet, og med kun en vidvinkel kunne jeg godt opgive at få billeder af en fugl, som konstant befandt sig 15 meter oppe i træerne. Og da min lydoptager også er gået i udu, så var det med nul forventninger til noget som helst. Dog havde jeg, inden jeg tog afsted lige tjekket den store linse igen, og der i første huk kunne jeg pludselig godt tage et billede. Så jeg håbede, og tog grejet med. Og det samme med optageren. Den havde virket, noget, da jeg testede den efter de sidste uduelige optagelser, så den kom også med.
Hvis det var løse kontakter, der var hovedårsagen til, at kameraet ikke virkede, ville det vel være en fordel at skulle skyde opad med en tung linse, som naturligt ville falde ned mod kameraet og lade sine kontakter klistre sig pænt til kameraets. Det virkede tilsyneladende, for jeg fik da skudt fuglen ind i kassen, som det kan ses. Ikke noget prangende, men rimeligt. Andre fik skudt den, da den befandt sig længere nede, og fik der billeder som kunne udelukke at det drejede sig om den østlige fætter, orientalis, til bonelli, som bjergløven hedder på videnskabeligt sprog. Og selv optageren valgte at opføre sig pænt, i den time jeg var til stede. Jeg havde ikke fået læst manualen, men et af mine problemer med optageren var, at der var blevet sluttet en funktion til, Rehearsal, som gjorde, at man skulle igennem et helt minuts passiv optagelse, før man kunne komme frem til at optage, og jeg forstod det ikke rigtig på det tidspunkt. Normalt ville jeg nok være gået amok på apparatet, men da der stod en del voksne mennesker i nærheden, måtte jeg kontrollere mig selv, og lade apparatet gøre, som det ville. Så den fik sit minut, og da jeg derefter åbenbart godt kunne få optage-funktionen i gang, blev jeg rolig og nærmest lidt glad, og lagde apparatet til at optage for sig selv i en tue, mens jeg koncentrerede mig om kamera-delen.
Både lyd og billeder, og det viste sig, at der rent faktisk var medvind hjemad.
På vej ned fra Ulvedalene stoppede jeg ved Fuglesangsø og Kildesø, som ligger i den hjemadgående retning ned mod Bakken og Strandvejen. Guldsmede naturligvis. Men det var blevet overskyet, og der var ikke meget at hente ved disse skovssøer. Kun et par Flagermus og en Fireplettet kunne det blive til. At køre op til de åbne og bedre vandhuller oppe på Eremitage-sletten orkede jeg naturligvis ikke, og jeg tænker heller ikke, at det ville give noget af interesse på dette tidlige tidspunkt af året.
Hjemme igen har jeg været rundt til Lergravene, Søvang og i Kongelunden de sidste par dage. Ikke at det har givet noget særligt. I Lergravene er græsset slået helt ned, og der er intet tegn på bare en eneste af de mange Kødfarvede Orkideer, som var der for et par år siden. Naturlig cyklus eller forkert naturpleje? Eng-nellikerod er der til gengæld mange af.
Men på disse ture har jeg haft mit kamera med, og det viser sig nu, at jeg muligvis har fundet på en løsning, som gør det muligt holde liv i det et stykke tid endnu, indtil jeg får et nyt udstyr.
På min links-side linker jeg til en guldsmede-hjemmeside af en fornuftig amerikaner, som har listet sit udstyr, og der nævner han tilfældigvis, at han tidligere havde mit eget udstyr, men med den detalje, at han også brugte sin telekonverter. Og pling pling. Blandt det beskedne udstyr jeg har til rådighed, har jeg rent faktisk min egen 1.4 telekonverter liggende. Han nævnte, at han derved kunne tage billeder, hvor dyret kunne fylde hele rammen, så man ikke behøvede at croppe efterfølgende for at komme tæt nok på i billede-præsentationen. Det var en god motivation til at finde den frem. Men også det faktum at det rent faktisk lader til, at telekonverteren virker som en forsonende mellemmand, og skaber bedre kontakt mellem kontakterne, og derved holder liv i mit udstyr.
Så derfor har jeg været rundt nu og testet det af, og han har ret. Man kommer helt tæt på. Desværre vejer udstyret nu mere, og da min stabilisator ikke længere virker, er det noget af en udfordring at holde kameraet stille. Og det gør rent faktisk, at jeg ofte ikke kan fylde hele rammen ud med dyret, da billedet hopper og danser så meget, at jeg får klippet hoved eller hale af, når jeg skyder. Men hovedsagen er, at setuppet virker, og det gør naturligvis, at jeg igen er blevet fokuseret på, at jeg skal have et tilsvarende udstyr, ud over et dedikeret makroudstyr.
Musvitterne på vores altan har allerede pippende unger, og de farer frem og tilbage efter mad. Det er tidligt, som så meget andet. Desværre er der ikke noget tidligt over Travbaneparkens vandhuller. Der har jeg fortsat endnu ikke set en eneste guldsmed i år.
En anden tidlighed jeg havde, var en Stor Blåpil helt tilbage til på den ottende maj. Det var i en af lysningerne langs Svenskeholmvej, hvor libellerne ynder at holde til. Desværre nåede jeg ikke at få taget billeder. Eller fange den. Det var nemlig i de dage, hvor jeg fortsat øvede mig på det sidste. Den forsvandt straks efter, at jeg havde bekræftet den i kikkerten. Den havde virket anderledes end de mange fireplettede på stedet, og det var fedt at se den gule krop med de sorte sidepaneler. En uge tidligere end jeg havde arten sidste år.
Hvis sol og tørke lige er din sag, så kom til Danmark nu. Vi har begge dele i overflod. Og det loves at fortsætte, hvilket er godt nok for mig, og de guldsmede jeg gerne vil se mange flere af.
Men det er maj måned, og selv om det er skønt at guldsmedene er begyndt at flyve tidligere i år, så er det også nu, at man skal have øjet på fuglene, og derfor hoppede jeg på cyklen uden så megen betænkningstid, og kørte til Dyrehaven i fredags, den niende.
Stefan Andersen [en kapabel svensker] havde spottet en Bjergløvsanger i Ulvedalene på en af sine runder, og da det ville være en ny dk-art, var der ikke så meget at betænke sig på. Den rustne ged kloppede afsted med knirkende krank og i modvind. Naturligvis. For i Danmark er der altid modvind, når man har skal nå noget.
Hvis artens navn virkelig betyder noget, så giver det mening, at den havde fundet sig til rette i Ulvedalene. Mit ene, og høje, gear kunne på ingen måde klare at komme op i højden, der hvor fuglen sad, så jeg måtte pænt af og trække. De store modne skovlysningers paradis. Den var meget aktiv, flyvende fra træ til træ og konstant syngende. En tanke dukkede op, da jeg hørte den, at jeg måske ikke havde været tilstrækkeligt opmærksom på nogle af de Skovsangere, jeg har registreret ud af det halve øre i år, mens jeg har kigget efter guldsmede. Og jeg ved, at der har været nogle. Tænk om jeg har overhørt en Bjergløvsanger på Amager!
Hovedformålet med at køre derop var naturligvis at få registreret fuglen. Men billeder og lyd er jo blevet en del af min natur, så det ville være rart at komme hjem med begge. Som jeg dog tidligere har nævnt, så har min store linse så godt som sikkert opgivet ævredet, og med kun en vidvinkel kunne jeg godt opgive at få billeder af en fugl, som konstant befandt sig 15 meter oppe i træerne. Og da min lydoptager også er gået i udu, så var det med nul forventninger til noget som helst. Dog havde jeg, inden jeg tog afsted lige tjekket den store linse igen, og der i første huk kunne jeg pludselig godt tage et billede. Så jeg håbede, og tog grejet med. Og det samme med optageren. Den havde virket, noget, da jeg testede den efter de sidste uduelige optagelser, så den kom også med.
Hvis det var løse kontakter, der var hovedårsagen til, at kameraet ikke virkede, ville det vel være en fordel at skulle skyde opad med en tung linse, som naturligt ville falde ned mod kameraet og lade sine kontakter klistre sig pænt til kameraets. Det virkede tilsyneladende, for jeg fik da skudt fuglen ind i kassen, som det kan ses. Ikke noget prangende, men rimeligt. Andre fik skudt den, da den befandt sig længere nede, og fik der billeder som kunne udelukke at det drejede sig om den østlige fætter, orientalis, til bonelli, som bjergløven hedder på videnskabeligt sprog. Og selv optageren valgte at opføre sig pænt, i den time jeg var til stede. Jeg havde ikke fået læst manualen, men et af mine problemer med optageren var, at der var blevet sluttet en funktion til, Rehearsal, som gjorde, at man skulle igennem et helt minuts passiv optagelse, før man kunne komme frem til at optage, og jeg forstod det ikke rigtig på det tidspunkt. Normalt ville jeg nok være gået amok på apparatet, men da der stod en del voksne mennesker i nærheden, måtte jeg kontrollere mig selv, og lade apparatet gøre, som det ville. Så den fik sit minut, og da jeg derefter åbenbart godt kunne få optage-funktionen i gang, blev jeg rolig og nærmest lidt glad, og lagde apparatet til at optage for sig selv i en tue, mens jeg koncentrerede mig om kamera-delen.
Både lyd og billeder, og det viste sig, at der rent faktisk var medvind hjemad.
På vej ned fra Ulvedalene stoppede jeg ved Fuglesangsø og Kildesø, som ligger i den hjemadgående retning ned mod Bakken og Strandvejen. Guldsmede naturligvis. Men det var blevet overskyet, og der var ikke meget at hente ved disse skovssøer. Kun et par Flagermus og en Fireplettet kunne det blive til. At køre op til de åbne og bedre vandhuller oppe på Eremitage-sletten orkede jeg naturligvis ikke, og jeg tænker heller ikke, at det ville give noget af interesse på dette tidlige tidspunkt af året.
Hjemme igen har jeg været rundt til Lergravene, Søvang og i Kongelunden de sidste par dage. Ikke at det har givet noget særligt. I Lergravene er græsset slået helt ned, og der er intet tegn på bare en eneste af de mange Kødfarvede Orkideer, som var der for et par år siden. Naturlig cyklus eller forkert naturpleje? Eng-nellikerod er der til gengæld mange af.
Men på disse ture har jeg haft mit kamera med, og det viser sig nu, at jeg muligvis har fundet på en løsning, som gør det muligt holde liv i det et stykke tid endnu, indtil jeg får et nyt udstyr.
På min links-side linker jeg til en guldsmede-hjemmeside af en fornuftig amerikaner, som har listet sit udstyr, og der nævner han tilfældigvis, at han tidligere havde mit eget udstyr, men med den detalje, at han også brugte sin telekonverter. Og pling pling. Blandt det beskedne udstyr jeg har til rådighed, har jeg rent faktisk min egen 1.4 telekonverter liggende. Han nævnte, at han derved kunne tage billeder, hvor dyret kunne fylde hele rammen, så man ikke behøvede at croppe efterfølgende for at komme tæt nok på i billede-præsentationen. Det var en god motivation til at finde den frem. Men også det faktum at det rent faktisk lader til, at telekonverteren virker som en forsonende mellemmand, og skaber bedre kontakt mellem kontakterne, og derved holder liv i mit udstyr.
Så derfor har jeg været rundt nu og testet det af, og han har ret. Man kommer helt tæt på. Desværre vejer udstyret nu mere, og da min stabilisator ikke længere virker, er det noget af en udfordring at holde kameraet stille. Og det gør rent faktisk, at jeg ofte ikke kan fylde hele rammen ud med dyret, da billedet hopper og danser så meget, at jeg får klippet hoved eller hale af, når jeg skyder. Men hovedsagen er, at setuppet virker, og det gør naturligvis, at jeg igen er blevet fokuseret på, at jeg skal have et tilsvarende udstyr, ud over et dedikeret makroudstyr.
Musvitterne på vores altan har allerede pippende unger, og de farer frem og tilbage efter mad. Det er tidligt, som så meget andet. Desværre er der ikke noget tidligt over Travbaneparkens vandhuller. Der har jeg fortsat endnu ikke set en eneste guldsmed i år.
En anden tidlighed jeg havde, var en Stor Blåpil helt tilbage til på den ottende maj. Det var i en af lysningerne langs Svenskeholmvej, hvor libellerne ynder at holde til. Desværre nåede jeg ikke at få taget billeder. Eller fange den. Det var nemlig i de dage, hvor jeg fortsat øvede mig på det sidste. Den forsvandt straks efter, at jeg havde bekræftet den i kikkerten. Den havde virket anderledes end de mange fireplettede på stedet, og det var fedt at se den gule krop med de sorte sidepaneler. En uge tidligere end jeg havde arten sidste år.
2025-05-08
Ramt af det kølige forårsvejr som ikke vil give slip. Nordenvind. Men fuglene kommer alligevel. I går morges sad min første Havesanger og sang ovre i krattet på overdækningen, og minsandten om ikke der om eftermiddagen, fra samme sted, lød de velkendte strofer fra en Nattergal! Jeg tænker, vores Nattergal. Den lokale som har været her i to år nu. I 23 kom den også den 7. Maj, så sidste år var nok bare uden for nummer, da den allerede var på plads den 30. April.
Desværre dog blev det videre sådan, at den kun kortvarigt gav lyd fra sig. I den nogenlunde lune eftermiddag. Om aftenen kom der ikke en lyd, og heller ikke nu her til morgen. Og det selv om at jeg i går aftes tog til Nordre Klapper for at lytte på Trædækkere. Der sad der 3 Nattergale rundt i periferien, og sang klart og tydeligt. Og der var helt sikkert ikke varmere derovre end her. Tørre tilstande på overdækningen og kulde (og for meget forbandet støj), lyder som en rimelige forklaring på, at den ikke slår sig ned i år, men hvem ved. Måske det ikke har været vores fugl. Det kan jo være en forbipasserende, som bare lige er slået ned for en pause, og så videre til Svenskan. Vi må se.
Hesteskov-vandnymferne er nu også begyndt at flyve, en god uge senere end Flagermus-vandnymferne helt som forventet. Har haft dem nu både ved Den Landskabelige Kanal, i Søvang og i Skolebotanisk Have. Det sidste sted overraskede mig med hele 4 arter i går, og en dejlig samtale med en pædagog, eller en samtale med en dejlig pædagog vel snarere. Fireplettet Libel, Hestesko-vandnymfe, Flagermus-vandnymfe og Stor Farvevandnymfe. Alle nye for mig på stedet. Tænker jeg skal besøge det lidt oftere i denne sæson. Kantvegetationen var blevet slået, som den bliver alle vegne, tilsyneladende.
Travbaneparken har ikke givet nogen guldsmede endnu. For koldt og åbent i de store bassiner, mens der godt kunne være et par vandnymfer i plejehjemsdammen, som ligger mere i læ. De store bassiner er allerede fyldt med lang bundvegetation, som jeg tror er fedtemøg. For mange næringsstoffer fra de mange ænder som bruger bassinerne til rast uden for ynglesæsonen. Ligesom kanalen i byparken, hvor vandet er fuldstændigt grumset til, også på grund af de mange ænder og måger. Plejehjemsdammen har bedre vandkvalitet, men gror til, og der ligger mange visne siv i vandet, som hvis ikke de bliver fjernet, til sidst vil gøre at dammen lukkes helt til, og sikkert mister sin guldsmedeværdi. Det gjorde den jo sådan set allerede sidste år, som gav markant færre arter og spændende observationer. Dog holdt den Lille Farvevandnymfe ud med nogle få eksemplarer, men dens natur som opportunistisk strejfer gør, at den helt sikkert vil forsvinde under alle omstændigheder før eller siden.
Søvang-vandhullet var i går en dejlig oase med sol og læ. Og mange Hestesko-vandnymfer. Den og Flagermus-vandnymfe kan sagtens optræde sammen, men gør det tilsyneladende ikke her, og måske er der en tendens til at de to arter, prøver at dele verden mellem sig. To blå ego'er på samme færd, men som løser deres krav til verden på en mere fornuftig måde end menneskene formår. Der var flere Fireplettede og et par Hårede Mosaiker. Og så så jeg en større en på et tidspunkt ude over vandet, som jeg ikke vil sætte navn på, men som grangiveligt lignede en Stor Kejserguldsmed. Dette ville dog være tidligt, da de de forrige år først er begyndt at flyve i den sidste tredjedel af Maj.
Der blev i går meldt en Blå Mosaik hun, med billede, på Arter.dk, og det er meget tidligt. Positionen er dog sat oven i et hus nord for Odense, så måske det drejer sig om et opdrættet dyr. Som sædvanligt med Arter, er der ingen detaljer, ingen kommentarer, ingenting af interesse, og de har ellers lige sendt et nyhedsbrev ud, hvor de skriver at deres ambitioner er at blive den foretrukne database for alle vilde arter i Danmark. "Vorherre bevares!" De har lang vej endnu i så fald. Jeg nægter fortsat at brugen den, da det er alt for besværligt at taste ind fra pc'en efter at turen er gennemført. Og der er aldrig nogen som svarer, når man lægger beskeder på de enkelte observationer. Et dødfødt projekt hvis du spørger mig. Og givetvis mange andre. Alle de andre guldsmedefolk bruger fortsat naturbasen.dk, ligesom jeg gør, og selv om den heller ikke er optimal, så er der dog mere logik over opbygningen, og mere liv medlemmerne imellem. Det som det skal være. Et sted hvor folk kan kommunikere med hinanden og sagen, uden om alt det syge SOME-crap.
Ramt af det kølige forårsvejr som ikke vil give slip. Nordenvind. Men fuglene kommer alligevel. I går morges sad min første Havesanger og sang ovre i krattet på overdækningen, og minsandten om ikke der om eftermiddagen, fra samme sted, lød de velkendte strofer fra en Nattergal! Jeg tænker, vores Nattergal. Den lokale som har været her i to år nu. I 23 kom den også den 7. Maj, så sidste år var nok bare uden for nummer, da den allerede var på plads den 30. April.
Desværre dog blev det videre sådan, at den kun kortvarigt gav lyd fra sig. I den nogenlunde lune eftermiddag. Om aftenen kom der ikke en lyd, og heller ikke nu her til morgen. Og det selv om at jeg i går aftes tog til Nordre Klapper for at lytte på Trædækkere. Der sad der 3 Nattergale rundt i periferien, og sang klart og tydeligt. Og der var helt sikkert ikke varmere derovre end her. Tørre tilstande på overdækningen og kulde (og for meget forbandet støj), lyder som en rimelige forklaring på, at den ikke slår sig ned i år, men hvem ved. Måske det ikke har været vores fugl. Det kan jo være en forbipasserende, som bare lige er slået ned for en pause, og så videre til Svenskan. Vi må se.
Hesteskov-vandnymferne er nu også begyndt at flyve, en god uge senere end Flagermus-vandnymferne helt som forventet. Har haft dem nu både ved Den Landskabelige Kanal, i Søvang og i Skolebotanisk Have. Det sidste sted overraskede mig med hele 4 arter i går, og en dejlig samtale med en pædagog, eller en samtale med en dejlig pædagog vel snarere. Fireplettet Libel, Hestesko-vandnymfe, Flagermus-vandnymfe og Stor Farvevandnymfe. Alle nye for mig på stedet. Tænker jeg skal besøge det lidt oftere i denne sæson. Kantvegetationen var blevet slået, som den bliver alle vegne, tilsyneladende.
Travbaneparken har ikke givet nogen guldsmede endnu. For koldt og åbent i de store bassiner, mens der godt kunne være et par vandnymfer i plejehjemsdammen, som ligger mere i læ. De store bassiner er allerede fyldt med lang bundvegetation, som jeg tror er fedtemøg. For mange næringsstoffer fra de mange ænder som bruger bassinerne til rast uden for ynglesæsonen. Ligesom kanalen i byparken, hvor vandet er fuldstændigt grumset til, også på grund af de mange ænder og måger. Plejehjemsdammen har bedre vandkvalitet, men gror til, og der ligger mange visne siv i vandet, som hvis ikke de bliver fjernet, til sidst vil gøre at dammen lukkes helt til, og sikkert mister sin guldsmedeværdi. Det gjorde den jo sådan set allerede sidste år, som gav markant færre arter og spændende observationer. Dog holdt den Lille Farvevandnymfe ud med nogle få eksemplarer, men dens natur som opportunistisk strejfer gør, at den helt sikkert vil forsvinde under alle omstændigheder før eller siden.
Søvang-vandhullet var i går en dejlig oase med sol og læ. Og mange Hestesko-vandnymfer. Den og Flagermus-vandnymfe kan sagtens optræde sammen, men gør det tilsyneladende ikke her, og måske er der en tendens til at de to arter, prøver at dele verden mellem sig. To blå ego'er på samme færd, men som løser deres krav til verden på en mere fornuftig måde end menneskene formår. Der var flere Fireplettede og et par Hårede Mosaiker. Og så så jeg en større en på et tidspunkt ude over vandet, som jeg ikke vil sætte navn på, men som grangiveligt lignede en Stor Kejserguldsmed. Dette ville dog være tidligt, da de de forrige år først er begyndt at flyve i den sidste tredjedel af Maj.
Der blev i går meldt en Blå Mosaik hun, med billede, på Arter.dk, og det er meget tidligt. Positionen er dog sat oven i et hus nord for Odense, så måske det drejer sig om et opdrættet dyr. Som sædvanligt med Arter, er der ingen detaljer, ingen kommentarer, ingenting af interesse, og de har ellers lige sendt et nyhedsbrev ud, hvor de skriver at deres ambitioner er at blive den foretrukne database for alle vilde arter i Danmark. "Vorherre bevares!" De har lang vej endnu i så fald. Jeg nægter fortsat at brugen den, da det er alt for besværligt at taste ind fra pc'en efter at turen er gennemført. Og der er aldrig nogen som svarer, når man lægger beskeder på de enkelte observationer. Et dødfødt projekt hvis du spørger mig. Og givetvis mange andre. Alle de andre guldsmedefolk bruger fortsat naturbasen.dk, ligesom jeg gør, og selv om den heller ikke er optimal, så er der dog mere logik over opbygningen, og mere liv medlemmerne imellem. Det som det skal være. Et sted hvor folk kan kommunikere med hinanden og sagen, uden om alt det syge SOME-crap.
