Home | Butterflies | Dragonflies | Birds (media) | Flora & Fauna (media) | Observations | Species | Mexican Species |
Download Checklists | Links | My 5 Chickens | Other Photos | The Birding Program | About | GPS | News |
2005 2006 2007 2008 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 |
Livets linedans, uden hænder. Bare et skridt ad gangen. Sådan må det være. 2007-01-01 |
Et virkelighedens under du danser for min sjæl, gør dig ære til for lysten ved oprejst silkehud. 2007-01-02 |
Bag himmelhvælvets blå ocean en overflod af tanker der indsigtsfuldt kan plukkes til en fremgangsrig buket. 2007-01-03 |
Vid da at jeg venter i alle dages længde at modtage frugten af det sædekorn jeg har plantet dybt i din sjæl. 2007-01-04 |
Forunderligt smager jeg på glæden ved livet og ser at du lystigt byder alt mere til. 2007-01-05 |
Og så da knapt som du var kommet tog tiden fart og atter gjorde dig til bare mit hjertes længsel. 2007-01-06 |
Og da åbnede barnet sine øjne og smilede naiviteten dybt ind i min sjæl. 2007-01-07 |
Barmhjertigheden ligger vel i at man får lov til at rette sine fejl. 2007-01-08 |
Jeg slutter mit guddommelige kredsløb og ved smuk forvandling ser jeg din verden på ny. 2007-01-09 |
Modlys i aftenregnen. Hilser i tanken de gamle venskaber som glider stille forbi. 2007-01-10 |
Velsignede daggry åbner døren til atter at gribe hverdagens små udfordringer med kyshånd. 2007-01-11 |
Ved aftenstide, jeg fyldes af søvnigt begær og lægger mig i takt med vindens tiltagende rusken. 2007-01-12 |
Forårstrang i mejsens sang trodser alt det dunkle Knopper står i raskt geled at de snart skal funkle. 2007-01-13 |
Åbner himlens port i mit indre og lader troen på din kærlighed føre mig derhen hvor alt svæver frit. 2007-01-14 |
Jeg lukker min cirkel, og lader dagen, vejen og menneskerne forme sig meningsfyldt i min urørlige tilstand. 2007-01-15 |
Kun ved fremadskriden mod den indbyggede ambition finder sjælen fred. 2007-01-16 |
Går i pagt med min egen eksistens og spejler mig kun i dine forventninger. 2007-01-17 |
Lader frimodige tanker friste ved indgroede afhængigheder, men summer klarhedens lyst straks tilbage til dit altoverskyggende sødmefyldte sandhedslegeme. 2007-01-18 |
En stormfuld parallel hvor vinden rusker mig tålmodigheden af hænde. 2007-01-19 |
Holder kursen i takt med mit hjertes banken som mit livs ledestjerne nærmes dag for dag. 2007-01-20 |
Intuitionen siger rend og hop til alle de selvpålagte bebrejdelser der gaber langt ud af halsen. 2007-01-21 |
Tager skridt i den førstkomne sne og danser mine tanker op langs din varme silkehud. 2007-01-22 |
Jeg velsigner alt det forurettede der farer hvileløst omkring. 2007-01-23 |
Dage uden ord. 2007-01-24 |
Din blomst i mit øje og april går i flor. 2007-01-25 |
Bjærger mine modhager og flyder stille med. 2007-01-26 |
Et vinterligt udtryk, bringer glæden til hjertet, at verden stadig hænger sammen. 2007-01-27 |
Gårsdagen snarere en bristet forhåbning bag morgengryets regntunge slør. 2007-01-28 |
Lader accepten flyde roligt gennem alle mine åbenstående sanser. 2007-01-29 |
Valfartens udfordringer får lov at synke ind, og alt fortaber sig som jeg fastholder min forankring i den verden jeg er født til at følge. 2007-01-30 |
Jeg higer atter mod søvnen der gør mine dagdrømme til virkelighed. 2007-01-31 |
Vinterklokker i spraglet flok, et frydeligt bud om tidens komme. 2007-02-01 |
Intuitionen danser sin livlige piruette og hvirvler udsynet befriende tankefrit. 2007-02-02 |
Rejser min tilstand og tager imod alt det forgangne. 2007-02-03 |
Vinterkærlige regndråber perler om kap med dine smukke øjne. 2007-02-04 |
Nordenvind i solen binder tankesløjfer at fylde dit hjerterum med alskens forkælede nærvær. 2007-02-05 |
Jeg har skuret mine gulve med flid og oprejst pande! 2007-02-06 |
At tro er en betingelsesløs imødekomst at det livet har at byde. 2007-02-07 |
Jeg insisterer på at være en lykkelig mand i dit selskab. 2007-02-08 |
I dag kun at henvise til forsiden som siger det hele. 2007-02-09 |
Frejdigt på stien med udsyn jeg spejder hvor livet i storhed mig alt har beredt. 2007-02-10 |
Østenvinden byder fra det blågrønne sund vintermågen dans på de isnende toppe. 2007-02-11 |
Træerne tavse i stoisk forstand mens spiraltågerne siver fra de sælsomste sprækker. 2007-02-12 |
I pagt med glæden og livet holder jeg morgendagen som den ypperligste gave. 2007-02-13 |
Morgengryet simrer og dagen rettes an - de glædeligste fristelser til sjæl og sideben. 2007-02-14 |
Priser verden hvor stilheden fylder ud og lader rummet stå indbydende klart. 2007-02-15 |
Høster hvor frygten har sået. Hovmodets bitre eftersmag. 2007-02-16 |
Be'r til magterne at ydmygelsen får lov at stå ufristet hen. 2007-02-17 |
Forfra på sagen og lad fremskridt i ånd bære vidne for al min møje. 2007-02-18 |
