28 of 50 | |
previous | next |
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
|
|
Id | 405 |
Title | Tour de France 2022 (Jonas Vingegaard) |
Place | Copenhagen, Denmark |
Date | 2022-07-27 |
Comment |
National fejring af den jyske miniputs monumentale bedrift i årets Tour de France! Vundet som en suveræn holdindsats med Jonas som en begavet og stærk kaptajn. Vel uden mange fortilfælde, viste han både sportsligt og menneskeligt format igennem hele løbet. Han var for stærk for løbets favorit, Tadej Pogacar (UAE), som tog nederlaget, også, som en mand og værdig taber. Smilende og med overskud til at lave sjov undervejs. Men mon ikke at han inderst inde er hårdere ramt, end han giver udtryk for. Perspektivet ud i fremtiden, sådan som Jonas kørte, giver i hvert fald ikke anledning til de store forhåbninger. Det virker simpelt hen som om, at Jonas er født til at køre stærkt i bjerge. Og når han også kan køre hurtige enkeltstarter, begynder det jo at ligne, at vi skal have en kavalkadevinder igen, som vi sidst har set det med den nu vanærede Lance Armstrong. Det er en episk og historisk bedrift som vi har været vidne til. Og selv om Jonas måske kunne have klaret at vinde, selv med et svagere mandskab bag sig, så er der ingen tvivl om, at mandskabet, som var udvalgt til at repræsentere Jumbo-Visma i dette års tour, var uden sidestykke. Og ikke mindst på grund af den formidable og uforlignelige Wout Van Aert. Holdet satte sig på 6 etape-sejre, hvoraf Van Aert tog de tre. Og han kørte Jonas i position højt på de højeste bjerge, og sørgede samtidig for at sikre sig point-trøjen! Jonas kørte suverænt og stærkest igennem touren, men Van Aert gjorde det på en så heroisk måde, som ikke kan undgå at skabe grobund for fremtidige heltekvad. Cykelsporten lever af disse fortællinger og bedrifter. Den enkelte mands stålsatte vilje mod konkurrenterne og geografiens ubønhørlige natur. Det er dog ikke hvert år, at det lykkes at få et sådant drama ud af anstrengelserne, som vi har set i år. Ofte er der gået taktik i beslutningerne, og alle triller ind, som de er blevet bedt om. Kedeligt. Det vi var vidner til i år var anderledes. Jumbo-Visma viste formatet, da de planlagde et frontalangreb på Pogacar, som var i gult, og kørte aggressivt cykelløb, som fik følelserne på højkant. Det er sådan, det skal være. Udfordrerens trang til at tilkæmpe sig retten til at herske, bør ikke undertrykkes. Lev det ud. Vi hepper på jer, mens I lider jeres vej til evig ære eller fortabelse. Så storslået er verden. Magnus Cort, som ikke dukkede op på balkonen i dag, gjorde det flot i starten, da han sikrede sig bjergtrøjen på de smukke danske etaper, og senere da han skød sig foran de øvrige i udbruddet på 10. etape med mål i Megève. Mads Pedersen tog sagerne i egen hånd på 13. etape, og kørte stærkt dagen igennem fra et tidligt udbrud, som bragte ham en heroisk sejr i slutspurten i Saint Étienne. De gjorde det alle flot, og konklusionen må blive, at det blev Danmarks tour i år! Tillykke! PS: Alliker kan også noget..! Jumbo-Visma: Primoz Roglic (Slovenien) - UDGÅET Tiesj Benoot (Belgien) Steven Kruijswijk (Holland) - UDGÅET Sepp Kuss (USA) Christophe Laporte (Frankrig) ETAPEVINDER Wout van Aert (Belgien) GRØNNE POINTTRØJE ETAPEVINDER Nathan Van Hooydonck (Belgien) - UDGÅET Jonas Vingegaard (Danmark) GULE TRØJE og PRIKKEDE BJERGTRØJE Danske deltagere i årets tour: Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) VINDER Jakob Fuglsang (Israel - Premier Tech) UDGÅET Andreas Kron (Lotto Soudal) Christopher Juul-Jensen (BikeExchange-Jayco) Mikkel Bjerg (UAE) Mads Pedersen (Trek-Segafredo) ETAPEVINDER Michael Mørkøv (Quick-Step) UDGÅET Mikkel Honoré (Quick-Step) Magnus Cort Nielsen (EF - Education Easypost) ETAPEVINDER UDGÅET Kasper Asgreen (Quick-Step Alpha Vinyl Team) UDGÅET |
Sound | |
Map | |
collection | |
previous | next |