2025-05-05
Og hvad angår det manglende kamera, så er der følgende at berette:
Flot sol med kold nordvestlig vind, efter et døgn med tiltrængte byger. Mine insektnet er nu klar, så mens alle andre tog på arbejde i den virkelige verden, valgte jeg at tage på fælleden, og teste dem af. Jeg har dog allerede erfaret at vandnymferne er lette nok at fange, men jeg havde fortsat til gode at prøve med guldsmedene.
Først tog jeg dog lige en runde omkring Storesø, hvor der i læ og i solen var mange Store Farvevandnymfer og Flagermus-vandnymfer. Og mange skrigende skolebørn, og den første reaktion er jo irritation, mens den næste er accept og den afsluttende overbærenhed. Var vi lige så hysteriske og gejlede op, da vi var i den alder? Jeg husker på en lejrtur at få at vide, af min dansklærer, at jeg skulle slappe lidt af. Hun stavede som en brækket arm, men jeg tror, at hun havde et horn i min side, måske relateret til min mor, så jeg ved ikke hvor meget man kan regne med hendes reaktion.
En rørsanger sad og sang, men den lagde børnene ikke mærke til mens de var fuldt optaget af at befri sig for alle de små larver, som unægteligt hang alle vegne langs stien, og var svære at få af tøjet. En enkelt dreng havde tidligere spurgt, hvad jeg ledte efter, og jeg havde svaret Guldsmede. Og da han så var sammen med flokken, domineret af tøserne, så hilste han igen, da jeg sagde til dem, at det ikke hjalp at skrige på den måde. "Den store boogy-man får jer under alle omstændigheder!" Dette sagde jeg ikke, men tænkte det bagefter, da det ville have været en fornøjelse at skræmme livet lidt mere af dem i deres ude-af-proportioner tilgang til verden. De fortsatte mod nord og jeg mod syd.
Og derfra kørte jeg ud i Pinseskoven. Vinden virkede nærmest i syd da, og de nordlige lysninger langs Svenskeholmvej ville sikkert have solvarmende guldsmede at teste nettet på.
Og de var der. Først var de Fireplettede Libeller ikke til at komme i nærheden af, men til sidste lykkedes det at få fanget en, og siden også min første Blå Libel i år og en Grøn Smaragdlibel. Resultatet af disse øvelser kan ses her.
Når først man har lært hvordan nettet, og en selv, skal bevæge sig, er det ikke så svært endda. Nu mangler jeg bare at prøve at fange de helt store. Særligt Stor Kejserguldsmed bliver det interessant at se, om jeg kan få i nettet. Den har et vingefang på omkring 10 cm, så nettets diameter på 25 cm kan blive en udfordring. Som at skyde et missil fra sin X-fighter direkte ned i reaktorskakten uden at røre kanterne, og uden at vide hvor den er. Use the Force...Det skal naturligvis aldrig blive risikabelt for dyret at prøve at fange det. I så fald må jeg have det store net med, når jeg når dertil.
Og med dertil mener jeg, når jeg er klar til at tage detajlerede billeder af alle arterne med et egnet fotoudstyr. Min Canon 100-400 mm linse er nu officielt moribund og ligger på det yderste. Der er noget galt mekanisk indeni, men det afgørende nu er, at kontakterne er slidte og at de ikke kommunikerer med kontakterne på kamerahuset. Så nu ligger den på hylden, og jeg har fundet min vidvinkellinse frem. Den eneste anden jeg har.
Jeg troede, at det ville blive helt umuligt at tage billeder af guldsmede med den, men det er faktisk ikke så galt. Med mit crop-kamera svarer den til et normal-objektiv, og hvis bare man har dyret tæt nok på, kan man sagtens få brugbare billeder. Og så falder det hele måske så smukt i hak, indtil jeg får anskaffet mit nye udstyr, idet jeg jo nu kan komme så tæt på dyrene som jeg vil, ved at bruge mit net. Dog er det ikke intentionen at bruge det på må og få, bare for min egen fornøjelses skyld. Det skal kun bruges til arter-svære-at-bestemme og til fotomateriale til mine artsbeskrivelser.
Men altså nu, i stedet for at gå i sur baglås, kan jeg acceptere tingenes ikke-optimale tilstand og alligevel komme ud og lære og bidrage til livets uomtvistelige videreførelse.
Og hvad angår det manglende kamera, så er der følgende at berette:
Flot sol med kold nordvestlig vind, efter et døgn med tiltrængte byger. Mine insektnet er nu klar, så mens alle andre tog på arbejde i den virkelige verden, valgte jeg at tage på fælleden, og teste dem af. Jeg har dog allerede erfaret at vandnymferne er lette nok at fange, men jeg havde fortsat til gode at prøve med guldsmedene.
Først tog jeg dog lige en runde omkring Storesø, hvor der i læ og i solen var mange Store Farvevandnymfer og Flagermus-vandnymfer. Og mange skrigende skolebørn, og den første reaktion er jo irritation, mens den næste er accept og den afsluttende overbærenhed. Var vi lige så hysteriske og gejlede op, da vi var i den alder? Jeg husker på en lejrtur at få at vide, af min dansklærer, at jeg skulle slappe lidt af. Hun stavede som en brækket arm, men jeg tror, at hun havde et horn i min side, måske relateret til min mor, så jeg ved ikke hvor meget man kan regne med hendes reaktion.
En rørsanger sad og sang, men den lagde børnene ikke mærke til mens de var fuldt optaget af at befri sig for alle de små larver, som unægteligt hang alle vegne langs stien, og var svære at få af tøjet. En enkelt dreng havde tidligere spurgt, hvad jeg ledte efter, og jeg havde svaret Guldsmede. Og da han så var sammen med flokken, domineret af tøserne, så hilste han igen, da jeg sagde til dem, at det ikke hjalp at skrige på den måde. "Den store boogy-man får jer under alle omstændigheder!" Dette sagde jeg ikke, men tænkte det bagefter, da det ville have været en fornøjelse at skræmme livet lidt mere af dem i deres ude-af-proportioner tilgang til verden. De fortsatte mod nord og jeg mod syd.
Og derfra kørte jeg ud i Pinseskoven. Vinden virkede nærmest i syd da, og de nordlige lysninger langs Svenskeholmvej ville sikkert have solvarmende guldsmede at teste nettet på.
Og de var der. Først var de Fireplettede Libeller ikke til at komme i nærheden af, men til sidste lykkedes det at få fanget en, og siden også min første Blå Libel i år og en Grøn Smaragdlibel. Resultatet af disse øvelser kan ses her.
Når først man har lært hvordan nettet, og en selv, skal bevæge sig, er det ikke så svært endda. Nu mangler jeg bare at prøve at fange de helt store. Særligt Stor Kejserguldsmed bliver det interessant at se, om jeg kan få i nettet. Den har et vingefang på omkring 10 cm, så nettets diameter på 25 cm kan blive en udfordring. Som at skyde et missil fra sin X-fighter direkte ned i reaktorskakten uden at røre kanterne, og uden at vide hvor den er. Use the Force...Det skal naturligvis aldrig blive risikabelt for dyret at prøve at fange det. I så fald må jeg have det store net med, når jeg når dertil.
Og med dertil mener jeg, når jeg er klar til at tage detajlerede billeder af alle arterne med et egnet fotoudstyr. Min Canon 100-400 mm linse er nu officielt moribund og ligger på det yderste. Der er noget galt mekanisk indeni, men det afgørende nu er, at kontakterne er slidte og at de ikke kommunikerer med kontakterne på kamerahuset. Så nu ligger den på hylden, og jeg har fundet min vidvinkellinse frem. Den eneste anden jeg har.
Jeg troede, at det ville blive helt umuligt at tage billeder af guldsmede med den, men det er faktisk ikke så galt. Med mit crop-kamera svarer den til et normal-objektiv, og hvis bare man har dyret tæt nok på, kan man sagtens få brugbare billeder. Og så falder det hele måske så smukt i hak, indtil jeg får anskaffet mit nye udstyr, idet jeg jo nu kan komme så tæt på dyrene som jeg vil, ved at bruge mit net. Dog er det ikke intentionen at bruge det på må og få, bare for min egen fornøjelses skyld. Det skal kun bruges til arter-svære-at-bestemme og til fotomateriale til mine artsbeskrivelser.
Men altså nu, i stedet for at gå i sur baglås, kan jeg acceptere tingenes ikke-optimale tilstand og alligevel komme ud og lære og bidrage til livets uomtvistelige videreførelse.
2025-05-04
Køligvejr har maj måneds glæde bundet fast i halen. Og sådan kommer der ofte tanker igennem det lille hoved, og skaber syn for sagn, om mit indre stade i verden af i dag. Men uanset hvad, så fortsætter det moderate vejrlig fra nordvest, og man skal da have sig en jakke på, når man cykler ud i landskabet. Og man burde også have sine gummistøvler på, for jeg er blevet flåt-inficeret tilpas mange gange nu til, at jeg er ved at være godt træt af det. Heldigvis er jeg så følsom over for dem, at jeg opdager dem hurtigt, når de sætter sig. Men selv når de kommer af med det samme, fortsætter kløen i mange dage, for ikke at sige uger efter, og det er altså en sand pestilens.
Jeg bliver mest angrebet ude i Pinseskoven. Naturligt nok, fordi det er her at de invasive Dådyr holder til. Amager Fælled og Kongelunden huser kun nogle få rådyr hver især, og de tiltrækker altså ikke flåten i samme mængder.
Men tilbage på sporet, så er det passende lige at få lukket et hængeparti angående fuglene. Generelt kommer alle arterne jo nu, og jeg ser kun få af dem og det bliver knapt så relevant at fortsætte med at beskrive dem. Dog er denne plads jo forbeholdt livet på Amager, så jeg prøver at huske det mest interessante. Og her er det på sin plads først at klappe i hænderne over Claus Søe's indsats, da det lykkedes ham at finde en Savisanger ved Trekantsøen. Helt tilbage til den 28. april skal vi, vel vidnende om, at tiden flyver. De fleste andre havde den som Amager-art, men ikke mig, så nu er jeg glad. En tættere på 300 Amager arter. Dog har jeg lige prøvet at tælle sammen, og så blev jeg ikke helt så glad, for jeg troede faktisk, at jeg var ved at runde milepælen. Men det ser ud til at jeg kun ligger på 291 arter, så det kan nok tage nogle år før, det jubilæum skal fejres.
I går dukkede der en Stylteløber op ved Sydmøllevej. Vel sagtens en af de lokale fra de tidligere år. Der bliver også meldt mange Klyder derudefra, så den slags fugle får måske et godt år.
Ellers er det mest bemærkelsesværdige, at vores lokale nattergal ikke er dukket op. Arten generelt er allerede ankommet i løbet af den seneste uge. Men kun en på Amager meldt, og uden min overværelse. Måske den har et dårligt år, eller måske den bare følger den gamle normal, hvor de først begyndte at komme i løbet af først uge af maj. Således også vores lokale fugl. Sidste år dukkede den op den 30. april, hvilket også var tidligt, men i 23 kom den først den 7. maj. Så i skrivende stund er der 3 dage endnu at løbe på, før panikken kan få frit løb.
Hvad guldsmede angår, sætter det kølige nu-vejr en dæmper på begejstringen, alligevel lykkedes det mig at finde årets første Rødøjet Vandnymfe den 2. maj. Igen ved den landskabelige kanal på Amager Fælled. Sidste år var der kun en, men denne gang 2. Hunner. Må prøve at holde øje de næste dage, da jeg gerne vil fortsætte projektet med at få flere tenerale billeder af de forskellige arter, og velvidende at det pludselig går stærkt med transformeringerne, gælder det om at holde sig til.
Men der er altså lige den detalje at jeg i skrivende ikke har mulighed for at holde mig til på nogen måde uden fungerende kamera!
Køligvejr har maj måneds glæde bundet fast i halen. Og sådan kommer der ofte tanker igennem det lille hoved, og skaber syn for sagn, om mit indre stade i verden af i dag. Men uanset hvad, så fortsætter det moderate vejrlig fra nordvest, og man skal da have sig en jakke på, når man cykler ud i landskabet. Og man burde også have sine gummistøvler på, for jeg er blevet flåt-inficeret tilpas mange gange nu til, at jeg er ved at være godt træt af det. Heldigvis er jeg så følsom over for dem, at jeg opdager dem hurtigt, når de sætter sig. Men selv når de kommer af med det samme, fortsætter kløen i mange dage, for ikke at sige uger efter, og det er altså en sand pestilens.
Jeg bliver mest angrebet ude i Pinseskoven. Naturligt nok, fordi det er her at de invasive Dådyr holder til. Amager Fælled og Kongelunden huser kun nogle få rådyr hver især, og de tiltrækker altså ikke flåten i samme mængder.
Men tilbage på sporet, så er det passende lige at få lukket et hængeparti angående fuglene. Generelt kommer alle arterne jo nu, og jeg ser kun få af dem og det bliver knapt så relevant at fortsætte med at beskrive dem. Dog er denne plads jo forbeholdt livet på Amager, så jeg prøver at huske det mest interessante. Og her er det på sin plads først at klappe i hænderne over Claus Søe's indsats, da det lykkedes ham at finde en Savisanger ved Trekantsøen. Helt tilbage til den 28. april skal vi, vel vidnende om, at tiden flyver. De fleste andre havde den som Amager-art, men ikke mig, så nu er jeg glad. En tættere på 300 Amager arter. Dog har jeg lige prøvet at tælle sammen, og så blev jeg ikke helt så glad, for jeg troede faktisk, at jeg var ved at runde milepælen. Men det ser ud til at jeg kun ligger på 291 arter, så det kan nok tage nogle år før, det jubilæum skal fejres.
I går dukkede der en Stylteløber op ved Sydmøllevej. Vel sagtens en af de lokale fra de tidligere år. Der bliver også meldt mange Klyder derudefra, så den slags fugle får måske et godt år.
Ellers er det mest bemærkelsesværdige, at vores lokale nattergal ikke er dukket op. Arten generelt er allerede ankommet i løbet af den seneste uge. Men kun en på Amager meldt, og uden min overværelse. Måske den har et dårligt år, eller måske den bare følger den gamle normal, hvor de først begyndte at komme i løbet af først uge af maj. Således også vores lokale fugl. Sidste år dukkede den op den 30. april, hvilket også var tidligt, men i 23 kom den først den 7. maj. Så i skrivende stund er der 3 dage endnu at løbe på, før panikken kan få frit løb.
Hvad guldsmede angår, sætter det kølige nu-vejr en dæmper på begejstringen, alligevel lykkedes det mig at finde årets første Rødøjet Vandnymfe den 2. maj. Igen ved den landskabelige kanal på Amager Fælled. Sidste år var der kun en, men denne gang 2. Hunner. Må prøve at holde øje de næste dage, da jeg gerne vil fortsætte projektet med at få flere tenerale billeder af de forskellige arter, og velvidende at det pludselig går stærkt med transformeringerne, gælder det om at holde sig til.
Men der er altså lige den detalje at jeg i skrivende ikke har mulighed for at holde mig til på nogen måde uden fungerende kamera!
2025-05-02
April endte som den har forløbet et stykke tid, tørt, kølig-lunt og en del sol. I dag er det slået om, og vinden vil komme fra nordvest med køligere og ustadigt vejr de næste dage. Men så sikkert som amen i kirken [siges det] kommer der ikke ret meget regn her på vores kant. Det hele drypper af eller uden om, og naturen trænger ellers i den grad til vand. Vores syrener på græsset foran huset, er nu i blomst, men klaserne er små, og i pinseskoven fornemmede jeg i går, at de nyudsprunge birkestræer ikke rigtigt sprudler som de plejer. Altså at foråret modner hurtigt igennem for at stagnere tidligt.
Den megen sol og manglende regn er en del af årsagen til at hele 14 guldsmedearter kom på vingerne allerede i april måned, i landet som helhed. Jeg har ikke sammenlignet med andre år, men jeg er ret sikker på, at det er eksceptionelt. Jeg tænker, at når vandstanden har været lavere end normalt, så er vandet hurtigere blevete varmere, og larverne er vokset hurtigere. Amager har således i år ikke haltet så meget bagud som året før, i forhold til resten af landet; i særdeleshed Jylland. Jeg har set 6 af de 14 arter rundt på øen i april i modsætning til 0 året før [det er i praksis kun mig der ser på guldsmede systematisk på Amager, så andre har ikke været på banen endnu. En bane som normalt kun bliver brugt, når der er sjældenheder af den ene eller anden slags i sigte].
Lige nu drypper det udenfor, og det er ganske fint at få sat en pause på udflugtstrangen, idet der er så meget andet der skal nås. Blandt andet er jeg i gang med at lave insektnet. Ikke fordi jeg pludselig er blevet hårdere i kanterne hvad angår respekten for vores medskabninger, men fordi jeg fortsat har en vision om at ville lave et grundigt materiale til brug for identifikation, vatiationer mm., og til det har jeg brug for at kunne tage nærbilleder af guldsmedene. Jeg har godt nok ikke det rette fotoudstyr endnu, men da alle skridt i den rigtige retning tæller, så er det fint at starte her.
Det første net jeg fik lavet var for stort til at komme i rygsækken, hvilket var planen som udgangspunkt. Et mobilt net som ikke fylder. Dette net bliver så nu til et jeg kan tage med når jeg har bil til rådighed. Dog har jeg nul erfaring med at fange guldsmede i net, så jeg er ikke klar over, hvor stort et net der kræves for at fange, for eksempel, kejserguldsmede eller mosaiker i flugten. Måske det lille net, som kan gå ned i rygsækken, også kan bruges til det, af den behændige bruger. Mig.
April endte som den har forløbet et stykke tid, tørt, kølig-lunt og en del sol. I dag er det slået om, og vinden vil komme fra nordvest med køligere og ustadigt vejr de næste dage. Men så sikkert som amen i kirken [siges det] kommer der ikke ret meget regn her på vores kant. Det hele drypper af eller uden om, og naturen trænger ellers i den grad til vand. Vores syrener på græsset foran huset, er nu i blomst, men klaserne er små, og i pinseskoven fornemmede jeg i går, at de nyudsprunge birkestræer ikke rigtigt sprudler som de plejer. Altså at foråret modner hurtigt igennem for at stagnere tidligt.
Den megen sol og manglende regn er en del af årsagen til at hele 14 guldsmedearter kom på vingerne allerede i april måned, i landet som helhed. Jeg har ikke sammenlignet med andre år, men jeg er ret sikker på, at det er eksceptionelt. Jeg tænker, at når vandstanden har været lavere end normalt, så er vandet hurtigere blevete varmere, og larverne er vokset hurtigere. Amager har således i år ikke haltet så meget bagud som året før, i forhold til resten af landet; i særdeleshed Jylland. Jeg har set 6 af de 14 arter rundt på øen i april i modsætning til 0 året før [det er i praksis kun mig der ser på guldsmede systematisk på Amager, så andre har ikke været på banen endnu. En bane som normalt kun bliver brugt, når der er sjældenheder af den ene eller anden slags i sigte].
Lige nu drypper det udenfor, og det er ganske fint at få sat en pause på udflugtstrangen, idet der er så meget andet der skal nås. Blandt andet er jeg i gang med at lave insektnet. Ikke fordi jeg pludselig er blevet hårdere i kanterne hvad angår respekten for vores medskabninger, men fordi jeg fortsat har en vision om at ville lave et grundigt materiale til brug for identifikation, vatiationer mm., og til det har jeg brug for at kunne tage nærbilleder af guldsmedene. Jeg har godt nok ikke det rette fotoudstyr endnu, men da alle skridt i den rigtige retning tæller, så er det fint at starte her.
Det første net jeg fik lavet var for stort til at komme i rygsækken, hvilket var planen som udgangspunkt. Et mobilt net som ikke fylder. Dette net bliver så nu til et jeg kan tage med når jeg har bil til rådighed. Dog har jeg nul erfaring med at fange guldsmede i net, så jeg er ikke klar over, hvor stort et net der kræves for at fange, for eksempel, kejserguldsmede eller mosaiker i flugten. Måske det lille net, som kan gå ned i rygsækken, også kan bruges til det, af den behændige bruger. Mig.
2025-04-27
I går lørdag var vejrmæssigt nogenlunde det samme som dagen før, hvilket vil sige en kølig søndenvind og lidt for mange skyer. Alligevel tog jeg chancen for at udnytte den sidste dag, jeg havde den lille røde til rådighed i søsterfamiliens ferie. At få en Grøn Smaragdlibel i april måned lød som en god ide, så jeg kørte til Holmegårds Mose, hvor Torben Sebro lige havde meldt nogle få.
I starten var skyerne stadig et problem, og det var først da solen kom frem, at jeg begyndte at se guldsmede. Dette i den østlige ende af området, hvor damme og skov er godt blandet.
Her fløj først 4 Flagermus-vandnymfer op fra vandet, en art jeg ikke lige havde forventet i dag. Men det var nok mere fordi, jeg ikke havde dens første flyvetid klart i hukommelse, og måske også fordi at jeg er præget af forholdene på Amager, hvor dyrene generelt starter med at flyve senere end andre steder.
Lidt efter, i solen , fandt jeg så også de ventede Grønne Smaragdlibeller, og da jeg valgte at gå en længere runde i dette område, ad de forskellige skovstier, gav det en del flere. På trods af at solen ikke var fremme hele tiden, var dyrene til stede, og de sad ofte lavt i vegetationen i kanten af de brede brandbælter som gennemskærer skoven. Birk mest. Her fløj de op, og gerne langt væk, men nogle få slog sig ned igen inden for synsvidde og gav nogle ok billeder. Blandt andet blev jeg opmærksom på den grønne smaragdhans dobbeltgaflede nedre vedhæng, hvilket jeg ikke tidligere har hæftet mig ved.