Strømlinet cruiser glæden i havn. 2007-02-19 |
Jeg må atter minde mig selv om at lade livet uberørt i min stræben efter det væsentlige. 2007-02-20 |
Vender med længsel mod ørkenens stemme. Tavsheden brudt af kun vindens rusken i min fortids glemsel. 2007-02-21 |
At tro, at fastholde troen, at leve troen, at erkende troen, at være troen. 2007-02-22 |
Et vinterligt stormkys lægger jomfrueligt øde 2007-02-23 |
Og som verden vinker frem står jeg der mellem krydsende stier og tager sigte. 2007-02-24 |
En dag hvor alt lurer under overfladen. 2007-02-25 |
Lykkeligt svæver jeg blandt de øvrige eksistenser mens jeg behændigt glider fri af tidens tilnærmelser. 2007-02-26 |
Et fristende syn bærer håbet til vejrs. Liflige lemmer danser livets solstråle ind i hjertets fantasi. 2007-02-27 |
Betragter den rebelske svanesang bukke under for verdens logik. 2007-02-28 |
Går i søvne gennem natten og i al min blottede uskyld ta'r du mig ind for redeligt at lade himlen åbenbare tusinde eksploderende stjernesole. 2007-03-01 |
Fortroligt åbner din blomst og overdådigt flyder nektaren fra dine svulmende læber. 2007-03-02 |
Kødlig eksistens på grænsen af mit åndrige begær. 2007-03-03 |
Modne frugter bærer tyngden på værdig og indbydende vis. 2007-03-04 |
Fryder mig hvert øjeblik hvor stilheden får lov at trænge helt til bunds. 2007-03-05 |
I sommerfuglens have sværmer lykken frit omkring til morgenstundens kvidrende livssymfoni. 2007-03-06 |
Barnet i bekymringsdukkens favn bæres trygt på troens vinger. 2007-03-07 |
Og da brænder alle distraktioner rent til grunden og kun står min urokkelige kærlighed til dig tilbage som et monumental vidnesbyrd om livets sandhed. 2007-03-08 |
Forårsbølgerne skyller forfriskende glæde og kraft langt ind i længslende sjæle og lemmer. 2007-03-09 |
I et forårsmoment hvor lærken danser prøvende antrit og viben tumler sig hovedkulds mod himmel og jord da står jeg frit ved solens kærtegn og nyder ikke en tanke mere end bare her. 2007-03-10 |
Tranen på himlen, anden på vandet, uglen i træet, stæren på taget, spurven i busken...lykken kryber langt ind i sjælen. 2007-03-11 |
Sanser din tankes nærvær og sitrer mens himmelbuen spændes ud over al forventning. 2007-03-12 |
Oh, mine tanker flyder på strømmen af din kærligheds safter. 2007-03-13 |
Søger spor af forgangen lykke, som velberedt afsked at drage afklaret videre på. 2007-03-14 |
Så kækt man sig lyster ved det ridderlige vanvids dybsindige indfald. 2007-03-15 |
Hvor står da de blomster skønnest som gror fra stemmens muld og magt i rosens sande navn. 2007-03-16 |
Mangfoldigt enfold frister i tiden, men jeg ser i mit spejl at disse tanketråde bør flagre urørt. 2007-03-17 |
Ethvert bud fra verden er en kyshåndsgave at tage vel imod til egen kærlig vækst. 2007-03-18 |
Springflodssymfonier til almen vederkvægelse. 2007-03-19 |
Befrier forstanden fra tidens snærende bånd. 2007-03-20 |
Den hvide polkadot flagrer som en fortidens stemme der varsler de blygrå udfordringers komme. 2007-03-21 |
I udfordringens stund raskt vanen fører an at handle besindelsen til latter og spot. 2007-03-22 |
Hjemstavnstidens fylde løfter sig prøvende med baskende vinger. Snart er timens stund... 2007-03-23 |
Og der står følfoden i forårssolen og nikker ydmyge hilsner på vej. 2007-03-24 |
Blomstervind i østensolen, spreder glæden langs hjerternes vej. 2007-03-25 |
I dit hjerte har jeg fundet en juvel så dyrebar at bære til evig tid og ære. 2007-03-26 |
Luften summer og de forårssmukke aftenstunder spreder fredfyldt længsel i tid og tanke. 2007-03-27 |
Trækker vejret og stiger af hvor menneskenes udsigtsløse plat begynder at tage fat. 2007-03-28 |
Forårets grønne juvel, røster sin trille fra granens top, en frydeligt genkomst at hylde. 2007-03-29 |
En forårsstille skovlysning, mens træerne emmer af solstrejfende længsel... 2007-03-30 |
Da bringer foråret glædens bud ved livets vækst og komme. 2007-03-31 |
Og der i honningmånens natteklare skær du blotter din sjæl mens jeg svæver langt ud over sansernes ubetydelighed. 2007-04-01 |
De ægte svar putter sig i bunden, hvilket man først sander mere end mæt. 2007-04-02 |
Lad dine frugtbareste tanker blomstre til frydefuld ære for de fuldmodne indsigtsrødder der bar dig frem i lyset. 2007-04-03 |
At træde i sansernes følge snarere end i tankernes vold, holder mangt et spøgelse fra livet. 2007-04-04 |
I afskedstimens stund alt det foragtede pludselig står frem som ved stærkeste venskabsbånd. 2007-04-05 |
Hvirvler gennem gaderne i en afgangssøgeleg. 2007-04-06 |
Må livsnydelsens bæger dryppes fuld fra den uendelige række af fortættede øjeblikke der fylder mine visionære længsler. 2007-04-07 |
Tester halvhjertet fortidens plage og mærker straks at livet strammer til. 2007-04-08 |