Sommerfuglene fløj sådan set også pænt, og jeg havde 10 af de almindelige arter på et ret lille areal, mens en enlig Sørgekåbe holdt til længere væk. En Rørdrum paukede fra en af de østlige damme, og en enlig Gråsisken virkede til at være i ynglehumør, da den fløj over.
Jeg besøgte dammene i det åbne ved glasværket hen mod slut, og her i læ poppede der også en række grønne smaragder op. Jeg tænker, at jeg havde en 20 styk i alt denne dag, og var ganske godt tilfreds med det. Og ganske godt tilfreds med at have fået 4 arter i April, hvilket er mine første april-guldsmede.
I dag prøvede jeg en kort tur rundt på Amager Fælled, men uden resultat. Forventet, og særligt fordi at vinden var kraftig og kølig fra øst. Til gengæld viste det sig, at denne dag skulle give det store forårsgennembrud, da der blev meldt hele 12 forskellige arter rundt om i landet. Lars Birk havde over 400 grønne smaragder i Holmegårds Mose i dag, hvilket vel tydeligt indikerer, at i dag var dagen at sæsonen for alvor blev skudt igang. Både Spyd- og Månevandnymfe fra Jylland, hvor særligt månen kan blive til en kandidat hvor starttidspunket for imago-optræden skal justeret frem, ligesom den første meldte Blå Libel, af Morten DD, også skal det, og måske alligevel også Fireplettet Libel. Men det kan de næste dages observationer måske gøre mere klart.
I går så jeg i naturbasen, at der har ynglet Svalehale i en have i St. Magleby. Husejeren opdagede larven/puppen sidste efterår, så vedkommende har vidst det længe, men valgte alligevel først at melde den ud, da der kun var den efterladte puppe tilbage. Måske forståeligt, hvis man ikke vil have alle mulige rendende, men alligevel lidt ærgerligt, da jeg fortsat ikke har den som dk-art!
I går lørdag var vejrmæssigt nogenlunde det samme som dagen før, hvilket vil sige en kølig søndenvind og lidt for mange skyer. Alligevel tog jeg chancen for at udnytte den sidste dag, jeg havde den lille røde til rådighed i søsterfamiliens ferie. At få en Grøn Smaragdlibel i april måned lød som en god ide, så jeg kørte til Holmegårds Mose, hvor Torben Sebro lige havde meldt nogle få.
I starten var skyerne stadig et problem, og det var først da solen kom frem, at jeg begyndte at se guldsmede. Dette i den østlige ende af området, hvor damme og skov er godt blandet.
Her fløj først 4 Flagermus-vandnymfer op fra vandet, en art jeg ikke lige havde forventet i dag. Men det var nok mere fordi, jeg ikke havde dens første flyvetid klart i hukommelse, og måske også fordi at jeg er præget af forholdene på Amager, hvor dyrene generelt starter med at flyve senere end andre steder.
Lidt efter, i solen , fandt jeg så også de ventede Grønne Smaragdlibeller, og da jeg valgte at gå en længere runde i dette område, ad de forskellige skovstier, gav det en del flere. På trods af at solen ikke var fremme hele tiden, var dyrene til stede, og de sad ofte lavt i vegetationen i kanten af de brede brandbælter som gennemskærer skoven. Birk mest. Her fløj de op, og gerne langt væk, men nogle få slog sig ned igen inden for synsvidde og gav nogle ok billeder. Blandt andet blev jeg opmærksom på den grønne smaragdhans dobbeltgaflede nedre vedhæng, hvilket jeg ikke tidligere har hæftet mig ved.
Sommerfuglene fløj sådan set også pænt, og jeg havde 10 af de almindelige arter på et ret lille areal, mens en enlig Sørgekåbe holdt til længere væk. En Rørdrum paukede fra en af de østlige damme, og en enlig Gråsisken virkede til at være i ynglehumør, da den fløj over.
Jeg besøgte dammene i det åbne ved glasværket hen mod slut, og her i læ poppede der også en række grønne smaragder op. Jeg tænker, at jeg havde en 20 styk i alt denne dag, og var ganske godt tilfreds med det. Og ganske godt tilfreds med at have fået 4 arter i April, hvilket er mine første april-guldsmede.
I dag prøvede jeg en kort tur rundt på Amager Fælled, men uden resultat. Forventet, og særligt fordi at vinden var kraftig og kølig fra øst. Til gengæld viste det sig, at denne dag skulle give det store forårsgennembrud, da der blev meldt hele 12 forskellige arter rundt om i landet. Lars Birk havde over 400 grønne smaragder i Holmegårds Mose i dag, hvilket vel tydeligt indikerer, at i dag var dagen at sæsonen for alvor blev skudt igang. Både Spyd- og Månevandnymfe fra Jylland, hvor særligt månen kan blive til en kandidat hvor starttidspunket for imago-optræden skal justeret frem, ligesom den første meldte Blå Libel, af Morten DD, også skal det, og måske alligevel også Fireplettet Libel. Men det kan de næste dages observationer måske gøre mere klart.
I går så jeg i naturbasen, at der har ynglet Svalehale i en have i St. Magleby. Husejeren opdagede larven/puppen sidste efterår, så vedkommende har vidst det længe, men valgte alligevel først at melde den ud, da der kun var den efterladte puppe tilbage. Måske forståeligt, hvis man ikke vil have alle mulige rendende, men alligevel lidt ærgerligt, da jeg fortsat ikke har den som dk-art!
2025-04-26
Det kølige smukke forår fortsætter. Desværre med lidt for mange skyer i vores nabolag til rigtigt at få gang i guldsmedene. For ja, også for mig er de nu startet. Jeg tog til Grib Skov den 24., og fandt de Røde Vandnymfer, der, hvor Ib Fagerlund meldte en for en uge siden. Og til min overraskelse fløj en Nordisk Kærguldsmed op fra vandet, og satte sig i et træ for at blive rigtig voksen. Men det var ellers på et hængende hår, at jeg fik dem, idet de kun var aktive den korte stund, hvor solen brød igennem skyerne.
Stedet hedder Eghjorten og kommer i mange aktivitetsafskygninger: børnelegepladser, vikingehuse, freesbee-golfbane inde mellem træerne, hvorfor man da lige skal holde øjnene åbne, hvis ikke man vil have en tværbælke markeret hen over panden. Jeg fandt en enkelt freesbee ude i vandet, så nogen må have givet fortabt - og tabt det spil.
Senere kørte jeg til Børstingerød Mose, for at prøve lykken. Jeg havde tidligere i sæsonen talt med Yvonne og Bjarne om de nordlige vandhuller der, som nok var gode for guldsmede også, så dem ville jeg prøve. Skovmose/åbne engpartier og den Røde Vandnymfe flyver der også. Men desværre forblev dagen mest overskyet, så jeg fik ikke meget ud af det, men så dog kortvarigt et enkelt dyr flyve forbi langs kanten af den store sø. Det var helt sikkert en nymphula, så det blev den registreret som.
I en kort solstråle begyndte en Broget Fluesnapper at synge, og den er jo nærmest en eksotisk art for en Amager-hjembo som mig. Den yngler sikkert i haver rundt omkring på øen, men i Kongelunden og andre naturtilgængelige steder gør den absolut ikke, så man glæder sig, hver gang man støder på den.
Men tilbage til guldsmedene, så er det skønt at sæsonen er åbnet nu. Erland har haft en Fireplettet og andre har meldt om Grøn Smaragdlibel. Halvanden uge før 1. Maj. Det er tidligt og det er den vej det går nu. I Tyskland, Holland og Belgien har der været gang i den længe, og man undres over at så få kilometer i nordlig retning kan gøre så stor en forskel. Men måske en del skyldes at Danmark er omgivet af meget vand, og vi derfor altid vil være langsomme i opstarten, hvad vores odonatistiske medskabninger angår.
Det kølige smukke forår fortsætter. Desværre med lidt for mange skyer i vores nabolag til rigtigt at få gang i guldsmedene. For ja, også for mig er de nu startet. Jeg tog til Grib Skov den 24., og fandt de Røde Vandnymfer, der, hvor Ib Fagerlund meldte en for en uge siden. Og til min overraskelse fløj en Nordisk Kærguldsmed op fra vandet, og satte sig i et træ for at blive rigtig voksen. Men det var ellers på et hængende hår, at jeg fik dem, idet de kun var aktive den korte stund, hvor solen brød igennem skyerne.
Stedet hedder Eghjorten og kommer i mange aktivitetsafskygninger: børnelegepladser, vikingehuse, freesbee-golfbane inde mellem træerne, hvorfor man da lige skal holde øjnene åbne, hvis ikke man vil have en tværbælke markeret hen over panden. Jeg fandt en enkelt freesbee ude i vandet, så nogen må have givet fortabt - og tabt det spil.
Senere kørte jeg til Børstingerød Mose, for at prøve lykken. Jeg havde tidligere i sæsonen talt med Yvonne og Bjarne om de nordlige vandhuller der, som nok var gode for guldsmede også, så dem ville jeg prøve. Skovmose/åbne engpartier og den Røde Vandnymfe flyver der også. Men desværre forblev dagen mest overskyet, så jeg fik ikke meget ud af det, men så dog kortvarigt et enkelt dyr flyve forbi langs kanten af den store sø. Det var helt sikkert en nymphula, så det blev den registreret som.
I en kort solstråle begyndte en Broget Fluesnapper at synge, og den er jo nærmest en eksotisk art for en Amager-hjembo som mig. Den yngler sikkert i haver rundt omkring på øen, men i Kongelunden og andre naturtilgængelige steder gør den absolut ikke, så man glæder sig, hver gang man støder på den.
Men tilbage til guldsmedene, så er det skønt at sæsonen er åbnet nu. Erland har haft en Fireplettet og andre har meldt om Grøn Smaragdlibel. Halvanden uge før 1. Maj. Det er tidligt og det er den vej det går nu. I Tyskland, Holland og Belgien har der været gang i den længe, og man undres over at så få kilometer i nordlig retning kan gøre så stor en forskel. Men måske en del skyldes at Danmark er omgivet af meget vand, og vi derfor altid vil være langsomme i opstarten, hvad vores odonatistiske medskabninger angår.
2025-04-22
Hverdag igen, for de som arbejder, men fortsat gråt. Med nogen regn i dag og stille vind og Pave Frans som døde i går (velvalgt dag af Guds Stedfortræder på Jord - selveste opstandelsesdagen).
Fuglene vælter stille og roligt ind, og det er svært at nå at nævne alt, som sker ude omkring, men i min lille baghave er de første Skovsangere og Tornsangere også ankommet. Og så lykkedes det i går, mens jeg stod og talte med Ludvig, at se en Fiskeørn. Den første i to år. Hvilket siger både noget om mit manglende fugleengagement men også om artens problemer i disse år. Glædeligt havde jeg senere en til, ude ved Aflandshage. Den fiskede, og fangede fint en fisk, men da mågerne blev ivrigt nærgående, tabte den den, og måtte starte forfra.
Jeg var fortsat på udgik efter Blåhals. Der er dukket en hel række op i det østlige Sjælland, og det må altså kun være et spørgsmål om tid, før den lander på Amager også. Så i den ånd kørte jeg videre forbi Søvang og ud til det lille krat bag Dragør Camping, i starten af sydstranden. Et brugbart vildnis.
Solen brød dejligt frem og det var en skøn forårsfornemmelse at kunne mærke varmen efter de lange påskedage med køligt vejr. Desværre kunne jeg konstatere, at der ikke sad nogen Blåhalse og sang, så jeg måtte nøjes med bare at skyde genvej op igennem havekolonien. Men så der langs stien, fra det tætte krat, lød der pludselig et dybt tjok tjok. Og når man hører den lyd, på denne tid af året, så ved man der er en bonusfugl i sigte. Fra en tæt klump af Vedbend og Tjørn sneg først en, derefter en til, sig ud i lav flugt. Fire blev det til og de landede alle et stykke væk i hver deres busk i kanten af lysningen. Skønne Ringdrosler! Jeg prøvede at komme tættere på dem for at få billeder, hvilket ikke rigtig lykkedes, men en femte kom pludselig flyvende og den artede sig nogenlunde i flugten. Jeg har tidligere år haft større antal på Amager Fælled, men normalt ser man kun en enkelt eller to sammen, så det var en flot obs. De havde uden tvivl siddet og fourageret på de modne bær på Vedbenden, hvilke der var mange af. Typisk drosseladfærd at kunne sidde og smovse inde i det tætte. Bærrene er giftige, men måske ikke hvis man har en beskyttende hvid ring på brystet.
Kirsebærtræerne i vores område er ved at blomstre nu, mens birketræerne lader til at være gået i stå i det kølige vejr. En skovjordbær i blomst i Byskoven i dag var den første, og samme sted sad der hele fire gule vipstjert-hanner og sang. Jeg tror da ikke, at der har været en så tæt bestand der før.
Sivsangerne tæt ved cykelbroen sagde intet i dag, og jeg mistænker, at de begge er forsvundet. Sikkert i erkendelse af at området ikke var så attraktivt som først antaget. Til gengæld havde jeg en ny en ved Storesø. Den sad ude i rørene, og det kunne nok godt blive til et seriøst yngleforsøg.
Og en enlig Lille Kålsommerfugl langs Kanalvej i går. Beskedent, men helt i tråd med det kølige vejr. Og i dag en mindre brunlig sag ved Grønjordssøen, som måske var en Skovrandøje, men den virkede anderledes. Den prøvede at sætte sig oppe i en blomstrende busk, men desværre for kort tid til at jeg kunne nå at sætte kikkerten på. Den lignede meget en græsrandøje, men det ville være usædvanligt, tænker jeg, både stedet og tidspunktet. Godt nok er alt i tidligt fremdrift, men alligvel.
På Amager Fælled var de arbejdsløse muslimske indvandere ude for at fortsætte kommunens planer, som går ud på at ødelægge alt, hvad der hedder vild natur i området. Alt underskov skal ryddes, åbenbart. Det er virkelig svært at forstå den måde livet fungerer på. Tilsyneladende. Der findes rigeligt med gode argumenter for ikke at blive ved med at destruere alt som ikke er menneskeskabt, og der findes mange mennesker som kan se det, og mener det, og gerne så, at de som træffer beslutningerne, tænkte sig noget bedre om inden de handler. Men måske er det den uundgåelige konsekvens af at samfundet har bevæget sig i retning af at lovprise individets rettigheder til selvudfoldelse over alt, mens forpligtelserne nedtones. Selv de inkompetente skal have et arbejde, og da man i dag i det store hele er en bedre medarbejder, hvis man accepterer systemernes primitive logik og de dertilhørende uambitiøse krav, så er det uvægerligt de individer som ikke er plaget af en moralsk eller idealitisk tilgang til livet, som bliver foretrukket. Den nedadgående spiral drevet af inkomptence og ligegyldighed bliver vejen.
Hverdag igen, for de som arbejder, men fortsat gråt. Med nogen regn i dag og stille vind og Pave Frans som døde i går (velvalgt dag af Guds Stedfortræder på Jord - selveste opstandelsesdagen).
Fuglene vælter stille og roligt ind, og det er svært at nå at nævne alt, som sker ude omkring, men i min lille baghave er de første Skovsangere og Tornsangere også ankommet. Og så lykkedes det i går, mens jeg stod og talte med Ludvig, at se en Fiskeørn. Den første i to år. Hvilket siger både noget om mit manglende fugleengagement men også om artens problemer i disse år. Glædeligt havde jeg senere en til, ude ved Aflandshage. Den fiskede, og fangede fint en fisk, men da mågerne blev ivrigt nærgående, tabte den den, og måtte starte forfra.
Jeg var fortsat på udgik efter Blåhals. Der er dukket en hel række op i det østlige Sjælland, og det må altså kun være et spørgsmål om tid, før den lander på Amager også. Så i den ånd kørte jeg videre forbi Søvang og ud til det lille krat bag Dragør Camping, i starten af sydstranden. Et brugbart vildnis.
Solen brød dejligt frem og det var en skøn forårsfornemmelse at kunne mærke varmen efter de lange påskedage med køligt vejr. Desværre kunne jeg konstatere, at der ikke sad nogen Blåhalse og sang, så jeg måtte nøjes med bare at skyde genvej op igennem havekolonien. Men så der langs stien, fra det tætte krat, lød der pludselig et dybt tjok tjok. Og når man hører den lyd, på denne tid af året, så ved man der er en bonusfugl i sigte. Fra en tæt klump af Vedbend og Tjørn sneg først en, derefter en til, sig ud i lav flugt. Fire blev det til og de landede alle et stykke væk i hver deres busk i kanten af lysningen. Skønne Ringdrosler! Jeg prøvede at komme tættere på dem for at få billeder, hvilket ikke rigtig lykkedes, men en femte kom pludselig flyvende og den artede sig nogenlunde i flugten. Jeg har tidligere år haft større antal på Amager Fælled, men normalt ser man kun en enkelt eller to sammen, så det var en flot obs. De havde uden tvivl siddet og fourageret på de modne bær på Vedbenden, hvilke der var mange af. Typisk drosseladfærd at kunne sidde og smovse inde i det tætte. Bærrene er giftige, men måske ikke hvis man har en beskyttende hvid ring på brystet.
Kirsebærtræerne i vores område er ved at blomstre nu, mens birketræerne lader til at være gået i stå i det kølige vejr. En skovjordbær i blomst i Byskoven i dag var den første, og samme sted sad der hele fire gule vipstjert-hanner og sang. Jeg tror da ikke, at der har været en så tæt bestand der før.
Sivsangerne tæt ved cykelbroen sagde intet i dag, og jeg mistænker, at de begge er forsvundet. Sikkert i erkendelse af at området ikke var så attraktivt som først antaget. Til gengæld havde jeg en ny en ved Storesø. Den sad ude i rørene, og det kunne nok godt blive til et seriøst yngleforsøg.
Og en enlig Lille Kålsommerfugl langs Kanalvej i går. Beskedent, men helt i tråd med det kølige vejr. Og i dag en mindre brunlig sag ved Grønjordssøen, som måske var en Skovrandøje, men den virkede anderledes. Den prøvede at sætte sig oppe i en blomstrende busk, men desværre for kort tid til at jeg kunne nå at sætte kikkerten på. Den lignede meget en græsrandøje, men det ville være usædvanligt, tænker jeg, både stedet og tidspunktet. Godt nok er alt i tidligt fremdrift, men alligvel.
På Amager Fælled var de arbejdsløse muslimske indvandere ude for at fortsætte kommunens planer, som går ud på at ødelægge alt, hvad der hedder vild natur i området. Alt underskov skal ryddes, åbenbart. Det er virkelig svært at forstå den måde livet fungerer på. Tilsyneladende. Der findes rigeligt med gode argumenter for ikke at blive ved med at destruere alt som ikke er menneskeskabt, og der findes mange mennesker som kan se det, og mener det, og gerne så, at de som træffer beslutningerne, tænkte sig noget bedre om inden de handler. Men måske er det den uundgåelige konsekvens af at samfundet har bevæget sig i retning af at lovprise individets rettigheder til selvudfoldelse over alt, mens forpligtelserne nedtones. Selv de inkompetente skal have et arbejde, og da man i dag i det store hele er en bedre medarbejder, hvis man accepterer systemernes primitive logik og de dertilhørende uambitiøse krav, så er det uvægerligt de individer som ikke er plaget af en moralsk eller idealitisk tilgang til livet, som bliver foretrukket. Den nedadgående spiral drevet af inkomptence og ligegyldighed bliver vejen.
2025-04-20
Påskesøndag. Vejret fortsætter på den grå, kølige og våde måde. Det sidste er ikke dårligt, men det lægger alligevel en dæmper på hele forårsopfattelsen, når det samtidig er koldt og mørkt. Angående vand, så har der i torsdags, Skærtorsdag, været et par små naturbrande på Amager Fælled og Nordre Klapper på Kalvebod Fælled. Det er usædvanligt, men vel ikke helt uventet taget i betragtning, at det er meget lang tid siden, at vi sidst fik regn. Alt græs ude omkring er gult og tørt, og depoterne trænger til at blive fyldt op. Sidste år var det sikkert storbytosser som brændte to sheltere af ude på vestamager, men jeg tror ikke at disse to tilfælde af småbrande skyldes bevidst påsættelse. Men derfor kan det jo sagtens være en storbytosse som har været uopmærksom med smøger eller anden ild. Det er en sund og tryg formodning at bære med sig.
Brandene blev åbenbart nævnt i radioen samme dag, hvilket umiddelbart lyder lidt overdramatisk taget deres beskedne omfang i betragtning. Eller også er de to steder, som jeg tilfældigvis er kommet forbi ikke hele det brændte område. Men anyway, det var ret interessant at se brandstedet på Kalvebod Fælled, langs Fasanskovvej i det åbne i den nordlige ende. Jorden var tydeligvis svedet i et veldefineret område, alt det gule græs var væk, men stod højt i vegetationen rundt om. Men i stedet for at se en komplet bar jord, hvor der havde været brand, var det frisk grønt græs i en ret stor højde, 10-15 cm, overalt! Det må jo så betyde, at det er vokset til på kun 2-3 dage. Hvilken kraft naturen har.
Trods det kølige vejr, tog jeg rundt i håbefuld forventning om at kunne finde en Ringdrossel eller, igen, Blåhalsen. Det er nu og det må gerne være. Men igen var det en rundtur uden succes. Mange bramgæs rundt omkring, men der var tydeligvis ikke rigtig kommet nogle nye fugle til med de tunge skyer over landskabet. Sivsangerne fra den anden dag, var i dag blev halveret til kun en, og man kan jo sagtens forstille sig, at de er blevet enige om, at der ikke var plads til to lige på den strækning, og at den anden derfor er daffet videre. Men så igen: Da jeg var forbi Grønjordssøen sad der pludselig en der også og småsang, ved badebroen. Men det var kun et par få strofer, og var man kommet til senere, ville man nok ikke have fundet ud af, at den var der. Så måske nummer to fugl på det første sted også bare var i tavst humør, da jeg kom forbi. Og således kan man blive ved med at spekulere frem og tilbage, indtil frokost, hvilket heldigvis er nu, så jeg vil lade det ligge, og sige velbekomme.
Påskesøndag. Vejret fortsætter på den grå, kølige og våde måde. Det sidste er ikke dårligt, men det lægger alligevel en dæmper på hele forårsopfattelsen, når det samtidig er koldt og mørkt. Angående vand, så har der i torsdags, Skærtorsdag, været et par små naturbrande på Amager Fælled og Nordre Klapper på Kalvebod Fælled. Det er usædvanligt, men vel ikke helt uventet taget i betragtning, at det er meget lang tid siden, at vi sidst fik regn. Alt græs ude omkring er gult og tørt, og depoterne trænger til at blive fyldt op. Sidste år var det sikkert storbytosser som brændte to sheltere af ude på vestamager, men jeg tror ikke at disse to tilfælde af småbrande skyldes bevidst påsættelse. Men derfor kan det jo sagtens være en storbytosse som har været uopmærksom med smøger eller anden ild. Det er en sund og tryg formodning at bære med sig.
Brandene blev åbenbart nævnt i radioen samme dag, hvilket umiddelbart lyder lidt overdramatisk taget deres beskedne omfang i betragtning. Eller også er de to steder, som jeg tilfældigvis er kommet forbi ikke hele det brændte område. Men anyway, det var ret interessant at se brandstedet på Kalvebod Fælled, langs Fasanskovvej i det åbne i den nordlige ende. Jorden var tydeligvis svedet i et veldefineret område, alt det gule græs var væk, men stod højt i vegetationen rundt om. Men i stedet for at se en komplet bar jord, hvor der havde været brand, var det frisk grønt græs i en ret stor højde, 10-15 cm, overalt! Det må jo så betyde, at det er vokset til på kun 2-3 dage. Hvilken kraft naturen har.
Trods det kølige vejr, tog jeg rundt i håbefuld forventning om at kunne finde en Ringdrossel eller, igen, Blåhalsen. Det er nu og det må gerne være. Men igen var det en rundtur uden succes. Mange bramgæs rundt omkring, men der var tydeligvis ikke rigtig kommet nogle nye fugle til med de tunge skyer over landskabet. Sivsangerne fra den anden dag, var i dag blev halveret til kun en, og man kan jo sagtens forstille sig, at de er blevet enige om, at der ikke var plads til to lige på den strækning, og at den anden derfor er daffet videre. Men så igen: Da jeg var forbi Grønjordssøen sad der pludselig en der også og småsang, ved badebroen. Men det var kun et par få strofer, og var man kommet til senere, ville man nok ikke have fundet ud af, at den var der. Så måske nummer to fugl på det første sted også bare var i tavst humør, da jeg kom forbi. Og således kan man blive ved med at spekulere frem og tilbage, indtil frokost, hvilket heldigvis er nu, så jeg vil lade det ligge, og sige velbekomme.
2025-04-19
Skærtorsdag blev den flotte af slagsen med sol og østlig vind. Og ja, naturfolket kom ud og Ib den Fagre af Lunden kunne naturligvis melde sig på bane med sin tidlige første Røde Vandnymfe i nærheden af Hillerød. Jeg valgte at køre en tur med Torben. Ikke til Bakken, som vi ellers havde talt om, men rundt til hans sædvanlige steder - hvor han tidligere boede og til Dragør for en is, og for at kigge på de gamle huse, og drømme. Og for at være blandt rigtige mennesker. Han husker intet om Sjælør station, så Alzheimeren har gnavet sig ret langt tilbage i tiden, da det efterhånden er flere år siden at han kom der. Livets gang som vi må tage den.
I går, Langfredag, slog vejret om og blev gråt, køligt og trist. Jan Speiermann meldte en Sivsanger fra Nordre Klapper, og Finn en Gøg fra Amager Fælled. Jeg tog afsted på en eftermiddagstur for at få luft, og for at finde begge. Den første fandt jeg, og en til som sad og sang 40 meter derfra. Mærkeligt sted, hvor jeg ikke tror der har været Sivsanger før, og tænker da også, at det er et midlertidigt pitstop de har gjort, og at de vil forsvinde igen, når vejret arter sig bedre. Gøgen nåede jeg ikke at forsøge sådan rigtigt, selv jeg til sidst nåede op på Amager Fælled. Det tog lang tid, fordi jeg også havde været på udkig efter Blåhalse, som bare snart må være at finde et sted på øen. Uden held dog.
Andre i nordsjælland var til gengæld heldige da en Blå Glente dukkede op omkring Sjælsø og Høvelte. Den fløj siden sydvestpå og blev genfundet omkring Værløse. Jeg sidder nu i dag, lørdag, og håber, at der dukker en melding op, da jeg har den lille røde til rådighed, mens Søsterfamilien er trukket sydpå til Italiens moderate forårsvejr. Det regner nu sporadisk på Amager, men dernede har det regnet i dødbringende mængder i nord.
Skærtorsdag blev den flotte af slagsen med sol og østlig vind. Og ja, naturfolket kom ud og Ib den Fagre af Lunden kunne naturligvis melde sig på bane med sin tidlige første Røde Vandnymfe i nærheden af Hillerød. Jeg valgte at køre en tur med Torben. Ikke til Bakken, som vi ellers havde talt om, men rundt til hans sædvanlige steder - hvor han tidligere boede og til Dragør for en is, og for at kigge på de gamle huse, og drømme. Og for at være blandt rigtige mennesker. Han husker intet om Sjælør station, så Alzheimeren har gnavet sig ret langt tilbage i tiden, da det efterhånden er flere år siden at han kom der. Livets gang som vi må tage den.
I går, Langfredag, slog vejret om og blev gråt, køligt og trist. Jan Speiermann meldte en Sivsanger fra Nordre Klapper, og Finn en Gøg fra Amager Fælled. Jeg tog afsted på en eftermiddagstur for at få luft, og for at finde begge. Den første fandt jeg, og en til som sad og sang 40 meter derfra. Mærkeligt sted, hvor jeg ikke tror der har været Sivsanger før, og tænker da også, at det er et midlertidigt pitstop de har gjort, og at de vil forsvinde igen, når vejret arter sig bedre. Gøgen nåede jeg ikke at forsøge sådan rigtigt, selv jeg til sidst nåede op på Amager Fælled. Det tog lang tid, fordi jeg også havde været på udkig efter Blåhalse, som bare snart må være at finde et sted på øen. Uden held dog.
Andre i nordsjælland var til gengæld heldige da en Blå Glente dukkede op omkring Sjælsø og Høvelte. Den fløj siden sydvestpå og blev genfundet omkring Værløse. Jeg sidder nu i dag, lørdag, og håber, at der dukker en melding op, da jeg har den lille røde til rådighed, mens Søsterfamilien er trukket sydpå til Italiens moderate forårsvejr. Det regner nu sporadisk på Amager, men dernede har det regnet i dødbringende mængder i nord.
2025-04-16
Det hele står lige på bristepunktet. Solen bruger sin magt og spreder op mod 20 grader ud over landet. Dog ikke så meget her os med de østvendte afkølede kyster.
Brændenælde og Løgkarse kæmper nu om pladsen med Rød Hestehov og Skvalderkål, og skoven står lige på tærkslen. Birkene springer fuldt ud i løbet af nogle få dage, og tjørn og de højstammede Bøge ligeså. Det er forår i højeste andagt.
Også blandt fuglene, som kommer nu fra syden i alle afskygninger. Havde min første Rødstjert på Vestre Bygade i dag, mens der ude omkring er dukket både Skovsanger, Broget Fluesnapper, Græshoppesanger og sågar en Tornsanger op. Det hele vil frem nu. Også en Blåhals ved Gentofte Sø, hvilket kun er 14 kilometer fra Amager, så det er nu ved at være realistisk at håbe på den her på øen snart.
I Midtjylland blev den første guldsmed registreret idag, en han Grøn Smaragdlibel, hvilket også er tidligt. Tænker at der må have været et godt vandhul, hvor temperaturen har kunne stikke af i forhold til omgivelserne. Men nu er det skærtorsdag i morgen, og så går naturdanmark nok amok, og melder det ene vilde efter det andet. Sådan var det også sidste år, mens vi her på Amager måtte tage til takke med et sværere udgangspunkt på grund af de kolde omgivelser som vandet skaber.
Har glemt at nævne Skestorkene som også i år har indfundet sig på Peberholm i Øresund. Jeg prøvede om jeg kunne se dem fra Kystvejen, men ikke engang i skop så jeg dem. Der er dog meldt over tyve, så de er massivt til stede, men holder sikkert til et sted som ikke kan ses fra Amager (ved solcellerne). Så må det blive når de kommer på fourageringstogt i Klydesøen eller Kofoeds Enge.
Det hele står lige på bristepunktet. Solen bruger sin magt og spreder op mod 20 grader ud over landet. Dog ikke så meget her os med de østvendte afkølede kyster.
Brændenælde og Løgkarse kæmper nu om pladsen med Rød Hestehov og Skvalderkål, og skoven står lige på tærkslen. Birkene springer fuldt ud i løbet af nogle få dage, og tjørn og de højstammede Bøge ligeså. Det er forår i højeste andagt.
Også blandt fuglene, som kommer nu fra syden i alle afskygninger. Havde min første Rødstjert på Vestre Bygade i dag, mens der ude omkring er dukket både Skovsanger, Broget Fluesnapper, Græshoppesanger og sågar en Tornsanger op. Det hele vil frem nu. Også en Blåhals ved Gentofte Sø, hvilket kun er 14 kilometer fra Amager, så det er nu ved at være realistisk at håbe på den her på øen snart.
I Midtjylland blev den første guldsmed registreret idag, en han Grøn Smaragdlibel, hvilket også er tidligt. Tænker at der må have været et godt vandhul, hvor temperaturen har kunne stikke af i forhold til omgivelserne. Men nu er det skærtorsdag i morgen, og så går naturdanmark nok amok, og melder det ene vilde efter det andet. Sådan var det også sidste år, mens vi her på Amager måtte tage til takke med et sværere udgangspunkt på grund af de kolde omgivelser som vandet skaber.
Har glemt at nævne Skestorkene som også i år har indfundet sig på Peberholm i Øresund. Jeg prøvede om jeg kunne se dem fra Kystvejen, men ikke engang i skop så jeg dem. Der er dog meldt over tyve, så de er massivt til stede, men holder sikkert til et sted som ikke kan ses fra Amager (ved solcellerne). Så må det blive når de kommer på fourageringstogt i Klydesøen eller Kofoeds Enge.
2025-04-14
Vejrlig til altings måde. Den komplette sol er nu afløst af vekslende dage, hvor byger og skyer og himlen blå viser sig på skift. Dog lidt for lidt sol nu i disse påskedage efter min smag. Men det mest fordi jeg jo blev grebet af udfordringen ved at bestemme bier og svirrefluer; til det betyder varmen alt.
Men kunsten er jo så at kunne tilpasse sig, og det sker ganske uden problemer, dels fordi der fortsat ingen guldsmede er, og dels fordi vi nu er nået så langt frem i kalenderen at fuglene, på trods af de moderate grader (under 10 hele formiddagen i dag), finder det uundgåeligt at drage nordpå. Land- og Bysvaler, Hvidklire, Svaleklire en en håndfuld Skovpibere blev nye arter i dag på min morgenrundtur fra Ugandakrattet via Pinseskoven og ud til Villahøj. Her er der fortsat godt med vand og derfor godt med fugle. Løvsangerne er også kommet i disse dage. 4 i går ved Ugandakrattet og i dag 2 samme sted og 21 i Pinseskoven. Min ønskeart for disse dage har dog været Ringdroslen, som gerne gør et rast ved Ugandakrattet på netop denne tid, men der har været ganske få rastende fugle, så vi skal nok have lidt mere sydvestenvind først. Den har i sydøst i disse dage, hvilket også har gjort at det regn som er kommet mest er kommet i det jyske.
Det var fuldmåne i går (Palmesøndag), og natten var klar. Det roder ofte op i energierne, men denne gang på den sunde måde for mig, hvor seks timers søvn viste sig at være nok, trods et sengelægningstidpunkt på den voksne side af midnat.
Vejrlig til altings måde. Den komplette sol er nu afløst af vekslende dage, hvor byger og skyer og himlen blå viser sig på skift. Dog lidt for lidt sol nu i disse påskedage efter min smag. Men det mest fordi jeg jo blev grebet af udfordringen ved at bestemme bier og svirrefluer; til det betyder varmen alt.
Men kunsten er jo så at kunne tilpasse sig, og det sker ganske uden problemer, dels fordi der fortsat ingen guldsmede er, og dels fordi vi nu er nået så langt frem i kalenderen at fuglene, på trods af de moderate grader (under 10 hele formiddagen i dag), finder det uundgåeligt at drage nordpå. Land- og Bysvaler, Hvidklire, Svaleklire en en håndfuld Skovpibere blev nye arter i dag på min morgenrundtur fra Ugandakrattet via Pinseskoven og ud til Villahøj. Her er der fortsat godt med vand og derfor godt med fugle. Løvsangerne er også kommet i disse dage. 4 i går ved Ugandakrattet og i dag 2 samme sted og 21 i Pinseskoven. Min ønskeart for disse dage har dog været Ringdroslen, som gerne gør et rast ved Ugandakrattet på netop denne tid, men der har været ganske få rastende fugle, så vi skal nok have lidt mere sydvestenvind først. Den har i sydøst i disse dage, hvilket også har gjort at det regn som er kommet mest er kommet i det jyske.
Det var fuldmåne i går (Palmesøndag), og natten var klar. Det roder ofte op i energierne, men denne gang på den sunde måde for mig, hvor seks timers søvn viste sig at være nok, trods et sengelægningstidpunkt på den voksne side af midnat.
2025-04-12
Alt så skønt til den 10'ende i Marzo. Dejlig sol og blide vinde. Men de to sidste dage er skyerne begyndt at tage over. Stadig nogenlunde mildt og i hvert fald stadig meget tørt. Hvis det fortsætter meget længere må tørkeindekset revideres på ny og de bekymrede miner vil begynde at dukke op på skærme i alle størrelser.
Fuglene kommer dog pø-om-pø, og at det skulle blive på Amager Fælled at jeg fik den første Rødtoppede Fuglekonge i år var ikke ventet. Men der sad den på det sædvanlige sted, siger jeg næsten, i nordenden af Grønjordssøen, og sang. Den har været der tidligere år, og også set af Finn der i år, så det er åbenbart et favoritsted.
Rørhøg og splitterne og tre dværgterner i Søvang som ebird gerne ville gøre til sjældenheder. Men det er de ikke. De kommer gerne nu i starten af måneden når det er godt vejr, og det kan man jo kun sige at det har været.
I går på moderens fødselsdag, fik jeg tre syngende Munke, også i Søvang. De lød glade for livet, men det var også et dejligt læ-sted og solen kom frem et par timer der.
Frøerne springer og tudser kravler, og i vandhullet gjorde de kun det første. En 20 styks. Vandstanden der er høj lige nu. De to siddesten som guldsmedene elsker at varme sig på befinder sig nu i vandkanten. Men det vil helt sikkert ændre sig, hvis ikke vi får regn snart.
Guldsmedene er ikke begyndt endnu ud over de vintervandnymfer som Harald finder på Bornholm. Og så en ubestemt hedelibel som blev meldt fra Jylland for et par dage siden. Lidt mystik, men finderen kunne ikke sige mere, og da jeg ikke kender ham, kan jeg heller ikke sig om det var et fejlskud eller om han havde rent krudt i bøssen. I hvert fald: Enten meget tidligt eller meget sjældent!
En nytilkommen hun Aurora fløj forbi i går ude ved vandhullet i Søvang, men ellers er sommerfuglene efter den første iver med dagmålere og overvintrende takvinger ved at køre ind på det forventede sidespor, hvor jeg ikke helt har fokus på dem længere. Også fordi at jeg, inspireret af Kim Duus og Lars Hansen, ikke kan lade være med at spejde efter de mindre flyvende insekter nu - bierne og svirrefluerne. De er møg-svære at bestemme, og derved fascinerende. Men det hjælper ikke at have et oldnordisk havareret kamera som ikke kan tage nedadrettede billeder, nu da stabilasatoren er gået i stykker. At håndholde uden denne er helt håbløst, da der skal være fokus på de små detaljer for at kunne sige noget begavet om disse dyr. Så jeg må nøjes med billeder i en vinkel på 45 grader og opefter. Mens vi drømmer om saligere kameratider...
Forsythia langs hække og veje lyser gult alle vegne og i kongelunden er det smukke tæppe med hvide anemoner også for længst spredt ud. De når nu helt op til sydvest-søen, og jeg så faktisk også en lille klase herhjemme i stadionparken. Om de er blevet sat ud eller har spredt sig ved plantemagi, skal jeg lade være usagt. Ved fasanstien stod en forvildet Hyacinth. Altså forvildet fra en have i nærheden, da arten som rigtigt vild hører til i det vestlige Asien. Men alligevel eksotisk og smukt for en plantenovice som mig.
Alt så skønt til den 10'ende i Marzo. Dejlig sol og blide vinde. Men de to sidste dage er skyerne begyndt at tage over. Stadig nogenlunde mildt og i hvert fald stadig meget tørt. Hvis det fortsætter meget længere må tørkeindekset revideres på ny og de bekymrede miner vil begynde at dukke op på skærme i alle størrelser.
Fuglene kommer dog pø-om-pø, og at det skulle blive på Amager Fælled at jeg fik den første Rødtoppede Fuglekonge i år var ikke ventet. Men der sad den på det sædvanlige sted, siger jeg næsten, i nordenden af Grønjordssøen, og sang. Den har været der tidligere år, og også set af Finn der i år, så det er åbenbart et favoritsted.
Rørhøg og splitterne og tre dværgterner i Søvang som ebird gerne ville gøre til sjældenheder. Men det er de ikke. De kommer gerne nu i starten af måneden når det er godt vejr, og det kan man jo kun sige at det har været.
I går på moderens fødselsdag, fik jeg tre syngende Munke, også i Søvang. De lød glade for livet, men det var også et dejligt læ-sted og solen kom frem et par timer der.
Frøerne springer og tudser kravler, og i vandhullet gjorde de kun det første. En 20 styks. Vandstanden der er høj lige nu. De to siddesten som guldsmedene elsker at varme sig på befinder sig nu i vandkanten. Men det vil helt sikkert ændre sig, hvis ikke vi får regn snart.
Guldsmedene er ikke begyndt endnu ud over de vintervandnymfer som Harald finder på Bornholm. Og så en ubestemt hedelibel som blev meldt fra Jylland for et par dage siden. Lidt mystik, men finderen kunne ikke sige mere, og da jeg ikke kender ham, kan jeg heller ikke sig om det var et fejlskud eller om han havde rent krudt i bøssen. I hvert fald: Enten meget tidligt eller meget sjældent!
En nytilkommen hun Aurora fløj forbi i går ude ved vandhullet i Søvang, men ellers er sommerfuglene efter den første iver med dagmålere og overvintrende takvinger ved at køre ind på det forventede sidespor, hvor jeg ikke helt har fokus på dem længere. Også fordi at jeg, inspireret af Kim Duus og Lars Hansen, ikke kan lade være med at spejde efter de mindre flyvende insekter nu - bierne og svirrefluerne. De er møg-svære at bestemme, og derved fascinerende. Men det hjælper ikke at have et oldnordisk havareret kamera som ikke kan tage nedadrettede billeder, nu da stabilasatoren er gået i stykker. At håndholde uden denne er helt håbløst, da der skal være fokus på de små detaljer for at kunne sige noget begavet om disse dyr. Så jeg må nøjes med billeder i en vinkel på 45 grader og opefter. Mens vi drømmer om saligere kameratider...
Forsythia langs hække og veje lyser gult alle vegne og i kongelunden er det smukke tæppe med hvide anemoner også for længst spredt ud. De når nu helt op til sydvest-søen, og jeg så faktisk også en lille klase herhjemme i stadionparken. Om de er blevet sat ud eller har spredt sig ved plantemagi, skal jeg lade være usagt. Ved fasanstien stod en forvildet Hyacinth. Altså forvildet fra en have i nærheden, da arten som rigtigt vild hører til i det vestlige Asien. Men alligevel eksotisk og smukt for en plantenovice som mig.
2025-04-05
Vi bliver fortsat forkælet med høj sol over landet. I går var det fortsat med en dejlig varm sydvest, 10-15, men i løbet af eftermiddagen slog vinden om, hvilket i dag har givet en kold nordøst på ikke meget mere end 5 grader.
I går fik jeg stadfæstet hele fire gode steder i Pinseskoven til dagmålere. Der findes to, Birke og Poppel, og i modsætning til deres natsværmerkollegaer flyver de om dagen, og er derved legalt bytte for os, der har besluttet os til at nøjes med at dyrke dagsommerfuglene, forbi vi ikke magter alt det natteroderi, som følger med den anden del af branchen. De er også fascinerende, fordi de er udfordrende. Både svære at komme tæt på og svære at bestemme. En fornuftig udfordring selv om der af og til ryger en ed og en forbandelse over svesken, når man ender i enblindgyde og ikke helt kan forstå, hvad verden mener, når den udtaler sig om disse sager!
Men de fire steder er nu:
1- Svenskeholmvej nord for Pinseskoven. Hele strækningen er god når vind og vejr arter sig.