Hverdagens fængslende rytme, livets evige fordring, aftjent til tiden for videre færd. 2007-04-09 |
Sander den grå facade, der skygger for smilenes kraft. 2007-04-10 |
At bevæge sig fremad hvor ydmygheden bærer det åbne sinds målsatte godhed. 2007-04-11 |
Griber modstanden raskt fra grunden og lader vige for hovedstrømningen i mit eget univers. 2007-04-12 |
Du danser i tanken ved fremtidens lys, løfter min sjæl for skønhed at bære. 2007-04-13 |
Da tager urternes flor til smittende genmæle og hilser til hjertet med alskens farvel. 2007-04-14 |
Mexico i mit sind og fylder mine sanser. 2007-04-15 |
Og nu fri at følge drømmen til dørs! 2007-04-16 |
Fra skyggen i solen min ørkenblomst skyder til himmels, dansende kaskader af berusende velduft. 2007-04-17 |
Støvet, vinden og stjernerne, jeg smelter sammen med jorden og vender mig mod horisonten. 2007-04-18 |
Hver tanke bærer med sig frugten af den sandhed der bragte den til live. 2007-04-19 |
Smager salt i træernes skygge, hvor livets kraft drypper eliksir fra dit sitrende legeme. 2007-04-20 |
Fører til den største barmhjertighed mine mest ydmyge forhåbninger at lyset rammer og vækker de der er min vej og skæbne. 2007-04-21 |
I ritualernes genspejling jeg ser en flig af noget som ikke tåler klarsyn uden handling ved rode. 2007-04-22 |
Måske knapt en løgn, men bare en sandhed der har fået lov at fare på tværs af alle kendsgerninger 2007-04-23 |
Vreden danser på kanten af min anstændighed, mens tvivlen ser åndeløst til. 2007-04-24 |
Ørkenen brænder sjælen fast, og lader modstand sygne hen. 2007-04-25 |
Fra ørkenen til vandet om forventningsfuldt komme. 2007-04-26 |
På kryds og tværs af tanker griber fortiden fat og ryster glæden af livet. 2007-04-27 |
Myriader af blåt mod den spejlhvide flade rammer hele min længsels formåen. 2007-04-28 |
Renser sjælen ved de evige dønninger der strømmer fra det dybblå ocean. 2007-04-29 |
Fuldmånen genspejler i natten mens du byder til af dine fløjlsbløde former. 2007-04-30 |
I et øjeblik ej mere end en altopslugende sansning af en tone og et fjerglimt allerede forbi... 2007-05-01 |
Smager sødmen i dit sind og sanser at du spænder hele verdens bue. 2007-05-02 |
Jeg fødtes til ørkenen, havet og bjergene, til vandring langs blomstrende hegn, til skyggefuld hvile under højkronens favnende grenfang, til lyden af vindens evige poesi. 2007-05-03 |
Ved dagenes tålmodige insisteren flettes vi sammen til mere end bare som så. 2007-05-04 |
Stiger ned langs højsletten i skyggen af de tornede væksters urørlighed. 2007-05-05 |
Himlens kærtegn, hvide bånd af dugfrisk glæde i solskyggens skær. 2007-05-06 |
Ved at forstå det meste klipper jeg båndet til handlingen i dens øjeblikkelige ubetydelighed. 2007-05-07 |
Og i dag uden at solen vidner følelsernes vilde ridt, tager jeg imod. 2007-05-08 |
Ser hvor sårbarheden spejler sig i dine øjne, men jeg siger dig at vi fritflyvende kan kredse sammen mod livets guddommelige samvær. 2007-05-09 |
Tidevandssuget fælder det grundsatte, og hvirvler vildsomme tanker på vej. 2007-05-10 |
Ser dit triste ansigt og ved at din forløsning ligger hånd i hånd med min. 2007-05-11 |
Kaktuslandet griber mit svedige legeme, styrker sine rødder og holder mig fast til vi ånder ét. 2007-05-12 |
Hvert øjeblik har jeg ikke andet at gøre end at viske det rent, jeg besmittede på min vej. 2007-05-13 |
Hvor den skamfulde smerte ryster alt utydeligt, tvinger mig at ånde dybt og holde fast med begge hænder til udsynet forbarmes ved klarsynets genkomst. Snart... 2007-05-14 |
Kaster sjæl og legeme for jeres sylespidse maltrakterende uvidenhed i et forsøg på at opnå hvad...? 2007-05-15 |
Ensomheden i mit hjerte forstørret ved alle de opgivende forestillinger om hvad livet har mig i vente. 2007-05-16 |
Jeg dybt i min sjæl ser kun et flakkende skær efter det der var dig som en blussende ild. 2007-05-17 |
Skovens indre tilbøjelighed, et væld af lysende grønne kaskader til hilsen der hvor sjælen vågner langsomt op. 2007-05-18 |
Og der i aftenstunden mig tilsmiler et forårslieberi: Nattergalens blomstrende kor byder livet ind ved overdådig lyst mens tjørnen i hvideste skrud danser i bølgerne fra den vilde kørvels brusen. 2007-05-19 |
Det er jo ingen skam til at erkende begrænsningerne i ens liv, at tage sandheden alvorligt. 2007-05-20 |
Hvad da end navn at hylde jeg bærer tillid at mit fartøj føres støt imod den havn der indfrier alle mine længsler. 2007-05-21 |
Nu spirer endelig iderankerne fra årsdvælende sædekorn. 2007-05-22 |
Ufamiliær hverdagsvinkling spreder sig dag for dag. 2007-05-23 |
Nat og dag i tidens tegn søger livets glæder. 2007-05-24 |
De vender tilbage, men jeg forstår at lade venligheden løsne alle bånd. 2007-05-25 |
Forårsregnen fortætter farvespillet i tusinde grønne nuancer og jeg sanser en landskabelig åbenbaring. 2007-05-26 |