2 Heksegryden. Den klassiske lysning et par hunderede meter ind fra Svenskeholmvej, og her man skal tage hen, hvis man gerne vil møde ligesindede at snakke med.
3 Notha-stedet på Pinseskovvej. En strækning (som er en del af Ilia-boulevarden) op mod Snogevej, hvor der står en klynge aspetræer helt ud til vejen. Her er Poppeldagmåleren meget realistisk af finde.
4- Notha-stedet ved Viben. Den første lysning, når man kommer ad Frieslandsvej ind i området ved Shelter-området Viben. Der står en god håndfuld aspetræer inde til højre, og der havde jeg 4 flyvende rundt i går. Desværre flyver de mest højt, ligesom andre år, men de kommer ned i ny og næ, dog er det ikke lykkedes mig at finde en siddende, andet end en der satte sig højt oppe fuldt synligt. Den Poplede jeg, fordi den så meget grå ud, og sikkert var en han, fordi den var ret stor.
Disse to undselige sværmere får vel sagtens uforholdsmæssigt megen opmærksomhed i forhold til deres beskedne fremtoning, men dette sker alligevel hvert år, fordi de flyver nu hvor der ikke sker så meget andet på den front. Sørgekåber kan man jo hurtigt få nok af. Smuk er den, men også altid det samme.
Hvad fuglene angår, var der paradoksalt nok ikke meget nyt i går, men i dag, på trods af den kolde nordenvind, var både de første Atlingænder og Store Kobbersnepper dukket op ved Villahøj. Andre meldte også en Lille Præstekrave.
På stien på vej fra Villahøj mod Pinseskoven stod der pludselig en mørklødet mand med bukserne nede og tørrede sin månelignende røv med et stykke papir. Forundret og fortørnet, men jeg håber at det forvirrede udtryk, han havde i ansigtet, mens han betragtede mig, da jeg kørte forbi, skyldtes, at han ikke var helt ved sine fulde fem. Der gik en anden mørklødet mand et stykke derfra og talte i telefon, men uden at vise tegn på at være knyttet til måneblotteren. Men jeg bliver nød til at håbe, at de alligevel var sammen, og at dette bizare optrin skyldtes et øjebliks manglende koncentration fra en ledsagers side. Ellers er verden da helt af lave.
Og det er den også, hvad angår flåter. Der sad pludselig en på min arm for et par dage siden. Jeg kneb den af, og modtog som tak en langstrakt kløen. Sådan er det jo. Den bevægede sig ikke, da den kom af, hvilket de ellers ofte gør, synes jeg, selv om man ikke bruger flåtfjerneren. Lidt besynderligt, at den skulle have haft livskraft nok til at kæmpe sig op på min arm, men ikke være mere robust end at gå til døde ved et enkelt lille klem. Svagt, men ok med mig. I dag skete det så igen, hvilket må siges at være et stærkt signal om en rig flåtsæson i udsigt. Denne havde sat sig lige under mit knæ på forsiden. Begge ret unormale steder at hæfte sig fast, da huden der ikke er den mest kødfulde. I hvert fald ikke på mig. Men den valgte jeg at tage med fjerneren, for at se, om den så ville holde sig i live. Men ikke nikke nej. Den virkede også stendød, da jeg tog den af. Mærkeligt. Og mere følger sikkert om disse blodsugeres fremdrift i løbet af året.
Blomsternes forårsbebuder nummer 1, Den Hvide Anemone, hilste mig i går fra kanten af Ugandaskoven, og jeg tænker, at de nu er fremme i store tal langs kongelundens vestlige kant. Og ukendt for mig stod der en klynge smukke Langstilkede Lærkesporer i det skyggefulde parti op mod villaerne ved Ugandahøjene. Haveeskapister sandsynligvis.
Vi bliver fortsat forkælet med høj sol over landet. I går var det fortsat med en dejlig varm sydvest, 10-15, men i løbet af eftermiddagen slog vinden om, hvilket i dag har givet en kold nordøst på ikke meget mere end 5 grader.
I går fik jeg stadfæstet hele fire gode steder i Pinseskoven til dagmålere. Der findes to, Birke og Poppel, og i modsætning til deres natsværmerkollegaer flyver de om dagen, og er derved legalt bytte for os, der har besluttet os til at nøjes med at dyrke dagsommerfuglene, forbi vi ikke magter alt det natteroderi, som følger med den anden del af branchen. De er også fascinerende, fordi de er udfordrende. Både svære at komme tæt på og svære at bestemme. En fornuftig udfordring selv om der af og til ryger en ed og en forbandelse over svesken, når man ender i enblindgyde og ikke helt kan forstå, hvad verden mener, når den udtaler sig om disse sager!
Men de fire steder er nu:
1- Svenskeholmvej nord for Pinseskoven. Hele strækningen er god når vind og vejr arter sig.
2 Heksegryden. Den klassiske lysning et par hunderede meter ind fra Svenskeholmvej, og her man skal tage hen, hvis man gerne vil møde ligesindede at snakke med.
3 Notha-stedet på Pinseskovvej. En strækning (som er en del af Ilia-boulevarden) op mod Snogevej, hvor der står en klynge aspetræer helt ud til vejen. Her er Poppeldagmåleren meget realistisk af finde.
4- Notha-stedet ved Viben. Den første lysning, når man kommer ad Frieslandsvej ind i området ved Shelter-området Viben. Der står en god håndfuld aspetræer inde til højre, og der havde jeg 4 flyvende rundt i går. Desværre flyver de mest højt, ligesom andre år, men de kommer ned i ny og næ, dog er det ikke lykkedes mig at finde en siddende, andet end en der satte sig højt oppe fuldt synligt. Den Poplede jeg, fordi den så meget grå ud, og sikkert var en han, fordi den var ret stor.
Disse to undselige sværmere får vel sagtens uforholdsmæssigt megen opmærksomhed i forhold til deres beskedne fremtoning, men dette sker alligevel hvert år, fordi de flyver nu hvor der ikke sker så meget andet på den front. Sørgekåber kan man jo hurtigt få nok af. Smuk er den, men også altid det samme.
Hvad fuglene angår, var der paradoksalt nok ikke meget nyt i går, men i dag, på trods af den kolde nordenvind, var både de første Atlingænder og Store Kobbersnepper dukket op ved Villahøj. Andre meldte også en Lille Præstekrave.
På stien på vej fra Villahøj mod Pinseskoven stod der pludselig en mørklødet mand med bukserne nede og tørrede sin månelignende røv med et stykke papir. Forundret og fortørnet, men jeg håber at det forvirrede udtryk, han havde i ansigtet, mens han betragtede mig, da jeg kørte forbi, skyldtes, at han ikke var helt ved sine fulde fem. Der gik en anden mørklødet mand et stykke derfra og talte i telefon, men uden at vise tegn på at være knyttet til måneblotteren. Men jeg bliver nød til at håbe, at de alligevel var sammen, og at dette bizare optrin skyldtes et øjebliks manglende koncentration fra en ledsagers side. Ellers er verden da helt af lave.
Og det er den også, hvad angår flåter. Der sad pludselig en på min arm for et par dage siden. Jeg kneb den af, og modtog som tak en langstrakt kløen. Sådan er det jo. Den bevægede sig ikke, da den kom af, hvilket de ellers ofte gør, synes jeg, selv om man ikke bruger flåtfjerneren. Lidt besynderligt, at den skulle have haft livskraft nok til at kæmpe sig op på min arm, men ikke være mere robust end at gå til døde ved et enkelt lille klem. Svagt, men ok med mig. I dag skete det så igen, hvilket må siges at være et stærkt signal om en rig flåtsæson i udsigt. Denne havde sat sig lige under mit knæ på forsiden. Begge ret unormale steder at hæfte sig fast, da huden der ikke er den mest kødfulde. I hvert fald ikke på mig. Men den valgte jeg at tage med fjerneren, for at se, om den så ville holde sig i live. Men ikke nikke nej. Den virkede også stendød, da jeg tog den af. Mærkeligt. Og mere følger sikkert om disse blodsugeres fremdrift i løbet af året.
Blomsternes forårsbebuder nummer 1, Den Hvide Anemone, hilste mig i går fra kanten af Ugandaskoven, og jeg tænker, at de nu er fremme i store tal langs kongelundens vestlige kant. Og ukendt for mig stod der en klynge smukke Langstilkede Lærkesporer i det skyggefulde parti op mod villaerne ved Ugandahøjene. Haveeskapister sandsynligvis.
2025-04-03
Både Grønne Frøer og Skrubtudser kvækker nu, og man vil helst se dem, før man sætter navn på. Men det er mest mig, som har lidt svært ved at høre forskel på kvark og kværk!
Fortsat sol, stille vind og temperaturer i rekord i Jylland med over 20 grader! Her lidt mere beskedent, men fortsat dejligt.
Under en længere snak om hvordan vi redder verden, og andre unødvendigheder, kom der pludselig en enlig Trane over hovedet, men på vej mod sydvest, og deroppe i luftrummet over os stødte den næsten sammen med en Blå Kærhøg, som var ivrigt optaget af at flyve den anden vej, og altså for årstiden, den rigtige vej.
De øvrige forårsarter lader vente på sig, i hvert fald her på Amager.
Både Grønne Frøer og Skrubtudser kvækker nu, og man vil helst se dem, før man sætter navn på. Men det er mest mig, som har lidt svært ved at høre forskel på kvark og kværk!
Fortsat sol, stille vind og temperaturer i rekord i Jylland med over 20 grader! Her lidt mere beskedent, men fortsat dejligt.
Under en længere snak om hvordan vi redder verden, og andre unødvendigheder, kom der pludselig en enlig Trane over hovedet, men på vej mod sydvest, og deroppe i luftrummet over os stødte den næsten sammen med en Blå Kærhøg, som var ivrigt optaget af at flyve den anden vej, og altså for årstiden, den rigtige vej.
De øvrige forårsarter lader vente på sig, i hvert fald her på Amager.
2025-04-01
En forrygende smuk dag med høj sol, lidt vind og 15 grader, der smagte af tidlig sommer.
Sommerfuglene var i fuld vigør mange steder og Frieslandsskoven gav både Sørgekåbe, Nældens Takvinge, Citronsommerfugl, Dagpåfugløje og Det Hvide C. Men dagens bedste var en smuk Østlig Takvinge som sad på en birkestamme i Nordskoven. Desværre fløj den, før jeg kunne nå at få kameraet frem. En dejlig art at få, selv om jeg hellere ville finde en Kirsebærtakvinge, som jeg endnu ikke har set i Danmark.
Heksegryden gav også et par Sørgekåber og en Birkedagmåler i de sene eftermiddagstimer. Plus to Birkedagmålere ude langs Svenskeholmvej, hvilket er et trivselssted for dem, når vind og sol arter sig. Billeder af to af dem viste hunner.
Fladkravet Kodriver er også kommet i blomst nu, og står i en lille flok ved det nø-vandhul i Kongelunden.
Fuglene de kommer jo også nu, men mange trækkere flyver friskt over vores land i det gode højtryksvejr.
En forrygende smuk dag med høj sol, lidt vind og 15 grader, der smagte af tidlig sommer.
Sommerfuglene var i fuld vigør mange steder og Frieslandsskoven gav både Sørgekåbe, Nældens Takvinge, Citronsommerfugl, Dagpåfugløje og Det Hvide C. Men dagens bedste var en smuk Østlig Takvinge som sad på en birkestamme i Nordskoven. Desværre fløj den, før jeg kunne nå at få kameraet frem. En dejlig art at få, selv om jeg hellere ville finde en Kirsebærtakvinge, som jeg endnu ikke har set i Danmark.
Heksegryden gav også et par Sørgekåber og en Birkedagmåler i de sene eftermiddagstimer. Plus to Birkedagmålere ude langs Svenskeholmvej, hvilket er et trivselssted for dem, når vind og sol arter sig. Billeder af to af dem viste hunner.
Fladkravet Kodriver er også kommet i blomst nu, og står i en lille flok ved det nø-vandhul i Kongelunden.
Fuglene de kommer jo også nu, men mange trækkere flyver friskt over vores land i det gode højtryksvejr.
2025-03-31
En solskinsdag med nordenvind og bare ben på altanen.
Jeg gik min faste rute ud til flyvergrillen, som jeg gør det de dage, hvor naturen trænger til en pause, og jeg købte chokolade på vejen.
To duer hoppede bogstavelig talt rundt efter hinanden nede på græsset, og hannen gjorde de velkendte tilnærmelser med løftet hale, så den næsten tipper forover. Om hun sagde ja, så jeg ikke.
Marts i alt en solrig og kølig måned næsten uden regn.
En solskinsdag med nordenvind og bare ben på altanen.
Jeg gik min faste rute ud til flyvergrillen, som jeg gør det de dage, hvor naturen trænger til en pause, og jeg købte chokolade på vejen.
To duer hoppede bogstavelig talt rundt efter hinanden nede på græsset, og hannen gjorde de velkendte tilnærmelser med løftet hale, så den næsten tipper forover. Om hun sagde ja, så jeg ikke.
Marts i alt en solrig og kølig måned næsten uden regn.
2025-03-30
Første regn i lang tid, og så ovenikøbet en heldags af slagsen. Og med usædvanlig forårstorden blandet i.
Det blev mest en hjemmedag derfor, men med opklaring hen under aften, og med sommertiden nu indtruffet, var det oplagt at trille en tur ud i den friske dagsslutning på Amager Fælled.
Mirabellerne står i fuldt flor mange steder, og den våde efterbrise bølgede af tung aroma fra de tusinder hvide blomster, der prydede min vej rundt i området.
Et rådyr valgte at blive stående tre meter fra mig, da jeg kørte forbi. Men hvad skal det snart også gøre, når Københavns Kommune har besluttet, at dens levested skal laves om til beboelse og bypark.
Det var køligt, men alligevel sad de nysankomne Gransangere alle vegne og småsang, ligesom hele 8 Vandrikser lod sig høre rundt langs ruten, men kun en enkelt Rørspurv at beskue.
Første regn i lang tid, og så ovenikøbet en heldags af slagsen. Og med usædvanlig forårstorden blandet i.
Det blev mest en hjemmedag derfor, men med opklaring hen under aften, og med sommertiden nu indtruffet, var det oplagt at trille en tur ud i den friske dagsslutning på Amager Fælled.
Mirabellerne står i fuldt flor mange steder, og den våde efterbrise bølgede af tung aroma fra de tusinder hvide blomster, der prydede min vej rundt i området.
Et rådyr valgte at blive stående tre meter fra mig, da jeg kørte forbi. Men hvad skal det snart også gøre, når Københavns Kommune har besluttet, at dens levested skal laves om til beboelse og bypark.
Det var køligt, men alligevel sad de nysankomne Gransangere alle vegne og småsang, ligesom hele 8 Vandrikser lod sig høre rundt langs ruten, men kun en enkelt Rørspurv at beskue.
2025-03-29
I går dukkede min lokale Rødhals op på altanen, og i løbet af kort tid havde den snuppet 3 kerner direkte fra kokosnødden; på samme måde som de andre småfugle. Uvant for dens natur, men så alligevel nu tillært så meget, at det bare sker, når det er nødvendigt. Dens artsfæller er begyndt at synge rundt omkring.
3 harer på vores græsplæne i dag var noget jeg ikke har set i lang tid. Den sædvanlige konstellation, med en enkelt og to sammen. Og som altid, så er den ene i parret en aggressiv satan, som straks skulle jage den enlige væk, da den fik øje på den. Den enlige har været hos os hele vinteren og foråret, og de andre to kun sjældent, så jeg har svært ved at acceptere, at de kommer nu og tror, at de ejer det hele. Overvejer at lave en slangebøsse, og give den usympatiske et skud i røven, så den forstår, at det ikke er den, som bestemmer her! De får for resten aldrig unger, så enten er de impotente eller også er det to af samme køn, der ikke rigtigt har kunnet finde ud af at fungere i livet på rigtig vis.
Fortsat samme vejr, stille, tørt, køligt, slørskyer.
I går dukkede min lokale Rødhals op på altanen, og i løbet af kort tid havde den snuppet 3 kerner direkte fra kokosnødden; på samme måde som de andre småfugle. Uvant for dens natur, men så alligevel nu tillært så meget, at det bare sker, når det er nødvendigt. Dens artsfæller er begyndt at synge rundt omkring.
3 harer på vores græsplæne i dag var noget jeg ikke har set i lang tid. Den sædvanlige konstellation, med en enkelt og to sammen. Og som altid, så er den ene i parret en aggressiv satan, som straks skulle jage den enlige væk, da den fik øje på den. Den enlige har været hos os hele vinteren og foråret, og de andre to kun sjældent, så jeg har svært ved at acceptere, at de kommer nu og tror, at de ejer det hele. Overvejer at lave en slangebøsse, og give den usympatiske et skud i røven, så den forstår, at det ikke er den, som bestemmer her! De får for resten aldrig unger, så enten er de impotente eller også er det to af samme køn, der ikke rigtigt har kunnet finde ud af at fungere i livet på rigtig vis.
Fortsat samme vejr, stille, tørt, køligt, slørskyer.
2025-03-28
Årets første Mælkebøtte står og lyser op lige neden for.
Og efter at jeg forleden dag pudsede vinduer, sidder der gudhjælpemig allerede et stort fedt mærke på altandøren. Udenpå og lige i kokosnødhøjde. Mage til irritationspotentiale skal man da lede længe efter. Det er jo klart nok, hvad der er sket. En af de små er gået i panik og fløjet ind i ruden i stedet for ud i redningsrummet den anden vej.
De metafrelste vil selvfølgelig straks råbe op om, den slags bør undgås ved at klistre ruden til med skræmmefigurer. Men det skal den naturligvis ikke. Dels ser det grimt ud, dels forhindrer det udsynet, dels vil det nok stresse alle fuglene i det daglige og dels kan jeg ikke føle mig ansvarlig for en lille tosse, som kommer jævnligt og gnasker, men som åbenbart ikke har lært at styre sin motorik i et grådigt panikøjeblik. Så hvis man er en sådan en, så må man brække halsen eller lade være på min altan, helt som man lyster. Men fuglen er jo væk, så man kan da håbe at den har lært, at sådan gør man ikke.
Snepryd og Martsviol. De står langs villavejene nu.
Årets første Mælkebøtte står og lyser op lige neden for.
Og efter at jeg forleden dag pudsede vinduer, sidder der gudhjælpemig allerede et stort fedt mærke på altandøren. Udenpå og lige i kokosnødhøjde. Mage til irritationspotentiale skal man da lede længe efter. Det er jo klart nok, hvad der er sket. En af de små er gået i panik og fløjet ind i ruden i stedet for ud i redningsrummet den anden vej.
De metafrelste vil selvfølgelig straks råbe op om, den slags bør undgås ved at klistre ruden til med skræmmefigurer. Men det skal den naturligvis ikke. Dels ser det grimt ud, dels forhindrer det udsynet, dels vil det nok stresse alle fuglene i det daglige og dels kan jeg ikke føle mig ansvarlig for en lille tosse, som kommer jævnligt og gnasker, men som åbenbart ikke har lært at styre sin motorik i et grådigt panikøjeblik. Så hvis man er en sådan en, så må man brække halsen eller lade være på min altan, helt som man lyster. Men fuglen er jo væk, så man kan da håbe at den har lært, at sådan gør man ikke.
Snepryd og Martsviol. De står langs villavejene nu.
2025-03-27
Sol i går, skyet i dag og fortsat ingen regn. Omkring 10 grader gør ikke meget for at foråret skal komme videre.
Men som dagene går, sker der alligevel umærkeligt noget hist og pist, og pludselig ser man sin første Sørgekåbe i heksegryden i går, mens en hun Citronsommerfugl gjorde sig livet besværligt ved ikke bare at sætte sig det første det bedste sted i solen, men partout skulle ind og sidde bag nogle blade, så jeg kun lige med det yderste af vingen fik den rigtigt bestemt. Meget hvidlig og stor i flugten tænkte jeg først en Stor Kålsommerfugl, men tidsmæssigt er det bedre for en takvinge, hvilket burde ligge på rygraden nu.
Modsat var det helt i overensstemmelse med mine erfaringer, at jeg fandt den langs Inge's sti, hvor denne smyger sig ind mellem havekolonierne langs Tømmerupvej. Man ser sjældent denne art i det første forårsryk i de mere regulere naturområder på Amager. Jeg tænker at de finder bedre overvintringssteder tæt på hus og have.
Vorteroden blomstrer nu.
Og så er jeg røget i fælden igen i år, og er begyndt at prøve at bestemme de mange fluer og bier jeg støder på, og lige som de andre år går jeg sur i det efter kort tid, fordi de er så mange og så svære at bestemme. Savner en god og logisk opbygget guide.
To mørkryggede måger lå og så slanke ud i Grønjordssøen på vej ind til byen. Sildemåger så klart. Indtil der alligevel var for meget hvidt på spidsen af den ene hånd og benene til sidst i flugten kun kunne ses som pink, og derfor sad på en Svartbag. De fik snuppet et gåseæg, som den ene fløj med indtil den blev mobbet af en krage, hvilket fik den til at smide det. I vandet med et stort plask til følge. Jeg tror det gik til bunds, selv om begge forbrydere prøvede at redde det op.
Sol i går, skyet i dag og fortsat ingen regn. Omkring 10 grader gør ikke meget for at foråret skal komme videre.
Men som dagene går, sker der alligevel umærkeligt noget hist og pist, og pludselig ser man sin første Sørgekåbe i heksegryden i går, mens en hun Citronsommerfugl gjorde sig livet besværligt ved ikke bare at sætte sig det første det bedste sted i solen, men partout skulle ind og sidde bag nogle blade, så jeg kun lige med det yderste af vingen fik den rigtigt bestemt. Meget hvidlig og stor i flugten tænkte jeg først en Stor Kålsommerfugl, men tidsmæssigt er det bedre for en takvinge, hvilket burde ligge på rygraden nu.
Modsat var det helt i overensstemmelse med mine erfaringer, at jeg fandt den langs Inge's sti, hvor denne smyger sig ind mellem havekolonierne langs Tømmerupvej. Man ser sjældent denne art i det første forårsryk i de mere regulere naturområder på Amager. Jeg tænker at de finder bedre overvintringssteder tæt på hus og have.
Vorteroden blomstrer nu.
Og så er jeg røget i fælden igen i år, og er begyndt at prøve at bestemme de mange fluer og bier jeg støder på, og lige som de andre år går jeg sur i det efter kort tid, fordi de er så mange og så svære at bestemme. Savner en god og logisk opbygget guide.
To mørkryggede måger lå og så slanke ud i Grønjordssøen på vej ind til byen. Sildemåger så klart. Indtil der alligevel var for meget hvidt på spidsen af den ene hånd og benene til sidst i flugten kun kunne ses som pink, og derfor sad på en Svartbag. De fik snuppet et gåseæg, som den ene fløj med indtil den blev mobbet af en krage, hvilket fik den til at smide det. I vandet med et stort plask til følge. Jeg tror det gik til bunds, selv om begge forbrydere prøvede at redde det op.
2025-03-24
Flere dage med kold vind smygende ind fra øst holder foråret i skak, Men solen gør, hvad den kan for at sætte gang i sagerne.
I pinseskoven blev den første Birkedagmåler og Sørgekåbe set for et par dage siden, mens jeg fortsat kun har kunnet finde Det Hvide C, Admiral og Nældens Takvinge rundt omkring i læfyldte solpartier.
Gransangerne har været i gang i et par uger rundt om i landet, men først nu i de seneste dage i min nærværelse. Først på Amager Fælled og siden flere i Pinseskoven, hvor også min første snog i år ålede sig væk for foden af volden ind mod Viben.
Det har blæst i mange dage, men i dag har vinden lovet at tage en pause, og det vil jeg udnytte til at sprudle ud i skoven, og sige hej til både Sørgekåben og den Kirsebærtakvinge, som endnu ikke har ladet sig beskue.
Ha ha!
Den slags forhåbninger gør man sig sjældent med positivt udbytte på Amager i denne tidlige forårstid. Skiftet vindretning og knap så meget af den, men det hjalp ikke meget, da kulden fra havet derved kunne bølge ind over øen, og gøre alt hvad der skulle have været lunt til en fortsat kølig affære.
En Brushane som først var der, ved Villahøj, og siden ikke, og et par Dagpåfugleøjer nede i det lune græs, kunne dagen dog give samt 6 Røde Glenter som daskede langsomt mod nord i eftermiddagssolen, da jeg kørte hjemad. Og Bramgæs - naturligvis. I tusindevis nu, fouragerende på det allerede helt kortklippede græs på fælleden.
Flere dage med kold vind smygende ind fra øst holder foråret i skak, Men solen gør, hvad den kan for at sætte gang i sagerne.
I pinseskoven blev den første Birkedagmåler og Sørgekåbe set for et par dage siden, mens jeg fortsat kun har kunnet finde Det Hvide C, Admiral og Nældens Takvinge rundt omkring i læfyldte solpartier.
Gransangerne har været i gang i et par uger rundt om i landet, men først nu i de seneste dage i min nærværelse. Først på Amager Fælled og siden flere i Pinseskoven, hvor også min første snog i år ålede sig væk for foden af volden ind mod Viben.
Det har blæst i mange dage, men i dag har vinden lovet at tage en pause, og det vil jeg udnytte til at sprudle ud i skoven, og sige hej til både Sørgekåben og den Kirsebærtakvinge, som endnu ikke har ladet sig beskue.
Ha ha!
Den slags forhåbninger gør man sig sjældent med positivt udbytte på Amager i denne tidlige forårstid. Skiftet vindretning og knap så meget af den, men det hjalp ikke meget, da kulden fra havet derved kunne bølge ind over øen, og gøre alt hvad der skulle have været lunt til en fortsat kølig affære.
En Brushane som først var der, ved Villahøj, og siden ikke, og et par Dagpåfugleøjer nede i det lune græs, kunne dagen dog give samt 6 Røde Glenter som daskede langsomt mod nord i eftermiddagssolen, da jeg kørte hjemad. Og Bramgæs - naturligvis. I tusindevis nu, fouragerende på det allerede helt kortklippede græs på fælleden.
2025-03-20
Fortsat nattefrost, så på trods af fine solskinsdage sker der ikke det helt store på Amager hvad fuglene angår.
Den rødhalsede han-gås var ikke fløjet, men holder nu til i en flok som pendler rundt mellem de sidste gode stykker med græs på golfbanen; nu ofte foran klubhuset. Den anden er helt sikkert langt væk nu.
En opskræmt dobbeltbekkasin i går ved cykelbroen og to forårskåde Hvide Vipstjerter i dag ude ved pumpehuset, er naturligvis et slags tegn på at foråret presser på, men vi må have mere for at kalde det et gennembrud. Og det samme med sommerfuglene, som har trukket sig de seneste par dage, men to hvide c'er i heksegryden, var dog en lovning på mere i vente.
Lys og mørke tipper over i dag, så nu bliver dagene længere end nætterne. 4 minutter om dagen i starten.
Og Følfod pipler også op på trods af den kolde jord. Solen drager uimodståeligt.
Fortsat nattefrost, så på trods af fine solskinsdage sker der ikke det helt store på Amager hvad fuglene angår.
Den rødhalsede han-gås var ikke fløjet, men holder nu til i en flok som pendler rundt mellem de sidste gode stykker med græs på golfbanen; nu ofte foran klubhuset. Den anden er helt sikkert langt væk nu.
En opskræmt dobbeltbekkasin i går ved cykelbroen og to forårskåde Hvide Vipstjerter i dag ude ved pumpehuset, er naturligvis et slags tegn på at foråret presser på, men vi må have mere for at kalde det et gennembrud. Og det samme med sommerfuglene, som har trukket sig de seneste par dage, men to hvide c'er i heksegryden, var dog en lovning på mere i vente.
Lys og mørke tipper over i dag, så nu bliver dagene længere end nætterne. 4 minutter om dagen i starten.
Og Følfod pipler også op på trods af den kolde jord. Solen drager uimodståeligt.
2025-03-16
De seneste dage fortsatte i det kolde spor med nattefrost og gråvejr. Pånær i går som gav strålende sol, som jo kunne være en invitation til nye bevægelser blandt fugle og dyr, men der skete intet, og det skyldes helt sikkert, at det er for koldt endnu til at foråret rigtig kommer på sporet igen.
De rødhalsede gæs har derfor været lyspunktet her midt i marts. To fugle nu på Amager Fælled og golfbanen er ikke uhørt på vestamager, men første gang på Amager Fælled. Nummer to er uden tvivl fuglen fra Ishøj, som har taget et mellemstop her, hvor det ellers virker som om at de mange bramgæs, som de to røde har været sammen med, er fløjet videre nordpå. I forgårs var der derfor kun få bramgæs på golfbanen omkring de to rød-halsede.
Og i bredere horisont ud over Amagers grænse har der i et stykke tid nu ligget en Tejst i Rungsted havn, som er af den nordlige race, hvilket sker sjældent, og derfor har været et tilløbsstykke. Også af mig, som valgte at cykle derop, da vejret var stille og tørt, og pengene sparet, og bare for sjov. En tur på 33 km hver vej. Der er intet så skønt, som bare at sætte igang og bevæge sig ud i verden. Også selv om det bare var for en enkelt dag. Men trangen blev vakt, og det næste skridt må gerne blive længere...
Om fuglen er så sjælden som antydet, eller om det bare skyldes, at arten normalt ikke opholder sig så tillidsfuldt tæt på mennesker, og derfor er blevet spottet let pga. sin meget hvide fjerdragt, skal jeg ikke kunne sige.
I Slangerup er den Dværgskarv som blev set sidste år, spøjst nok dukket op igen. Se den ville jeg da gerne igen, men her rækker cykelenergien nok ikke.
Og så er det på trods af kulden blevet tid til ramsløg. Jeg plukkede de første sprøde blade i går. Mest som et årligt ritual, for man får hurtigt for meget af den intense hvidløgssmag. Men i salat er den jo fin, så længe bladede er små.
I dag samme kølige luft, og selv et par solstrejf kunne ikke gøre så meget ved det. På Amager Fælled var der ingen gæs at se, men drengene var kommet ud og spille bold på boldbanerne, hvilket kunne være en forklaring. Men da de rød-halsede ikke er blevet rapporteret af nogen i dag, tænker jeg, at de måske bare er trukket videre.
På stien langs nordenden af Grønjordssøen var der pludselig kun mig og en enkelt fasankok. Jorden er åben og bar, ud over de få tørre urtestilke fra sidste år. Den gik helt frit fremme bare bag et par stængler, og pikkede en hel masse op fra jorden. Den så mig, og jeg så den, men den blev bare ved, uden at tænke på at flygte. Aldrig har jeg oplevet det, men måske den havde vænnet sig til at være tæt på mennesker, da denne sti normalt er meget trafikeret af gående naturelskere og andre. Jeg stod der i omkring 5 minutter uden at nogen af os rørte sig, men til sidst måtte jeg altså videre, og gik tættere på den for at komme forbi. 2 meters afstand, men den forblev uberørt. Glæde til mig, og ro til den, og lige efter en håndfuld kvidrende Stillidser i forårshumør.
De seneste dage fortsatte i det kolde spor med nattefrost og gråvejr. Pånær i går som gav strålende sol, som jo kunne være en invitation til nye bevægelser blandt fugle og dyr, men der skete intet, og det skyldes helt sikkert, at det er for koldt endnu til at foråret rigtig kommer på sporet igen.
De rødhalsede gæs har derfor været lyspunktet her midt i marts. To fugle nu på Amager Fælled og golfbanen er ikke uhørt på vestamager, men første gang på Amager Fælled. Nummer to er uden tvivl fuglen fra Ishøj, som har taget et mellemstop her, hvor det ellers virker som om at de mange bramgæs, som de to røde har været sammen med, er fløjet videre nordpå. I forgårs var der derfor kun få bramgæs på golfbanen omkring de to rød-halsede.
Og i bredere horisont ud over Amagers grænse har der i et stykke tid nu ligget en Tejst i Rungsted havn, som er af den nordlige race, hvilket sker sjældent, og derfor har været et tilløbsstykke. Også af mig, som valgte at cykle derop, da vejret var stille og tørt, og pengene sparet, og bare for sjov. En tur på 33 km hver vej. Der er intet så skønt, som bare at sætte igang og bevæge sig ud i verden. Også selv om det bare var for en enkelt dag. Men trangen blev vakt, og det næste skridt må gerne blive længere...
Om fuglen er så sjælden som antydet, eller om det bare skyldes, at arten normalt ikke opholder sig så tillidsfuldt tæt på mennesker, og derfor er blevet spottet let pga. sin meget hvide fjerdragt, skal jeg ikke kunne sige.
I Slangerup er den Dværgskarv som blev set sidste år, spøjst nok dukket op igen. Se den ville jeg da gerne igen, men her rækker cykelenergien nok ikke.
Og så er det på trods af kulden blevet tid til ramsløg. Jeg plukkede de første sprøde blade i går. Mest som et årligt ritual, for man får hurtigt for meget af den intense hvidløgssmag. Men i salat er den jo fin, så længe bladede er små.
I dag samme kølige luft, og selv et par solstrejf kunne ikke gøre så meget ved det. På Amager Fælled var der ingen gæs at se, men drengene var kommet ud og spille bold på boldbanerne, hvilket kunne være en forklaring. Men da de rød-halsede ikke er blevet rapporteret af nogen i dag, tænker jeg, at de måske bare er trukket videre.
På stien langs nordenden af Grønjordssøen var der pludselig kun mig og en enkelt fasankok. Jorden er åben og bar, ud over de få tørre urtestilke fra sidste år. Den gik helt frit fremme bare bag et par stængler, og pikkede en hel masse op fra jorden. Den så mig, og jeg så den, men den blev bare ved, uden at tænke på at flygte. Aldrig har jeg oplevet det, men måske den havde vænnet sig til at være tæt på mennesker, da denne sti normalt er meget trafikeret af gående naturelskere og andre. Jeg stod der i omkring 5 minutter uden at nogen af os rørte sig, men til sidst måtte jeg altså videre, og gik tættere på den for at komme forbi. 2 meters afstand, men den forblev uberørt. Glæde til mig, og ro til den, og lige efter en håndfuld kvidrende Stillidser i forårshumør.
2025-03-12
Grå stille dage, på den der kuldeomklamrende måde, som ikke minder noget som helst om forår. Fuglene tier og venter.
Min lokale rødhals var frisk i går, og vovede sig op i kokosnødden. Ikke noget med bare at svirre og nappe, men ved at klamre sig fast som de andre, og snuppe en kerne, og flyve op på en tør vægplante og begynde at spise. To gange. Evolution i levende udvikling.
Den rødhalsede gås er her stadigvæk. Nu ses den både på golfbanen og på boldbanerne på Amager Fælled. Sammen med små tusinde bramgæs. Det er meget, at de får lov. Boldbanerne ligner at være tæppebombet med gåselort, men det er naturligvis gratis gødning, så hvis det er godt for græsset, så værsgo at nyde. Mine billeder fra i går af gåsen viste, at det faktisk drejer sig om samme fugl som den ved Ishøj, og det er jo sjovt, og endnu sjovere, at der også er blevet meldt en dernede fra i dag, så der er to i omløb nu. Måske...hvis det er rigtigt. Men hvem kan fejlbestemme en rødhalset gås?
Grå stille dage, på den der kuldeomklamrende måde, som ikke minder noget som helst om forår. Fuglene tier og venter.
Min lokale rødhals var frisk i går, og vovede sig op i kokosnødden. Ikke noget med bare at svirre og nappe, men ved at klamre sig fast som de andre, og snuppe en kerne, og flyve op på en tør vægplante og begynde at spise. To gange. Evolution i levende udvikling.
Den rødhalsede gås er her stadigvæk. Nu ses den både på golfbanen og på boldbanerne på Amager Fælled. Sammen med små tusinde bramgæs. Det er meget, at de får lov. Boldbanerne ligner at være tæppebombet med gåselort, men det er naturligvis gratis gødning, så hvis det er godt for græsset, så værsgo at nyde. Mine billeder fra i går af gåsen viste, at det faktisk drejer sig om samme fugl som den ved Ishøj, og det er jo sjovt, og endnu sjovere, at der også er blevet meldt en dernede fra i dag, så der er to i omløb nu. Måske...hvis det er rigtigt. Men hvem kan fejlbestemme en rødhalset gås?
2025-03-10
I går var jeg kommet godt igennem dagens program og havde gjort mig klar til natten. Det kan man sagtens allerede klokken seks uden at gøre brug af forberedelsen. Og så der, blev jeg opmærksom på, at der 5 stenkast væk var set en Rødhalset Gås mindre end et par timer før. Vurderingsapparatet gik i gang, for jeg har jo næsten lige set den nede ved Ishøj, men på den anden side ville den være et udmærket bidrag til amagerårsartlisten som jo generelt ikke imponerer i disse år, og sidst, så kunne jeg få den som en Københavnsart også. Altså kommunen. Ikke at jeg går op i den liste, men det ville alligevel gøre, at jeg så ville have set den i alle tre Amager-kommuner, og jeg ville så i tilfælde af at andre en dag ville føle trang til at blære sig i den retning, kunne svare igen med en lige så god trumf. Jeg tog afsted.
Golfbanen ved Ørestaden. Det var hurtigt ved at blive mørkt, men heldigvis kunne jeg høre bramgæs på afstand, da jeg nærmede mig, så der var da håb, og da jeg så at der stod to personer og spejdede, blev håbet til virkelighed. I kikkerten var den let nok at se. Billederne blev som det nu kunne lade sige gøre med et moribund Canon kamera (klik). Fuglen begyndte også at kalde det tydelige ivv-eehv kald, og hele fuglens opførsel mindede mig i den grad om den ved ved Ishøj, hvorfor jeg gerne vil tro at det kan være samme fugl. Jeg optog lyden, men sonogrammet kan ikke bruges til noget, da lyden drukner i den massive lydmur skabt af alle bramgæssene.
Jeg tog der over i dag igen, for flokken var fortsat til stede og havde åbenbart overnattet på golfsøen lige ved siden af. Perfekte forhold hvis man er en branta.
Godt vejr og bedre lys, men også en del forstyrrelse fra golfspillere, så fuglen var ikke helt tæt på, da jeg kom, og da man skulle ind på banerne for at komme tæt nok på, opgav jeg, og accepterede et par afstandsbilleder.
Vejret var sådan set ganske fint, men lidt køligere end de gode dage vi lige har haft, og der var ikke megen aktivitet på Amager Fælled, hvor jeg kørte over efter golfbanen. En Grønirisk i sangflugt, og så valgte jeg bare at køre hjemad.
Mens jeg kørte rundt, kiggede jeg efter flere Følfod, men så ikke en eneste. Så dem jeg fandt på nv-diget i går, var alligevel usædvanligt tidlige på trods af, at det er en tidlig art.
I går var jeg kommet godt igennem dagens program og havde gjort mig klar til natten. Det kan man sagtens allerede klokken seks uden at gøre brug af forberedelsen. Og så der, blev jeg opmærksom på, at der 5 stenkast væk var set en Rødhalset Gås mindre end et par timer før. Vurderingsapparatet gik i gang, for jeg har jo næsten lige set den nede ved Ishøj, men på den anden side ville den være et udmærket bidrag til amagerårsartlisten som jo generelt ikke imponerer i disse år, og sidst, så kunne jeg få den som en Københavnsart også. Altså kommunen. Ikke at jeg går op i den liste, men det ville alligevel gøre, at jeg så ville have set den i alle tre Amager-kommuner, og jeg ville så i tilfælde af at andre en dag ville føle trang til at blære sig i den retning, kunne svare igen med en lige så god trumf. Jeg tog afsted.
Golfbanen ved Ørestaden. Det var hurtigt ved at blive mørkt, men heldigvis kunne jeg høre bramgæs på afstand, da jeg nærmede mig, så der var da håb, og da jeg så at der stod to personer og spejdede, blev håbet til virkelighed. I kikkerten var den let nok at se. Billederne blev som det nu kunne lade sige gøre med et moribund Canon kamera (klik). Fuglen begyndte også at kalde det tydelige ivv-eehv kald, og hele fuglens opførsel mindede mig i den grad om den ved ved Ishøj, hvorfor jeg gerne vil tro at det kan være samme fugl. Jeg optog lyden, men sonogrammet kan ikke bruges til noget, da lyden drukner i den massive lydmur skabt af alle bramgæssene.
Jeg tog der over i dag igen, for flokken var fortsat til stede og havde åbenbart overnattet på golfsøen lige ved siden af. Perfekte forhold hvis man er en branta.
Godt vejr og bedre lys, men også en del forstyrrelse fra golfspillere, så fuglen var ikke helt tæt på, da jeg kom, og da man skulle ind på banerne for at komme tæt nok på, opgav jeg, og accepterede et par afstandsbilleder.
Vejret var sådan set ganske fint, men lidt køligere end de gode dage vi lige har haft, og der var ikke megen aktivitet på Amager Fælled, hvor jeg kørte over efter golfbanen. En Grønirisk i sangflugt, og så valgte jeg bare at køre hjemad.
Mens jeg kørte rundt, kiggede jeg efter flere Følfod, men så ikke en eneste. Så dem jeg fandt på nv-diget i går, var alligevel usædvanligt tidlige på trods af, at det er en tidlig art.
2025-03-09
Fortsat skønne sol og dage i det lune hjørne med vinden fra syd og østlig retning. Den første sommerfugl lod sig forevige i Heksegryden, Det Hvide C, og i går samme art i Nordskoven mens adskillige Nældens Takvinger hvirvlede rundt i jagten på en mage. Det markante varmefremstød har virkelige fået gang i dagsommerfuglene landet over, og flyver omkring 3 uger tidligere end året før, i forhold til mine egne observationer.
Som forventet lod de første Følfod sig beskue på diget nord for kongelunden. Bare en lille håndfuld, og vokset frem lige der hvor læ og sol gjorde det bedste for dem langs hele strækningen.
Isfuglene syntes ikke at være tilstede selv om de unge skotter gjorde endnu et forsøg på at få et billede. Måske jeg var heldig den anden dag.
Klyder og brushøns er også ankommet til Klydesøen og en enlig tornirisk fløj over svinget ved hejresøen. Alle ivrige efter at komme i gang, synes det, men i næste uge falder temperaturen igen, og nattefrost kan forekomme.
Fortsat skønne sol og dage i det lune hjørne med vinden fra syd og østlig retning. Den første sommerfugl lod sig forevige i Heksegryden, Det Hvide C, og i går samme art i Nordskoven mens adskillige Nældens Takvinger hvirvlede rundt i jagten på en mage. Det markante varmefremstød har virkelige fået gang i dagsommerfuglene landet over, og flyver omkring 3 uger tidligere end året før, i forhold til mine egne observationer.
Som forventet lod de første Følfod sig beskue på diget nord for kongelunden. Bare en lille håndfuld, og vokset frem lige der hvor læ og sol gjorde det bedste for dem langs hele strækningen.
Isfuglene syntes ikke at være tilstede selv om de unge skotter gjorde endnu et forsøg på at få et billede. Måske jeg var heldig den anden dag.
Klyder og brushøns er også ankommet til Klydesøen og en enlig tornirisk fløj over svinget ved hejresøen. Alle ivrige efter at komme i gang, synes det, men i næste uge falder temperaturen igen, og nattefrost kan forekomme.