Det brænder i dybden at tænke os to forbi. 2007-05-27 |
Men svæver friheden os af hænde i moralens offerskær, da visner alt fra hjertet til livet der var skabt. 2007-05-28 |
Selvbebyrdelse ved næstens pinsler i sandhed en kristen svøbe! 2007-05-29 |
Livets nemme leg når sandheden respekteres som den eneste anstændighed der kan føre mennesker fremad. 2007-05-30 |
Lad forliebelsen blomstre fra tanken til hjertet. 2007-05-31 |
Smagen af livets fremgang, en sødmefuld forventning der ligger lige på tungen... 2007-06-01 |
Tomrummets time, en selvbestaltet stund, at fylde i de renfærdige tankers reelle substans. 2007-06-02 |
At finde storheden i livet hvorend vejen sig arter at lede. 2007-06-03 |
Og du var min vej som jeg ublu fornægtede, da samlivets fordringer langsomt tog til. 2007-06-04 |
Det cykliske værks uundgåelighed åbenbaret ved endnu en velkendt korsvej. 2007-06-05 |
De forårsmætte dage takker højstemt af og byder sommerens dvaske charme vel i møde. 2007-06-06 |
Mit kristne bånd løsnet på denne sommerdag, hvorved troskaben langt om længe vender sig mod lyset og favner hele verden. 2007-06-07 |
Vi har sluppet grebet og flagrer frit i det tomme rum, mens vi skæver en smule efter hinanden. 2007-06-08 |
Solen bader landet i sit nøgne dampende skær, og mine tanker koger sagte over mens du toner frem og viser mig alt det jeg længes efter. 2007-06-09 |
Sommeren iler raskt i møde, og glædesdufte ved hyldens blomst og havens friske jordbær bringer mig kært på sinde. 2007-06-10 |
Søger vi som børn den ydre verdens favn, da bøder vi for livet den sande verdens savn. 2007-06-11 |
Med sjælen i ro jeg nyder den himmelgrå forfriskning og mærker at det jeg søger ved din side er reelt. 2007-06-12 |
Hører fjerne hviskende lokkestemmer fra landet der har ramt min sjæl. 2007-06-13 |
En blomst nikker blidt i birketræets skygge og smager sommerregnen lifligt til. 2007-06-14 |
Treenigheden mageløst flækket, til jorden så inderligt strakt, at alt må opbydes et forunderligt farvel. 2007-06-15 |
Jeg bevæger mig ind i tidens rum og møder hendes klare blik der hvor livet skabes. 2007-06-16 |
Lader tankerne række langt ind i alle de rare sager du bryster dig med. 2007-06-17 |
Du siger mig sandheden så ganske, jeg mistede mit greb og lod følelserne skabe ufred i mellem os. Men om nu alt blev ugjort, da ville jeg i respektens sande navn ikke kunne gøre anden handling end at sige dig farvel endnu før håb og glædestanker havde os forbundet. 2007-06-18 |
Hvorfor smager den langstrakte pine tilsyneladende bedre end det skarpe hug der frigør alt? 2007-06-19 |
Har mødt dig i en lykkestund uden tid og rum hvor alt bevægede os sammen. 2007-06-20 |
Sommernatten ånder sagte og fortryllende sødmefyldte dufte bringer mig nærmere den virkelige eventyrlighed. 2007-06-21 |
At følge vejen og hjertet, at turde smerten og give slip på det der ikke fører fremad. 2007-06-22 |
Nattens børn sværmer mig uvante i møde på kanten af byens lys. 2007-06-23 |
Istemt til glæde ved højlys dag en spillende vagtel bedyrer at bonus for langstrakt tålmod i sandhed er verdens løn. 2007-06-24 |
Verdenstanker om livet og dig og der hvor jeg agter at være. 2007-06-25 |
Mit vindue summer af sommerfluens trang til frihed og nostalgiske toner rammer min indre stemme. 2007-06-26 |
Morgentavse svenskere i deres forfordelte transportforkælelse. 2007-06-27 |
En tanke i ny og næ, ku' det være,atter et forsøg, sammen, men ak, så svært når dagen rinder til. 2007-06-28 |
Tålmodig insisteren, og verden åbner sig der hvor hjertet frit kan synge. 2007-06-29 |
Med børnene blandt balloner og muntre forlystelser, ser jeg så småt hvor det måske bærer hen... 2007-06-30 |
En knude på livets tråd løsnet ved sælsom magi - tålmodens sagte puslen. 2007-07-01 |
Under aftenlysets himmelske skær spejler de mægtige flader sig i livets momentane lykke. 2007-07-02 |
Sommerens regngrå facade som skyggefuld kulise til spillet om det indre blus' lystfyldte knitren. 2007-07-03 |
Sommerglade returvadere i deres nyanlagte pjaskeparadis. 2007-07-04 |
Egentligt betryggende når overkommeligheden og trangen til at ramme sit mål, synes at arbejde i samme retning. 2007-07-05 |
Ørkensandet knaser i mit hoved mens varmen udvisker skyggerne mellem dig og mig. 2007-07-06 |
Seriøsitetens urokkelighed lader hånt om de sværmeriske drillerier fra de nedre regioner. 2007-07-07 |
Upåvirket af den indre tilbøjelighed fortsætter jeg mod de dybereliggende horisonter. 2007-07-08 |
Svingdørsentusiasterne kalder på endnu en dags talfidleri. 2007-07-09 |
Om du da med din fremmede tungemålssødme bød mig til at dele det sommermodne morgengry. 2007-07-10 |
Morgenvillig blomstringstime i lyset af dit smil. 2007-07-11 |