2025-03-06
Den skønneste forårsdag med lun sydvest og sol fra morgen til aften. To smukke isfugle hyggede sig i kanalen ude ved Hejresøen, mens traner fløj over i små antal. Isfuglene var en han og en hun, og selv om arten aldrig har ynglet på øen, så sker der jo ikke noget ved at håbe, at det kunne ske en dag.
I skoven var der endelig liv alle vegne. Syngende mejser, spætmejser, begge træløbere, en bogfinke, en solsort og en gærdesmutte som nu ikke kunne nære sig længere. På jorden langs ridestien i sydvest hoppede flere solsorte rundt sammen med årets første sangdrossel, som fløj op og kiggede rundt, før den fløj ned igen til et andet sted.
Isfuglen blev min art nummer 100 på øen i år, så helt galt skulle det altså ikke gå, før jeg fik rundet det hjørne. Sangdroslen blev nummer 101 og så er vi jo allerede videre.
Blomsterne kræver nok lidt mere tilløb. Bellis er allerede i gang naturligvis, og jeg tænker, at der de rette steder på fælleden står friske Følfod og strækker sig mod solen i morgen eller snart.
Den skønneste forårsdag med lun sydvest og sol fra morgen til aften. To smukke isfugle hyggede sig i kanalen ude ved Hejresøen, mens traner fløj over i små antal. Isfuglene var en han og en hun, og selv om arten aldrig har ynglet på øen, så sker der jo ikke noget ved at håbe, at det kunne ske en dag.
I skoven var der endelig liv alle vegne. Syngende mejser, spætmejser, begge træløbere, en bogfinke, en solsort og en gærdesmutte som nu ikke kunne nære sig længere. På jorden langs ridestien i sydvest hoppede flere solsorte rundt sammen med årets første sangdrossel, som fløj op og kiggede rundt, før den fløj ned igen til et andet sted.
Isfuglen blev min art nummer 100 på øen i år, så helt galt skulle det altså ikke gå, før jeg fik rundet det hjørne. Sangdroslen blev nummer 101 og så er vi jo allerede videre.
Blomsterne kræver nok lidt mere tilløb. Bellis er allerede i gang naturligvis, og jeg tænker, at der de rette steder på fælleden står friske Følfod og strækker sig mod solen i morgen eller snart.
2025-03-05
Krokus i purpur, gyldent og hvidt. Menneskelige kreationer, men de står der nu og lyser op mange steder. En hel stribe langs Ørestads Boulevarden, som kompensation for al det vilde natur, som bliver nedlagt på fælleden lige ved siden af.
I dag kom den første fornemmelse af forårsvarme, da den hårde vestenvind førte temperaturerne op til 12 grader nogle steder, og i læ havde jeg skønne 15 grader.
Fuglene kvitterede med det samme, og musvitter, blåmejser og grønirisker sang rundt omkring og de første vandrikser gyppede to forskellige steder, mens der lå to gråstrubede lappedykkere og hvilede sig i det åbne i grønjordssøen. Sammen med gæs og ænder.
Ved Ravelinen blev der tilfældigvis fodret, og omkring 70 hættemåger blev lokket til. En god håndfuld af de ringmærkede, og sågar to nye fugle. Der er sikkert blevet ringmærket tusinder i Københavnsområdet, så de omkring 220 jeg i løbet af de seneste 4 år har genfundet rundt om på Amager, batter naturligvis ikke i det store regnskab, så det bør ikke undre, når der dukker nye op.
Kaninøen, overfor Ravelinen, er godt på vej til at blive til en skarvkoloni, og den sydlige ende er allerede overskidt, så der går nok ikke mange år før alle de store træer på øen går til. Hejrene som også holder til på øen, må så nok finde sig et andet sted at raste.
I går gik jeg min standardtur ud til flyvergrillen og tilbage igen. Godt 7.62 kilometer. Et vedligeholdelsesprojekt på de dage, hvor jeg ikke føler trang til at dyrke fuglene. Jeg går derud, og står og venter til et fly beslutter sig for at lette, og først derefter går jeg hjemad. Neurotisk, men måske også bare en måde at pirke til skæbnen og humøret i den daglige trummerum, som i disse år ikke kaster mange glæder af sig. Nuvel, i går kom jeg derud cirka ved tre-tiden, og der var overraskende mange mennesker til stede. Og det var der fordi, at der snart ville være afgang for den store flyvemaskine fra Qatar. Dobbeltdækkeren 380 er begyndt at flyve på København, hvilket vel kun kan tolkes som at den arabiske forbindelse vokser. Eller måske er det bare storforbrugende middelklassedanskere som finder det helt i orden at dyrke materialismen på alle klinger. Når bare det føles godt for mig, så er alting godt. Så længe det varer.
Men altså. De lettede ud mod sydvest, og når de gør det, kommer flyene langsomt til syne fra venstre, nede fra lufthavnen, og normalt så stopper de der lige efter, og venter på startsignalet. En pige som var del at en interracial trekantsdynamik, var helt klar med sin afgangs-app, og kunne bekræfte, at den snart ville komme. Men der dukkede først en SAS-maskine op, og det så ud til at den gjorde klar til at lette. Alt det så jeg bare med det sløve øje, og hæftede mig ikke så meget ved det. Men så lige pludselig dukkede den store op bagved i samme retning, og det var ganske underligt, for den havde god fart på, så den var tydeligvis ikke bare ved at taxie ud til start. Den var i fuld gang. Men hvad så med SAS-maskinen? Den var halvt gemt bag nogle af tilskuerne, og jeg bøjede mig en smule, og kunne se at den taxiede ind til siden, nærmest, mens den store accelerede. Jeg tænker, at perspektiverne snød, og at der var langt mindre drama i situationen, end jeg umiddelbart fornemmede. Men det næste underlige ved oplevelsen var, at normalt så tager det et godt stykke tid før de store maskiner når op i tilstrækkelig fart til at kunne komme på vingerne, og normalt letter de ikke før, de er ude omkring lufthavnstunnelen ved Englandsvej. Det svarer til retningen som svarer til klokken halv tre hvis man står og kigger vinkelret ind på startbanen. 380'eren var allerede i luften da den lå i retning mellem kl. 10 og 11! Altså meget tidligere end normalt. Det så underligt ud, men som sagt, så er der nok en naturlig forklaring [PT]. Og den er nok, at i og med at der ligger to startbaner parallelt med hinanden, og den sydlige er forskudt mod øst i forhold til den nordlige, som er den de normalt bruger når de letter ud mod sydvest, så vil et fly som letter fra den sydlige bane naturligvis komme i luften tidligere. Og da der ikke har været nogen ulykkelige meldninger fra lufthavnen, hvad det angår, så må det være sådan.
På vej hjem håbede jeg på et par silkehaler, men de er helt fraværende i år, så der skal mere end held til for at få denne smukke art på denne side af sankthans.
Krokus i purpur, gyldent og hvidt. Menneskelige kreationer, men de står der nu og lyser op mange steder. En hel stribe langs Ørestads Boulevarden, som kompensation for al det vilde natur, som bliver nedlagt på fælleden lige ved siden af.
I dag kom den første fornemmelse af forårsvarme, da den hårde vestenvind førte temperaturerne op til 12 grader nogle steder, og i læ havde jeg skønne 15 grader.
Fuglene kvitterede med det samme, og musvitter, blåmejser og grønirisker sang rundt omkring og de første vandrikser gyppede to forskellige steder, mens der lå to gråstrubede lappedykkere og hvilede sig i det åbne i grønjordssøen. Sammen med gæs og ænder.
Ved Ravelinen blev der tilfældigvis fodret, og omkring 70 hættemåger blev lokket til. En god håndfuld af de ringmærkede, og sågar to nye fugle. Der er sikkert blevet ringmærket tusinder i Københavnsområdet, så de omkring 220 jeg i løbet af de seneste 4 år har genfundet rundt om på Amager, batter naturligvis ikke i det store regnskab, så det bør ikke undre, når der dukker nye op.
Kaninøen, overfor Ravelinen, er godt på vej til at blive til en skarvkoloni, og den sydlige ende er allerede overskidt, så der går nok ikke mange år før alle de store træer på øen går til. Hejrene som også holder til på øen, må så nok finde sig et andet sted at raste.
I går gik jeg min standardtur ud til flyvergrillen og tilbage igen. Godt 7.62 kilometer. Et vedligeholdelsesprojekt på de dage, hvor jeg ikke føler trang til at dyrke fuglene. Jeg går derud, og står og venter til et fly beslutter sig for at lette, og først derefter går jeg hjemad. Neurotisk, men måske også bare en måde at pirke til skæbnen og humøret i den daglige trummerum, som i disse år ikke kaster mange glæder af sig. Nuvel, i går kom jeg derud cirka ved tre-tiden, og der var overraskende mange mennesker til stede. Og det var der fordi, at der snart ville være afgang for den store flyvemaskine fra Qatar. Dobbeltdækkeren 380 er begyndt at flyve på København, hvilket vel kun kan tolkes som at den arabiske forbindelse vokser. Eller måske er det bare storforbrugende middelklassedanskere som finder det helt i orden at dyrke materialismen på alle klinger. Når bare det føles godt for mig, så er alting godt. Så længe det varer.
Men altså. De lettede ud mod sydvest, og når de gør det, kommer flyene langsomt til syne fra venstre, nede fra lufthavnen, og normalt så stopper de der lige efter, og venter på startsignalet. En pige som var del at en interracial trekantsdynamik, var helt klar med sin afgangs-app, og kunne bekræfte, at den snart ville komme. Men der dukkede først en SAS-maskine op, og det så ud til at den gjorde klar til at lette. Alt det så jeg bare med det sløve øje, og hæftede mig ikke så meget ved det. Men så lige pludselig dukkede den store op bagved i samme retning, og det var ganske underligt, for den havde god fart på, så den var tydeligvis ikke bare ved at taxie ud til start. Den var i fuld gang. Men hvad så med SAS-maskinen? Den var halvt gemt bag nogle af tilskuerne, og jeg bøjede mig en smule, og kunne se at den taxiede ind til siden, nærmest, mens den store accelerede. Jeg tænker, at perspektiverne snød, og at der var langt mindre drama i situationen, end jeg umiddelbart fornemmede. Men det næste underlige ved oplevelsen var, at normalt så tager det et godt stykke tid før de store maskiner når op i tilstrækkelig fart til at kunne komme på vingerne, og normalt letter de ikke før, de er ude omkring lufthavnstunnelen ved Englandsvej. Det svarer til retningen som svarer til klokken halv tre hvis man står og kigger vinkelret ind på startbanen. 380'eren var allerede i luften da den lå i retning mellem kl. 10 og 11! Altså meget tidligere end normalt. Det så underligt ud, men som sagt, så er der nok en naturlig forklaring [PT]. Og den er nok, at i og med at der ligger to startbaner parallelt med hinanden, og den sydlige er forskudt mod øst i forhold til den nordlige, som er den de normalt bruger når de letter ud mod sydvest, så vil et fly som letter fra den sydlige bane naturligvis komme i luften tidligere. Og da der ikke har været nogen ulykkelige meldninger fra lufthavnen, hvad det angår, så må det være sådan.
På vej hjem håbede jeg på et par silkehaler, men de er helt fraværende i år, så der skal mere end held til for at få denne smukke art på denne side af sankthans.
2025-03-02
Endnu en dag hvor foråret langsomt gjorde sig til uden rigtigt at ville alligevel. Nogen sol, men en frisk nordvestenvind som dæmpede de forhåbninger om nyt, som man måtte have haft på sin vej ud i felten.
Jeg håbede på en Rødtoppet Fuglekonge i et nyankommet tog gennem skoven, eller den første friske Gransanger i et krat udenfor. Men skoven i dag var så stille, med kun nogle få Musvitter i sang, og nogle få pludrende Vindrosler og en Dompap som sad og mæskede sig i Bævreaspens gæslinger.
Til gengæld var alle Natuglerne sensationelt på plads. To i hvert rastetræ, hvilket jeg aldrig har oplevet før. I øst. Der sad de inde i hullet med den ene oppe bag den anden - som sad med kun det øverste af hovedet fri. Mon der kan være to i det hul, uden at man opdager det?
Endnu en dag hvor foråret langsomt gjorde sig til uden rigtigt at ville alligevel. Nogen sol, men en frisk nordvestenvind som dæmpede de forhåbninger om nyt, som man måtte have haft på sin vej ud i felten.
Jeg håbede på en Rødtoppet Fuglekonge i et nyankommet tog gennem skoven, eller den første friske Gransanger i et krat udenfor. Men skoven i dag var så stille, med kun nogle få Musvitter i sang, og nogle få pludrende Vindrosler og en Dompap som sad og mæskede sig i Bævreaspens gæslinger.
Til gengæld var alle Natuglerne sensationelt på plads. To i hvert rastetræ, hvilket jeg aldrig har oplevet før. I øst. Der sad de inde i hullet med den ene oppe bag den anden - som sad med kun det øverste af hovedet fri. Mon der kan være to i det hul, uden at man opdager det?
2025-03-01
Året første forårsdag, og vejrmæssigt kunne det da meget godt passe - med lidt sol ind imellem og 5-10 grader. Men intet prangende, og fugle og dyr gjorde heller ikke så meget væsen af sig i dag.
Lærkerne triller stille og roligt ind over øen på vej nordpå. Og det samme gjorde en han Blå Kærhøg, efter først at være kommet østfra. Så ud som om, at den lige skulle ind over fælleden igen for at tjekke en hapser ud. Siden skruede den op, og fløj resolut østpå.
På samme sted sad der en han Sortstrubet Bynkefugl. Nede langs et af de levende hegn på pinseskovmarken. Den var tydeligt lysere end den jeg fandt ved Kongelundsengen i februar, og jeg kunne således godt tænke mig at februar-fuglen rent faktisk er en 2k han, og denne i dag en adult han i færd med at slide de sidste spidser af vinterdragten. Den forsvandt desværre for mig, da jeg kom for nær for at få bedre billeder.
Skoven var nærmest knasdød, så jeg måtte kigge langt efter Rødtoppede Fuglekonger eller andre nye arter i året. En hare havde forvildet sig ind i den østlige ende af skoven, og for rundt uden at nogen kunne forklare hvorfor.
En flok vindrosler sad og småpludrede i den sene eftermiddagssol, mens et par dompaper prøvede det samme, på deres mere afdæmpede dyt-måde.
Året første forårsdag, og vejrmæssigt kunne det da meget godt passe - med lidt sol ind imellem og 5-10 grader. Men intet prangende, og fugle og dyr gjorde heller ikke så meget væsen af sig i dag.
Lærkerne triller stille og roligt ind over øen på vej nordpå. Og det samme gjorde en han Blå Kærhøg, efter først at være kommet østfra. Så ud som om, at den lige skulle ind over fælleden igen for at tjekke en hapser ud. Siden skruede den op, og fløj resolut østpå.
På samme sted sad der en han Sortstrubet Bynkefugl. Nede langs et af de levende hegn på pinseskovmarken. Den var tydeligt lysere end den jeg fandt ved Kongelundsengen i februar, og jeg kunne således godt tænke mig at februar-fuglen rent faktisk er en 2k han, og denne i dag en adult han i færd med at slide de sidste spidser af vinterdragten. Den forsvandt desværre for mig, da jeg kom for nær for at få bedre billeder.
Skoven var nærmest knasdød, så jeg måtte kigge langt efter Rødtoppede Fuglekonger eller andre nye arter i året. En hare havde forvildet sig ind i den østlige ende af skoven, og for rundt uden at nogen kunne forklare hvorfor.
En flok vindrosler sad og småpludrede i den sene eftermiddagssol, mens et par dompaper prøvede det samme, på deres mere afdæmpede dyt-måde.
2025-02-25
Gråt og stille vejr i dag. Al isen på søerne er væk nu, og alle svømmeænderne ved Villahøj var glade. Ligesom den enlige Gråstrubede Lappedykker, som ikke var sen til at komme tilbage fra sit uvillige retræte under frosten.
Morgenen gav den første syngende Jernspurv, hørt fra altanen; sikkert den lokale fugl, som var på besøg en enkelt gang under de kolde dage.
Bramgæssene er begyndt at samle sig på vestamager og på markerne rundt om lufthavnen. For to dage siden var der 40 Blisgæs som forsøgte at lande mellem en større mængde Grågæs på Nøragersmindevej, men de var ikke helt trygge ved sagen, og kun nogle få landede mens de andre spredtes ud over området, tror jeg. Den ene havde en ekstrem mængde sort på bugen, nærmest som et komplet bugskjold.
I skoven var der ikke meget liv i dag, men begge Natugler var på plads, og i det nordøstligste sving lykkedes det at spotte en enkelt Kernebider, hvilket blev årsart nr. 97 på øen.
Ingen andre blomster at se rundt omkring end Erantis og Vintergæk, og forskellige rakler på træerne.
Gråt og stille vejr i dag. Al isen på søerne er væk nu, og alle svømmeænderne ved Villahøj var glade. Ligesom den enlige Gråstrubede Lappedykker, som ikke var sen til at komme tilbage fra sit uvillige retræte under frosten.
Morgenen gav den første syngende Jernspurv, hørt fra altanen; sikkert den lokale fugl, som var på besøg en enkelt gang under de kolde dage.
Bramgæssene er begyndt at samle sig på vestamager og på markerne rundt om lufthavnen. For to dage siden var der 40 Blisgæs som forsøgte at lande mellem en større mængde Grågæs på Nøragersmindevej, men de var ikke helt trygge ved sagen, og kun nogle få landede mens de andre spredtes ud over området, tror jeg. Den ene havde en ekstrem mængde sort på bugen, nærmest som et komplet bugskjold.
I skoven var der ikke meget liv i dag, men begge Natugler var på plads, og i det nordøstligste sving lykkedes det at spotte en enkelt Kernebider, hvilket blev årsart nr. 97 på øen.
Ingen andre blomster at se rundt omkring end Erantis og Vintergæk, og forskellige rakler på træerne.
2025-02-23
Havisen forsvandt i løbet af en dag, mens søerne her et par dage efter at kulden forlod os fortsat mest er isdækkede. Men ugen der kommer lover regn i flere afskygninger, så der skal nok blive helt åbent alle steder, så foråret kan komme i gang!
Den Rødhovede And så dagen efter at havisen var væk sit snit til at vende tilbage til en af sine foretrukne rastepladser, Gentofte Sø [14 kilometer i fugleflugt]. Meldt. Dog måtte den åbenbart tage til takke med en ståplads, da isen ikke var væk, og således kan man udlede, at bare fordi man er født med et flot hoved, så er det ikke sikkert, at det rækker så langt...
I går dukkede de første præstekraver og strandskader op langs dæmningen. Et par stykker af hver, og ikke helt ualmindeligt på vores kanter, at det sker nu. Begge havørne sad ude på jordbunken i går, og det er måske knapt så godt, da der så sandsynligvis ikke er æg i reden. Jeg så en på reden ved Kalvebodstien for et stykke tid siden, og tænkte, at så var de nok i gang, men måske kulden har fået dem til at fortryde.
I dag sang lærkerne for første gang for mig i år. Ud langs Granatvej og ud til Kongelunden, kunne man ikke undgå af høre deres konstante energiske kvidren oppe under himlen.
Og den Sortstrubede Bynkefugl som jeg fandt i starten af måneden, dukkede op igen i dag på samme sted langs kanten af Kongelundsengen. Meldt af Steffen, og set af mig også, da jeg senere kom forbi. Den lod mig ikke komme helt så nær på denne gang, men på afstand lignede den meget godt, og da jeg næsten i samme stund stødte ind i Ove, blev det jo en fin afslutning på denne søndagsrundtur.
Havisen forsvandt i løbet af en dag, mens søerne her et par dage efter at kulden forlod os fortsat mest er isdækkede. Men ugen der kommer lover regn i flere afskygninger, så der skal nok blive helt åbent alle steder, så foråret kan komme i gang!
Den Rødhovede And så dagen efter at havisen var væk sit snit til at vende tilbage til en af sine foretrukne rastepladser, Gentofte Sø [14 kilometer i fugleflugt]. Meldt. Dog måtte den åbenbart tage til takke med en ståplads, da isen ikke var væk, og således kan man udlede, at bare fordi man er født med et flot hoved, så er det ikke sikkert, at det rækker så langt...
I går dukkede de første præstekraver og strandskader op langs dæmningen. Et par stykker af hver, og ikke helt ualmindeligt på vores kanter, at det sker nu. Begge havørne sad ude på jordbunken i går, og det er måske knapt så godt, da der så sandsynligvis ikke er æg i reden. Jeg så en på reden ved Kalvebodstien for et stykke tid siden, og tænkte, at så var de nok i gang, men måske kulden har fået dem til at fortryde.
I dag sang lærkerne for første gang for mig i år. Ud langs Granatvej og ud til Kongelunden, kunne man ikke undgå af høre deres konstante energiske kvidren oppe under himlen.
Og den Sortstrubede Bynkefugl som jeg fandt i starten af måneden, dukkede op igen i dag på samme sted langs kanten af Kongelundsengen. Meldt af Steffen, og set af mig også, da jeg senere kom forbi. Den lod mig ikke komme helt så nær på denne gang, men på afstand lignede den meget godt, og da jeg næsten i samme stund stødte ind i Ove, blev det jo en fin afslutning på denne søndagsrundtur.
2025-02-21
Regnvejret blev kun så som så, men omslaget i vejret kom vi ikke uden om. Dagens plusgrader forvandlede den skønne klare luft til en tåget og mild affære, som kun efterlod et par sneklatter i de mest skyggefulde partier.
Den trofaste hybrid Rørhøne x Blishøne var på fourageringstogt på land, da jeg ankom til Ravelinen i dag. En lille våge i hakket, mens resten var islagt endnu. Der lå omkring 30 blishøns i vågen, og en vovede sig op og gik og søgte føde ved siden af hybriden, hvilket er ret sjældent at se. Normalt holder hybriden sig for sig selv. Jeg har fået indtrykket, at den i størrelse befinder sig mellem de to arter, men som de gik der i dag, så de ret ens ud, så hybriden er nok tættere på en blishøne i størrelse end en rørhøne, trods alt.