Lader flyvefrø søge dit hjertes grund og fæstne en livslang spire. 2007-07-12 |
Ahh, milde visioner hånd i hånd med troen på din smukke eksistens. 2007-07-13 |
Forventningskriplerier taget raskt ved rode som dagen rindt igennem. 2007-07-14 |
Dine fiktive former står jeg nu imod, og rækker for alvor mod det du er. 2007-07-15 |
Dagen rammet ind i et solglinsende slør der varmt ansporer min vej mod det fuldbårne. 2007-07-16 |
De savtakkede rundmunde mæsker sig mens landskabet blottes ved bekymrede miner. 2007-07-17 |
Barnet rundet på dagen med højstemt sol og forventningsglæde. 2007-07-18 |
Favn det nye og lad alle de sårede efterspil fare frit hvorhen de lyster... 2007-07-19 |
Tog nattens stemme i stævne og fulgte de forbudte stiers bugten for kun at konfronteres med forblivende tavshed. 2007-07-20 |
Kun troen sætter grænser for at du der sværmer mig næseligt omkring er langt mere end bare et minimalt bevinget væsen. 2007-07-21 |
En slags mistet søndagsfodfæste og straks stirrer misfornøjelsen mig dybt i øjnene. 2007-07-22 |
Uden andet end en tomrumsdistance at overkomme og livsblomsterne rankes i hjerte og sind. 2007-07-23 |
Undergrunden drypper af vildfarende tunger mens alle kigger sigende på hinanden. 2007-07-24 |
Ahh, morgenstunden dufter af friskbagte smil og søde forventninger. 2007-07-25 |
Bykoen driver af grønne nuancer fra toppen af byens puls. 2007-07-26 |
Tre vindroser for din sjæl og et bæger af sanseligt livsmod. 2007-07-27 |
Du ligger lige på tungen, og smagen breder sig æggende via samtlige sansestrøg. 2007-07-28 |
En sommerboble der må fyldes ud på viis og pligtigskyldig maner. 2007-07-29 |
Morgenkold klarhed renser tankernes tilstand og gør atter nuet til en seriøs affære. 2007-07-30 |
Må holde fast i troen på at lykken er at miste endnu en forbindelse. 2007-07-31 |
Hvis man definerer sig selv mere som en mand end et menneske, mon så ikke man også kommer til at slutte af som en mand...? 2007-08-01 |
Fortiden i flertal jeg øjner bag sommerens tiltagne slør. 2007-08-02 |
Med tiden at kunne plukke de frugter du har at byde til livslang glæde. 2007-08-03 |
Må kigge langt efter de liflige røde juveler der i fjor bragte sanserne ud hvor livets væsentlighed stod ganske klart. 2007-08-04 |
At se en ørkenblomst skyde på kanten af oceanet der hvor alt skal bære hen. 2007-08-05 |
Enligt berejst i verdenen der løfter solen i sin pragt og du danser fjernt i skyggernes rige. 2007-08-06 |
Det oprindelige tankeskridt endelig taget - livets enkle uundgåelighed. 2007-08-07 |
Mageløst natteroderi i fremtidstankens vold. 2007-08-08 |
Den royalparallelle hjertesucces skaber skæbnelyse tanker om ligedanne inspirerende foretagsomhed. 2007-08-09 |
Sommertropenatteheden, en svirretur for alskens bevingede krapyl. 2007-08-10 |
Ugjorte gerninger må holdes i tankero og løses som dagene giver plads. 2007-08-11 |
Åbner hvor alt kan åbnes og lader ånden puste rent i alle forslidte tankekroge. 2007-08-12 |
Morgenudforskning af byens omveje. Stoler blindt på din føring. 2007-08-13 |
Mat i sindet efter langtstrakt øjnen ud over horisontens krumning. 2007-08-14 |
En eftermiddagsskylle tog bort som solen bød sig strålende til og kastede lys på det der måske kan blive en engel i mit hjerte. 2007-08-15 |
Man ser det for sig, hvordan hængekabler, skørtplader og glidesko stiger op i en højere enhed. 2007-08-16 |
Endelig sat sejl på den eventyrsskude jeg længe har haft liggende klar ved kaj. 2007-08-17 |
Familiær lørdagsharmoni på kanten af fortidens skov og strand. 2007-08-18 |
Harmonien falder smukt til rette ved synet af tanken om dine himmelske brysters fuldendte tilstedeværelse. 2007-08-19 |
Klæbesej vandring gennem dagens mange fordringer. 2007-08-20 |
Kunsten af styre klar af de unødige mellemmenneskelige skæbnefællesskaber. 2007-08-21 |
Tilsmilende forsyn rækker væde til min brogede fremtidsbuket. 2007-08-22 |
Aftentime en solskinstund hvor stære går til ro med smittende sind. 2007-08-23 |
Ramt af en tid hvor larmende tavshed synes at være alt mig givet. 2007-08-24 |
De sneg sig afsted ved højlys dag men snarere som skjulte mus i natten. 2007-08-25 |
Hjemmemyg i hobetal danser lystigt frem. 2007-08-26 |
Mon dog ej derude en skønmø tænker spild ved slige sager...? 2007-08-27 |
Mmhh, hvilken morgenfryd at skue ved den velformede by i al dens ypperligste kvindepragt. 2007-08-28 |
Livstanker smagt til med for lidt af det meste. 2007-08-29 |
Sommerligt lune i sandhed en kølig affære hvor hjerter har sukket forgæves efter hede spor i natten. 2007-08-30 |
Og da forbarmedes i al herlighed at det mod himlen og horisonten skuende krystalklart atter kunne leves. 2007-08-31 |
Efterår. Stille køliggrå klarhed hilser de brede tavse vinger fra nord til årlig afsked. 2007-09-01 |
At finde inspirationen i hans urokkelige overbevisning og indsigt. 2007-09-02 |
Smagfuldt integreret i dagens dont og trivsel. 2007-09-03 |
Hendes tilbagekomst med slig timing synes mig at være en særdeles provokerende prøvelse fra højeste sted. 2007-09-04 |
Tre små morgenmus hilser i mørket til en glad septemberdag. 2007-09-05 |
Hvor svært det er at trække sig selv fri af moralforfaldets sumpede pløre. 2007-09-06 |
Lad tiden føre trygt og lyt at hjertet slår i takt med glæden ved livets evige øjeblik. 2007-09-07 |
Hendes smerte min straf, men kan det blive meget anderledes, oprigtigt talt? 2007-09-08 |
Betvinger mine sansers higen efter din erotiske sjæl. 2007-09-09 |
At acceptere sine aners udgangspunkt for videre færd og trivsel. 2007-09-10 |
Røget i vandet med begge ben mens hun vedholdende trækker snørren ind. 2007-09-11 |
Hårfine grænser adskiller vores spejldans fra forenelig livsglæde uden reflektionernes blændende skær. 2007-09-12 |
Kun den bekymrede sjæl nyder søvnens langstrakte glemsel. 2007-09-13 |
Det fortjener en gentagelse: Lyt til din intuition én dag ad gangen. 2007-09-14 |
En blæsefugl mellem bølgesprøjt og drømmen om verden. 2007-09-15 |
Nødvendigheden denne gang taget alvorligt og jeg slipper nu hver en forbindelse i tanke og længsel. 2007-09-16 |
Da året spandt sin ende ved minderige ord. I alt dog ej som fremdrifts dage at fatte denne tid. Hun var borte, og er det nu igen, mens jeg atter samler tråden op, og støver mine spor. 2007-09-17 |
En sindig ko på marken som dagen rinder ud. Jeg tramper i dens pløre og nyder hver en stund. 2007-09-18 |
Fejret i dag et ukueligt hjerte, om end ej mig så nær et inspirativt pust. 2007-09-19 |
Ræk mig fanen for højstemt mod, og lad godhedens blafrende vinde ruske livet til rette i mit ømskudte hjerte. 2007-09-20 |
Nærmest som et gladt 'på gensyn' synger den sidste lille fra den stillegrå efterårshæk. 2007-09-21 |
Fra bevinget morgennydelse til børnenes hvin og glæde ved forlysteligt familiesamvær. 2007-09-22 |
De popper frem som forstyrrende sjæle, og jeg ved at kun min hjerteligste velsignelse får dem vel af min vej. 2007-09-23 |
Meningsfuld standhaftighed i vrimmelen af kommercielt plattenslagerig. 2007-09-24 |
En skæbnerig tilbagekomst fra ukendte strejf, sit eget væsen som jeg aldrig kommer nær. 2007-09-25 |
Selvdestruktionens tanker måske i tilbagesving som grundige organiske jag der tager min påståede indsigt raskt på sengen. Jeg be'r. 2007-09-26 |
Fortiden i dag som en ny verden. Gårsdagen kun et anslag af manglende respekt for livets behov. 2007-09-27 |
At tænke sig at bekymringen strakte sig hele vejen til min kære's sind. 2007-09-28 |
Og alt viser sig at finde sin vej når modstand lades bag og troen på hjertets sang tages ind. 2007-09-29 |
Og ved det blev alt til at nyde himlens fugle ved gode mennesker og kærlighedens søde smil. 2007-09-30 |
Mexico har åbnet sig og føder mig ud af natten til morgengryets komme for nyskabt at indtage mine fritflyvende drømme Urkraftens sæde slipper nådigt og jeg farer landet i møde hvor højslettens tørre sol giver stønnende efter for den opgående kysts dampende hede Og her hvor jeg før trådte vildfarelsens gerning jeg nyder i drag mit ubundne gensyn med den sødmefyldte frodighed der binder mig så stærkt i sjælen Vågner til smagen af lykke og forventningsfuld forløsning ved naturens bebudede vidunder åbenbaret i et enkelt punkt som kun er her for enden af bjerget Da myriaderne bryder horisontens dis og himlen koger i snurrende virvar op langs usynlige søjler som flagrende konfetti til livets store hyldest Og som balancen står på sit kaotiske højdepunkt på sekundet alt rettes ind og tusindtals vinger strømmer storladent tavse mod vinterens syd Beriget ved under til hjertets lyst jeg slår rapt i følge til videre færd hvor syden holder fæste i den smækre talje der ligger forførende fladt mellem bølgende oceaner Skoven ta’r mig ind mens den våde flod strømmer blidt under sommerfuglenes farvesitrende paradisleg og den dalende sols aftenskønne sangfuglelæber Som dagen går til mørket i mit selvvalgte skjul jeg fører knapt en ånding at tage vare på fantasiens gru men virkeligheden forbliver tavst hededryppende natteroderi Daggryets lyksalige genkomst hilser himmelhvælvet og naturens skabninger i fuld taksigelse hvor straks ud af intet sig røster i klare toner stemmen der stod mig ønskeligt nær Forundringsglad fornøjet slår timen atter an at søge det sydlige svings runding hvor i forbifart vindens tjenere står i bekymrende mandtal og lader troen på menneskets sande formåen kaste tvivl Men tanker for en anden tid og jeg stiger blandt stenede løvklædte afgrunde og fjerbesatte solstrejf ad den bjergsnoede rute for at lande dagen i staden der bærer de indfødtes rige Raskt begjort mit målsatte ærinde og svinder straks blandt træernes skygger ud