Amager Strand kunne ikke byde på så meget i det tunge stille vejr, men nogle af de lokale ringmærkede hættemåger var til stede ved Søstjernen, og på cykelstativerne ved Bunker 2 sad der to friske stære og småpludrede på imiterende vis. Og da den ene fik vævet en klar strandskade ind i sit repertoire, var jeg lige ved at hoppe på den.
Bunker 3 har givet Sortgrå Ryler de seneste dage, men ikke af mig. Til gengæld fik jeg set den Skærpiber godt, som har holdt til der igennem vinteren, og det viste sig, at den var ringmærket, med en tydelig stor gul ring på højre ben. Det er den anden ringmærkede Skærpiber jeg finder på Amager. Den første var fra Norge, og det tænker jeg, denne også er [og det var den - se andetsteds].
Regnvejret blev kun så som så, men omslaget i vejret kom vi ikke uden om. Dagens plusgrader forvandlede den skønne klare luft til en tåget og mild affære, som kun efterlod et par sneklatter i de mest skyggefulde partier.
Den trofaste hybrid Rørhøne x Blishøne var på fourageringstogt på land, da jeg ankom til Ravelinen i dag. En lille våge i hakket, mens resten var islagt endnu. Der lå omkring 30 blishøns i vågen, og en vovede sig op og gik og søgte føde ved siden af hybriden, hvilket er ret sjældent at se. Normalt holder hybriden sig for sig selv. Jeg har fået indtrykket, at den i størrelse befinder sig mellem de to arter, men som de gik der i dag, så de ret ens ud, så hybriden er nok tættere på en blishøne i størrelse end en rørhøne, trods alt.
Amager Strand kunne ikke byde på så meget i det tunge stille vejr, men nogle af de lokale ringmærkede hættemåger var til stede ved Søstjernen, og på cykelstativerne ved Bunker 2 sad der to friske stære og småpludrede på imiterende vis. Og da den ene fik vævet en klar strandskade ind i sit repertoire, var jeg lige ved at hoppe på den.
Bunker 3 har givet Sortgrå Ryler de seneste dage, men ikke af mig. Til gengæld fik jeg set den Skærpiber godt, som har holdt til der igennem vinteren, og det viste sig, at den var ringmærket, med en tydelig stor gul ring på højre ben. Det er den anden ringmærkede Skærpiber jeg finder på Amager. Den første var fra Norge, og det tænker jeg, denne også er [og det var den - se andetsteds].
2025-02-20
De skønne frostdage er fortsat indtil nu, men nu lover de op til 10 plus grader de næste dage. Årstiderne fortsætter deres uberegnelighed - ligesom mange vesterlandske folkevalgte.
Alt ferskvand i vores område er frosset til, og derfor har vi på Amager haft besøg af en af Københavns faste vintergæster igennem de seneste år, en flot han af Rødhovedet And [oprindelse ukendt]. Den blev set igennem længere tid i Damhussøen, men blev så spottet i en våge syd for Kalvebodbroen for et par dage siden. Sammen med mange troldænder. Alle i retræte fra deres normale dagrastepladser rundt omkring i området. Men helt ligetil at få i kikkerten var den ikke. Der var stor bevægelighed blandt troldænderne, 2-3000, sikkert både for at få varmen i de 5-10 frostgrader, men også ved opskræmning af den ene eller anden art. Der var derfor ingen Rødhovedet de to gange jeg kom for at prøve lykken. Men heldigvis havde jeg ikke travlt anden gang, i går, og kunne nyde det stille klare vejr bare i sig selv samtidig med, at jeg gentagne gange skannede de forskellige flokke. Til sidst blev det dog for koldt at sidde på jorden, og jeg valgte at give op, og kørte sydpå langs dæmningen for at prøve lykken med de mange Sortgrå Ryler som var blevet meldt ved sydtårnet i forgårs. John Larsen havde dog ikke set dem, da han var forbi, men ryler eller ej, så ville det blive en smuk tur i solen, med lyset og frosten. Jeg tullede fremad på cyklen, og nåede hen til Reservatvej-trappen, og så da, at der pludselig kom mange hundrede troldænder ind fra nord. Som små torpedofly kom de ind og landede i de forskellige våger. Så måtte jeg på den igen. Mange landede ovre langs Avedøre Holme en 6-700 meter væk. Normalt er det lige på grænsen af, hvad man kan få noget ud af med en håndkikkert, men på grund af det skarpe medlys og det karakteristiske store røde hoved, var jeg ret sikker på, at man godt kunne spotte den, hvis den var der.
Hvis man forstiller sig, at min hjerne var et videospil, og andre kunne følge med i hvad der foregik mens jeg tænkte, forestiller jeg mig, at jeg ville få en anerkendende klapsalve, da jeg i en af vågerne, fem hundrede meter væk, imellem de mange troldænder, og på bagsiden af flokken, ligesom kunne fornemme, at der var et rødligt skær, som fremstod lidt for kraftigt i forhold til hovedfarven på de mange Taffelænder som også befandt sig i vågen. Det var en fornemmelse, der krævede at blive undersøgt nærmere, så jeg kørte tilbage. Og ganske rigtigt. Der lå den og gemte sig på bagsiden af flokken. I hvileposition det meste af tiden, men den lod dog hovedet vise sig et par gange, med det fine røde næb, så jeg var nogenlunde tilfreds. Billedmæssigt er der ikke noget at råbe hurra for, men da jeg har den bedre inde fra Søerne, så gør det ikke så meget. Og jeg er jo heller ikke længere rigtig fuglekigger, så det er også fint sådan derfor. Senere kunne jeg se at Finn Olufsen ikke havde fundet fuglen, hvilket jeg sagtens kan forstå, i fald at den var der, mens han var tilstede. Som den lå der, skulle man virkelig være tunet ind på de finere detaljer, hvis ikke man havde sit superteleskop med. Summasummarum blev anden til årsart nummer 92 på Amager. Hvilket jo falder fint i tråd med at jeg har droslet fuglene ned. Jeg når sikkert knapt nok de 100, før vi træder ind i foråret om et par uger!
Minken der kom forbi, mens jeg sad og kiggede efter den rødhovede, siger jeg intet om, for der er så mange mennesker derude, eller derinde, som gerne vil gøre den fortræd, og måske er den på grænsen af, hvad der bør accepteres af indvandrere, da den trods alt spiser mange æg og småfugle og andre indfødte arter, men da det samme gælder for de hundrede tusinder af hjemmekatte som får lov at boltre sig lige som de vil i naturen, så har jeg ikke meget til overs for argumentationen.
De skønne frostdage er fortsat indtil nu, men nu lover de op til 10 plus grader de næste dage. Årstiderne fortsætter deres uberegnelighed - ligesom mange vesterlandske folkevalgte.
Alt ferskvand i vores område er frosset til, og derfor har vi på Amager haft besøg af en af Københavns faste vintergæster igennem de seneste år, en flot han af Rødhovedet And [oprindelse ukendt]. Den blev set igennem længere tid i Damhussøen, men blev så spottet i en våge syd for Kalvebodbroen for et par dage siden. Sammen med mange troldænder. Alle i retræte fra deres normale dagrastepladser rundt omkring i området. Men helt ligetil at få i kikkerten var den ikke. Der var stor bevægelighed blandt troldænderne, 2-3000, sikkert både for at få varmen i de 5-10 frostgrader, men også ved opskræmning af den ene eller anden art. Der var derfor ingen Rødhovedet de to gange jeg kom for at prøve lykken. Men heldigvis havde jeg ikke travlt anden gang, i går, og kunne nyde det stille klare vejr bare i sig selv samtidig med, at jeg gentagne gange skannede de forskellige flokke. Til sidst blev det dog for koldt at sidde på jorden, og jeg valgte at give op, og kørte sydpå langs dæmningen for at prøve lykken med de mange Sortgrå Ryler som var blevet meldt ved sydtårnet i forgårs. John Larsen havde dog ikke set dem, da han var forbi, men ryler eller ej, så ville det blive en smuk tur i solen, med lyset og frosten. Jeg tullede fremad på cyklen, og nåede hen til Reservatvej-trappen, og så da, at der pludselig kom mange hundrede troldænder ind fra nord. Som små torpedofly kom de ind og landede i de forskellige våger. Så måtte jeg på den igen. Mange landede ovre langs Avedøre Holme en 6-700 meter væk. Normalt er det lige på grænsen af, hvad man kan få noget ud af med en håndkikkert, men på grund af det skarpe medlys og det karakteristiske store røde hoved, var jeg ret sikker på, at man godt kunne spotte den, hvis den var der.
Hvis man forstiller sig, at min hjerne var et videospil, og andre kunne følge med i hvad der foregik mens jeg tænkte, forestiller jeg mig, at jeg ville få en anerkendende klapsalve, da jeg i en af vågerne, fem hundrede meter væk, imellem de mange troldænder, og på bagsiden af flokken, ligesom kunne fornemme, at der var et rødligt skær, som fremstod lidt for kraftigt i forhold til hovedfarven på de mange Taffelænder som også befandt sig i vågen. Det var en fornemmelse, der krævede at blive undersøgt nærmere, så jeg kørte tilbage. Og ganske rigtigt. Der lå den og gemte sig på bagsiden af flokken. I hvileposition det meste af tiden, men den lod dog hovedet vise sig et par gange, med det fine røde næb, så jeg var nogenlunde tilfreds. Billedmæssigt er der ikke noget at råbe hurra for, men da jeg har den bedre inde fra Søerne, så gør det ikke så meget. Og jeg er jo heller ikke længere rigtig fuglekigger, så det er også fint sådan derfor. Senere kunne jeg se at Finn Olufsen ikke havde fundet fuglen, hvilket jeg sagtens kan forstå, i fald at den var der, mens han var tilstede. Som den lå der, skulle man virkelig være tunet ind på de finere detaljer, hvis ikke man havde sit superteleskop med. Summasummarum blev anden til årsart nummer 92 på Amager. Hvilket jo falder fint i tråd med at jeg har droslet fuglene ned. Jeg når sikkert knapt nok de 100, før vi træder ind i foråret om et par uger!
Minken der kom forbi, mens jeg sad og kiggede efter den rødhovede, siger jeg intet om, for der er så mange mennesker derude, eller derinde, som gerne vil gøre den fortræd, og måske er den på grænsen af, hvad der bør accepteres af indvandrere, da den trods alt spiser mange æg og småfugle og andre indfødte arter, men da det samme gælder for de hundrede tusinder af hjemmekatte som får lov at boltre sig lige som de vil i naturen, så har jeg ikke meget til overs for argumentationen.
2025-02-16
Vinterens sande væsen kom over os i går, og i dag stråler dagen i fuldt solskin med et sundt hvidt snedække, som reflekterer alt lyset op i en sanselyst af glæde.
Og derfor, kom i går for første gang i år både Jernspurven og Bogfinken på besøg på altanen, og i dag sad Sølvmågen pludselig ude på gelænderet. Den dækkede jord bekommer de færreste fugle. Mågens vingefang er dog for stort til at forsøge sig på altangulvet, selv om der ligger kerner, som duerne endnu ikke har taget.
Vinterens sande væsen kom over os i går, og i dag stråler dagen i fuldt solskin med et sundt hvidt snedække, som reflekterer alt lyset op i en sanselyst af glæde.
Og derfor, kom i går for første gang i år både Jernspurven og Bogfinken på besøg på altanen, og i dag sad Sølvmågen pludselig ude på gelænderet. Den dækkede jord bekommer de færreste fugle. Mågens vingefang er dog for stort til at forsøge sig på altangulvet, selv om der ligger kerner, som duerne endnu ikke har taget.
2025-02-14
Frost på en smuk solskinsdag, og den fortsatte nordøst. Alle søer på vestamager var frosset til pånær enkelte våger holdt i live af de få vandfugle som ikke er forsvundet, bl.a. blishøns og krikænder ved Villahøj.
Den Gråstrubede Lappedykker var væk...at skulle ligge skulder ved skulder i den lille våge med en flok forårsparate skræppende blishøns kan hurtigt blive for meget, tænker jeg.
Et par skovsnepper lykkedes det endelig at finde i skoven, men på den sædvanlige kedelige måde, hvor de først afslører sig i flugten væk, når man kommer for nær. At opdage dem på anden vis, er nærmest umuligt.
Sortmejsen sang ved Collin-stenen og hasselraklerne hænger nu gyldne og forårsklare på deres spinkle grene. Kun Erantis og Vintergæk lyser op på jorden rundt omkring, men det gør de til gengæld også med stor iver og velspredt glæde ud over øen.
Frost på en smuk solskinsdag, og den fortsatte nordøst. Alle søer på vestamager var frosset til pånær enkelte våger holdt i live af de få vandfugle som ikke er forsvundet, bl.a. blishøns og krikænder ved Villahøj.
Den Gråstrubede Lappedykker var væk...at skulle ligge skulder ved skulder i den lille våge med en flok forårsparate skræppende blishøns kan hurtigt blive for meget, tænker jeg.
Et par skovsnepper lykkedes det endelig at finde i skoven, men på den sædvanlige kedelige måde, hvor de først afslører sig i flugten væk, når man kommer for nær. At opdage dem på anden vis, er nærmest umuligt.
Sortmejsen sang ved Collin-stenen og hasselraklerne hænger nu gyldne og forårsklare på deres spinkle grene. Kun Erantis og Vintergæk lyser op på jorden rundt omkring, men det gør de til gengæld også med stor iver og velspredt glæde ud over øen.
2025-02-13
Kulden vil mere end bare et hurtigt strejf. Den nordøstlige vind holder fast og i dag var der halvvejs is på Klydesøen. Havørnen stod i den gamle rede ved Kalvebodstien, og der var en rimelig portion af de vinterlige ænder langs dæmningen hele vejen til tanghjørnet, men ellers er de fleste andre forduftet. 6 Spidsænder og 5 lysende Gravænder inde på den åbne flade. På landsiden takker vi nu for de begyndende vinterflokke af sjaggere og vindrosler. Og silkehalerne bliver meldt nu; de første i denne sæson, og jeg venter nu bare deres ringlende ankomst på mine veje.
Og i vandet ud for midtertårnet, på kanten af grødisen, lå en hun Lille Skallesluger, på underlig vis, med rumpen i vejret og cirklede rundt som en anden svømmesneppe, og med en ivrig han cirklende omkring sig i samme retning. Hvad det skulle til for, fandt jeg ikke ud af, for med den kolde vind lige ind i ansigtet, fik jeg nok før dem.
Fjeldvågen var jo også i ventning, da jeg de forrige dage troskyldigt tog turen ud over Lergravene gentagne gange - for at vise udmeldersken min fulde tillid. Og der sad den så endelig, i den friske vind i et lavstammet træ og viste sin mørke bug frem over flere hundrede meter, mens J. Hagen gjorde det svært at finde ud af hvilket ben, jeg skulle stå på. Gæssende fra den anden dag holder vist stadig til i området, men de to eksklusive synes at være forduftet. Og der så, som vi talte: Vinterferiebørnene blev i samme stund sendt op imod vinden i deres magelige sæder i bugen af den dobbeltlagede 380'er. Afsted med de blege danskere som altid ønsker sig ned til det vidtstrakte sand i kanten af musselmandens rige og have.
Kulden vil mere end bare et hurtigt strejf. Den nordøstlige vind holder fast og i dag var der halvvejs is på Klydesøen. Havørnen stod i den gamle rede ved Kalvebodstien, og der var en rimelig portion af de vinterlige ænder langs dæmningen hele vejen til tanghjørnet, men ellers er de fleste andre forduftet. 6 Spidsænder og 5 lysende Gravænder inde på den åbne flade. På landsiden takker vi nu for de begyndende vinterflokke af sjaggere og vindrosler. Og silkehalerne bliver meldt nu; de første i denne sæson, og jeg venter nu bare deres ringlende ankomst på mine veje.
Og i vandet ud for midtertårnet, på kanten af grødisen, lå en hun Lille Skallesluger, på underlig vis, med rumpen i vejret og cirklede rundt som en anden svømmesneppe, og med en ivrig han cirklende omkring sig i samme retning. Hvad det skulle til for, fandt jeg ikke ud af, for med den kolde vind lige ind i ansigtet, fik jeg nok før dem.
Fjeldvågen var jo også i ventning, da jeg de forrige dage troskyldigt tog turen ud over Lergravene gentagne gange - for at vise udmeldersken min fulde tillid. Og der sad den så endelig, i den friske vind i et lavstammet træ og viste sin mørke bug frem over flere hundrede meter, mens J. Hagen gjorde det svært at finde ud af hvilket ben, jeg skulle stå på. Gæssende fra den anden dag holder vist stadig til i området, men de to eksklusive synes at være forduftet. Og der så, som vi talte: Vinterferiebørnene blev i samme stund sendt op imod vinden i deres magelige sæder i bugen af den dobbeltlagede 380'er. Afsted med de blege danskere som altid ønsker sig ned til det vidtstrakte sand i kanten af musselmandens rige og have.
2025-02-07
Den fortsatte kolde skulder fra nordøst, men i dag med et halvskyet overdække og smådryp sent på dagen.
Den enlige Gråstrubede Lappedykker som ankom til Villahøj-søen allerede i midten af januar, så i dag ud til at spørge sig selv: Hvorfor!?
Natuglerne i Kongelunden gjorde som de plejer: Den østlige sad godt og lunt i sit hul, mens de vestlige var væk, hvilket var helt forventeligt med den kolde nordøst lige ind i ansigtet.
Og i et forsøg på at finde den Fjeldvåge, som en kvinde ofte melder ud, tog jeg forbi Lergravene, og fandt den ikke, men så til gengæld hele fem gåsearter på en rullegræs-mark, hvoraf to var sjældne: Grågås, Bramgås, Canadagås, Tundrasædgås og Kortnæbbet Gås. 9 Viber bifaldt min entusiasme.
Den fortsatte kolde skulder fra nordøst, men i dag med et halvskyet overdække og smådryp sent på dagen.
Den enlige Gråstrubede Lappedykker som ankom til Villahøj-søen allerede i midten af januar, så i dag ud til at spørge sig selv: Hvorfor!?
Natuglerne i Kongelunden gjorde som de plejer: Den østlige sad godt og lunt i sit hul, mens de vestlige var væk, hvilket var helt forventeligt med den kolde nordøst lige ind i ansigtet.
Og i et forsøg på at finde den Fjeldvåge, som en kvinde ofte melder ud, tog jeg forbi Lergravene, og fandt den ikke, men så til gengæld hele fem gåsearter på en rullegræs-mark, hvoraf to var sjældne: Grågås, Bramgås, Canadagås, Tundrasædgås og Kortnæbbet Gås. 9 Viber bifaldt min entusiasme.
2025-02-06
Edith Holden havde øje for naturen helt i min ånd. Hun blev til min virkelighed for et par dage siden, og jeg føler inspirationen, og forestiller mig, hvordan det ville have været at bevæge sig gennem livet i hendes nærvær.
Særligt i den skønne februarsol som vi havde i dag, med kold vind fra nordøst, og hvor Ishøj delte gaver ud: En smuk Rødhalset Gås der førte sig frimodigt frem blandt tusinde Bramgæs. Og en solslikkende Rørdrum som stod i kanten af en fjern rørskov og nød livets ro - i en stund.
Og en flok forårsklare Viber. Mens en Stor Skallesluger hun forsvandt, før jeg nåede at se hvorhen, og sådan går det ofte, for man kan ikke altid have et øje på hver en stilk, og slet ikke i min alder.
Edith Holden havde øje for naturen helt i min ånd. Hun blev til min virkelighed for et par dage siden, og jeg føler inspirationen, og forestiller mig, hvordan det ville have været at bevæge sig gennem livet i hendes nærvær.
Særligt i den skønne februarsol som vi havde i dag, med kold vind fra nordøst, og hvor Ishøj delte gaver ud: En smuk Rødhalset Gås der førte sig frimodigt frem blandt tusinde Bramgæs. Og en solslikkende Rørdrum som stod i kanten af en fjern rørskov og nød livets ro - i en stund.
Og en flok forårsklare Viber. Mens en Stor Skallesluger hun forsvandt, før jeg nåede at se hvorhen, og sådan går det ofte, for man kan ikke altid have et øje på hver en stilk, og slet ikke i min alder.
2025-02-05
En tidlig Sortstrubet Bynkefugl nød den friske vind i solen ved Det Grønne Skur, mens et fint mejsetog med Sortmejse, Halemejse, Blåmejse, Musvit, Spætmejse og Fuglekonge gjorde skoven livlig for en stund.
Vinden var i vestnordvest og man kunne klukke af glæde hele vejen fra det nordlige tårn til Kongelunden uden at træde i pedalerne.
To Vandrefalke tog på vestlig tur op imod vinden. Om de var lokale eller kom langvejs fra fortalte de ikke om.
Hættemågerne boltrer sig i den milde vinter, både i tanghjørnet og inde på fælleden. Og her er der også Bramgæs, som de forrige år, men alligevel ikke så mange, som der har været.
En tidlig Sortstrubet Bynkefugl nød den friske vind i solen ved Det Grønne Skur, mens et fint mejsetog med Sortmejse, Halemejse, Blåmejse, Musvit, Spætmejse og Fuglekonge gjorde skoven livlig for en stund.
Vinden var i vestnordvest og man kunne klukke af glæde hele vejen fra det nordlige tårn til Kongelunden uden at træde i pedalerne.
To Vandrefalke tog på vestlig tur op imod vinden. Om de var lokale eller kom langvejs fra fortalte de ikke om.
Hættemågerne boltrer sig i den milde vinter, både i tanghjørnet og inde på fælleden. Og her er der også Bramgæs, som de forrige år, men alligevel ikke så mange, som der har været.