at lytte til den stillestående hvisken om synet af bjergets pryd i væsen en alt så bedårende hindbærjuvel Bevægelsens ånd fører dagene frem mens jeg hilser til tidernes formål på landets mangfoldige præg om kun forandring ikke skabes blindt af dagens styrende magter Slangesnor mig atter nedad For mageløst at sanse hvor fordums magter fortsat troner i mytiske skær ved storslået minde på grænsen til skue ud over flodlandets udbredte leje Vagtfuldt stenkæmperne knejser sig som skabt ud af urskovens muld ved en hengemt kraft der rusker til live og griber forestillingen ved dens majestætiske vingesus Fra natten skyllet fri af tordengudens knitrende lynild flyder jeg ud i det frodige flade vådlandsscenario og hilser i tusindtal hver en velkendelighed Jabiru! Dagene sejrer i frihedens navn og viljen til selvskabt glæde renselse i hver en pore som solen har bagt mig lysten til livet langt under huden Og så kom sig tiden modnet til mæthed og tanker for dage at komme hvor hun vokser frem på sinde og mine sande længsler må stå til indfri men først der ligger en perle En smaragdgrøn perle dyppende sine velformede attributter henslængt i golfens gråblå brænding med et besnærende smil på læben at friste de tillokkede med forførende blikke Jeg stemmer i med opsat bejlen og hun åbner sig og ta’r mig over bakker og dale ind i skovens dybe vildnis og jeg står i nydelsens fulde punkt som brat hun ter sig og gør alt til våde og skamme Den sande natur men jeg knægtes ej i min trofaste glæde ved det der bevæger som nu trangen ta’r til at søge min skæbnes lod i det sind der har bølget sig ind og ud af mit hjerte Den nordlige færd over højslettens land fra kystens blytunge sluser til højdernes kuldebidende morgenklarhed der transformerer øjeblikket fra drømmenes tid til alvorens fremadrettede nu Jeg skrår på tværs mod ørkenens kilde og blomsten ved dens spring op over solens og månens mastodonter for at tumle hovedkulds på affart dybt i hjertet af urkraftens sæde Jeg snurrer ganske rundt i hver en krog fortvivlelsen styrer blindt ved timens skynding men rammer da lykken i en nordgående åre og ydmyg i triumf jeg nyder besejringen af min fortids fordomsfuldhed Udsynet frit til himlen og landskabet som jeg slår mig i tanke for natten til hvile på skrænten af bare sten der intet ligner at stå i mål med højpriste lovninger om kulturligt forædlet ørkenmetropol Men så i det nedadgående fald som strålende perler afsløringen fanger i tusmørkets lys postkoloniens stilfulde farver, detaljer og snit i sandhed ørkenens rigdom til kommende gensyn Og da endelig når jeg den udkårne stund på stedet hvor mit hjerte så ofte har skvulpet som ebbe og flod for at finde sit sanddrulige leje under ørkensolens himmelske velkomst jeg gør ingen anden dyd end at søge mit endelige svar Børnenes fægten i følelsernes blinde som dagene førte afstanden med men i synet står alting klart at tage vare på kun det dyrebareste der bragtes os med fra tiderne universets guddommelige kraft Kærligheden Vi forløser hinanden i et øjebliks tøbrud og står nøgne som alting er simpelt at forstå livet ved al den selvforskyldte modgang der førte os fjernt fra det der gjaldt at lytte til hjerternes sang Jeg har gjort min rejse rundet mit sind og søgt mig i glæde det land der svarer mig himlen på jorden blandt naturens overdådige skabninger uvejsomme overfloder menneskelige magi og til fremtidens lykkelige komme Mexico i mit hjerte 2007-10-01 |
Atter med fødder på fædrene jord men stadig let svævende ved min genvundne verdens imødekommende kærtegn. 2007-11-01 |
Ord til dagen falder dryssende til som tiden vender sagte tilbage. 2007-11-02 |
Efterårets sødmefulde henfald en nydelse blandt de sidste gyldne morgenglimt. 2007-11-03 |
Jeg synes at høre hvor himlen hviner af fryd ved langstrakt strid til ende. 2007-11-04 |
Og nu træder tiden til at skabe den forandring der vil ære dine følelser og løfte mig fri af snærende ufri færden. 2007-11-05 |
Så smukt hilser jeg dig her hvor alt åbentlyst ståes ved at vidne min kærligheds endelige lod. Min mexicanske engel! 2007-11-06 |
Uhh. Nattens lune lænker binder dagen op på en hovedkulds start. 2007-11-07 |
Sender dem en tanke hvor liv og forhåbninger forlængst er skyllet bort. 2007-11-08 |
Betragter dig, nyder dine øjne og mærker at du vokser som selve livet indeni mig. 2007-11-09 |
Jeg ser katten direkte i øjnene og nyder hvert et sejrende åndedrag. 2007-11-10 |
En novemberafklædt solskinsmorgen hvor glæden ved hende jeg elsker går i ét med myldrende sjaggere og et frostknitrende bramgåsekor. 2007-11-11 |
Gårsdagens vinterbebudelse fortsat i morgenkoldt haretumleri. 2007-11-12 |
Forpligtet på den demokratiske proces? Jeg tvivler at visdommen løfter mange øjenbryn hvis valget bliver i et længere perspektiv hvor alt kan forenes. 2007-11-13 |
Danmark har gnedet sine søvndrukne øjne, vendt sig på ryggen og blunder mageligt videre. 2007-11-14 |
Men så står tiden nu i det nære til sund forandring, for både veltilgroede som rodknappe vertikalforskydere. 2007-11-15 |
Ærligheden knirker som jeg søger mine mål ad ukendte veje. 2007-11-16 |
Gråvejrsstille og dagen rinder fra som jeg står for at skulle fastholde mit ufordækte sind. 2007-11-17 |
Min kære står mig uforklarligt imod men jeg holder urørligt fast i besindelsen og skuer min kærligheds vej. 2007-11-18 |
Og hvad mon sambiderbanden tænker at ville sætte imod hobenes hastige fremmarch? 2007-11-19 |
For hver en ed og trodsig tale knyttes værre bånd til sagens kerne. 2007-11-20 |
Modernitetens syge sind flakser hjælpeløst rundt i gaderne og ved snart ikke andet end at gøre sig selv fortræd! 2007-11-21 |
En passagedag uden tanke for ret meget andet end forundring over udbredt ubemærkethed. 2007-11-22 |
Fredagsspejlet eftertænksomt mat som tidens handlinger tvinger lyset i knæ. 2007-11-23 |
Glashuset klirrer til grænsen som jeg ildnes ved barnets sag. 2007-11-24 |
Fordomsfuld tiltale på udenlandsk da morgenbudet lander helt forkert. 2007-11-25 |
Fra morgensne til aftensol blandt tiggere, stinkedyr og andet godtfolk! 2007-11-26 |
Når tankerne flyder frit må handlingen stå rede at plukke de mest friske og modne. 2007-11-27 |
Rabarberruten bugter sig gennem byens lys og mørke. Og jeg er med. 2007-11-28 |
Barnets smerte skærer dybt i alle der står nær. 2007-11-29 |
Må livsmodet og glæden blomstre og kaste frø til uendelige dage fremover. 2007-11-30 |
December regner ind i bevidstheden uden knapt en tanke når at lysne. 2007-12-01 |
Som min nære da fik råd at blotte alt den sande drift, jeg i ekkoets klang nu selv må tage dette til mit bedstes fremme. 2007-12-02 |
Må trodse livets magelighed og finde mit ridderlige mål. 2007-12-03 |
Den yndigeste snøften som klirrende klokker en frostsprængt vintermorgen. 2007-12-04 |
Et englelys spredes over vores elskovslystne leje. 2007-12-05 |
Et svømmedyr til ganen rejser skælsættende børster som varmen kildrer bugen. 2007-12-06 |
Og som væde strømmede fra livets kilde min mexicanske ørkenrose skød i blomst og fastholdt lykken i et øjebliks uendelig skønhed. 2007-12-07 |
En rødtoppet vinterperle mig hilser fra det omsuste ingenting og jeg fatter taknemmeligt livets storhed. 2007-12-08 |
Det ædelvarme rum fyldes af tonernes legende klang til børnenes strålende vid og glæde. 2007-12-09 |
Morgentåge dybt i sind men skuer lysets runding. 2007-12-10 |
Tog dig dybt ind i sjælen og lysten mens vi red på himlens bue. 2007-12-11 |
Maner mig selv til alvor at fastholde livets magi. 2007-12-12 |
Latrinærtriviel omgangstone som det så beklageligt kunne forventes. 2007-12-13 |
I momentets modne alvor står jeg frem og takker sanddrueligt nej om livet skal føres ved respekten frem. 2007-12-14 |
Intet mindre end livets hyldest til dig min elskede, som denne vidunderlige solstråledag står høj, stille og klar og smiler dig vel i møde. Og jeg gennem sindets åbne glædesport skaber tanketråde fra hjertet tværs over den frostklare himmel at række dig al min kærligheds formåen. 2007-12-15 |
Du åbner din fuldmodne forbudne frugt mens jeg ser i synet for mig alt hvad du dristigt rummer. 2007-12-16 |
Fejlslagen færd gjort til glædelig ende og ved tak jeg retter ind at spore den fremdriftige ganger an. 2007-12-17 |
En grå stille dag uden ord på sinde. 2007-12-18 |
Lander dagen ad de helt rigtige kanaler. 2007-12-19 |
Målfast griber jeg dig om livet og borer mig dybt ind i min fremtids realiteter. 2007-12-20 |
Mørket har ramt sit højdepunkt, hænger stille et øjeblik, kigger tilbage, et lille suk som jeg lader mig glide med mod lyset og dig. 2007-12-21 |
Det ubøjelige legeme må vækkes at drives modigt tilbage hvor modstanden viger. 2007-12-22 |
Vinterkold nydelse blandt nøgne træer og friske fjer. 2007-12-23 |
Blandt familie og knurhår på højtidens dag: Velsignet være livet i kærlighedens ånd. 2007-12-24 |
Hemmeligheden som er livets sande jeg får mig at åbne øjnene på ny. Med alt hvad jeg behøver. 2007-12-25 |
Lad dagens tanker hvile og lyt til englenes saglige hvisken om det du søger. 2007-12-26 |
Vinterfalken skuer de tågefrosne vidder hvor viber, ryler og fodkolde stære langsomt tripper året ud. 2007-12-27 |
Lidt vintersnue at pleje ej dog i dynelagets favn, men frembrystigt med blikket mod det som er bag. 2007-12-28 |
Dybest set er vi alle kun simple udposninger fra livets samme ballon. 2007-12-29 |
Hvilken fryd som dagen byder trods det ugers lange mørke og kaster solens lys langt ind i vores slumrende hjerter. 2007-12-30 |
Årets runding i sprudlende taksigelse som min livsrose genvandt sit fulde flor. Godt Nytår! 2007-12-31 |